Elever i den finske folkeskole scorer som bekendt højt i Pisa. Derfor valfarter skolefolk fra nær og fjern til Finland. Det samme gjorde en lille delegation fra fagligt kontor i DLF. Vi besøgte en svensksproget folkeskole i Borgå ikke langt fra Helsinki, hvor vi tilbragte en skoledag sammen med rektor, tillidsrepræsentant og lærere og overværede en undervisningslektion, der ledte tankerne tilbage på ens egen skolegang i 50'erne.

Vores nysgerrighed var styret af den finske arbejdstidsaftale.

Lærernes overenskomst betyder, at det maksimale antal lektioner ligger mellem 18 og 24 om ugen afhængigt af fag. Resten af lærernes arbejdstid disponerer lærerne selv over. Rektor understregede, at hun har kompetencen til at pålægge lærerne relevante opgaver. Lærersamarbejde, som vi kender det, er ikke udbredt. Lærerne koncentrerer sig først og fremmest om deres egen undervisning, oplyste tillidsrepræsentanten, og når der afholdes møder, er det for hele lærerkollegiet eller møder på årgangene. Samarbejdet med forældrene er også set med vores øjne begrænset. Der er ikke ønsker hos de finske lærere om ændringer i deres arbejdstidsaftale, fremgik det klart.

De finske lærere er universitetsuddannede. Fra 1.-6. klasse underviser lærerne også i de fag, de ikke har specialiseret sig i. Fra 7.-9. klasse underviser lærerne i deres specialer, men da skemaerne også skal gå op i Finland, sker det, at en lærer må påtage sig undervisning i andre fag, fik vi forklaret.

Vi spurgte til skoledebatten i Finland og fik at vide, at den foregår stille og roligt. De internationale undersøgelser, der påpeger, at de finske børn ikke er så glade for at gå i skole, vækker bekymring, men skolen er ikke til konstant debat i medierne.

Det er oplagt, at udviklingen af skolen i Finland og i Danmark er forskellig. Om grundlaget for de gode testresultater skyldes en udpræget lærerstyret undervisning baseret på spørgsmål og svar, kan man kun gisne om.

Eller skal forklaringen findes i den gratis varme mad, som er et stort plus for den enkelte elev og for hele skolemiljøet, eller den rige forsyning af undervisningsbøger i alle fag eller de undervisningsassistenter, der udelukkende har til opgave at tage hånd om urolige elever?

Jo, der er forskelle på det finske og danske skolesystem både i detaljen og i den overordnede skolekultur.

Jeg byttede gerne elevplaner, nationale test og kvalitetsrapporter med en finsk arbejdstidsaftale, fast madordning, undervisningsassistenter og flere undervisningsbøger.

Resten må de gerne beholde.