Farvestoffer i slik og mad gør raske børn syge
Tusindvis af raske børn risikerer at blive syge af kunstige farvestoffer i slik og mad, Britiske forskere mener, at over 100.000 britiske børn mellem tre og 12 år ville kunne undgå at ende som ADHD-patienter, hvis farvestofferne bliver forbudt.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En omfattende undersøgelse slår fast, at de såkaldte azo-farvestoffer i slik og læskedrikke kan gøre ellers helt raske børn så forstyrrede, at de hverken kan passe deres skole eller leve et normalt liv.
"Vi har nu fuldstændigt klare beviser på, at en blanding af forskellige farvestoffer kan påvirke børns adfærd negativt. De effekter, vi ser af farvestofferne, er store nok til, at vi kan sige, at de udgør en trussel mod børns helbred", siger professor Jim Stevenson til Nyhedsavisen.
Han har stået i spidsen for forskerne på Southampton Universitet, der står bag undersøgelsen.
Tusindvis kan helbredes
Hvis de britiske tal passer på den danske virkelighed, svarer det til, at over 10.000 danske børn kunne undgå at blive alvorligt syge, hvis farvestofferne forsvandt fra supermarkederne. Og endnu flere ville kunne undgå at få mindre problemer med koncentrationsbesvær i skolen og at blive stemplede som forstyrrede eller sløve.
Mens Storbritannien arbejder på et totalforbud i EU, har den danske fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) indtil videre afvist at gøre det samme.
ADHD-børn mangler magnesium
Ud at fjerne kunstige farvestoffer fra slik og mad hjælper det også børn med ADHD at få et tilskud af magnesium og B6-vitamin.
I et fransk forsøg har man undersøgt 52 børn i seks års alderen med diagnosen ADHD. I gennemsnit havde børnene kun firefemtedele af den mængde magnesium i cellerne, som normale voksne har, skriver Vitalrådets nyhedstjeneste.
Vitalrådet er en privat organisation, der oplyser om vitaminer, mineraler, andre næringsstoffer og naturlægemidlers betydning for danskernes sundhed.
Børnene i det franske forsøg fik dagligt i en til seks måneder et tilskud af magnesium og B6-vitamin. Det fik samtlige børn det bedre af. Ved forsøgets start var 26 af dem fysisk aggressive, men efter fire måneder gjaldt det kun seks. Samtidig var børnenes koncentrationsevne og opmærksomhed forbedret.
Mindre magnesium i frugt og grøntsager
Der var ikke en kontrolgruppe i det franske forsøg, og behandlingen var heller ikke var blindet. Det giver plads til tilfældigheder og overfortolkninger, mener Vitalrådet.
På den anden side viser forsøget nøjagtig det samme som et lignende forsøg i 1997. Og forbedringen indtraf i takt med, at manglen på magnesium forsvandt.
Man ved ikke, hvorfor børn med ADHD tilsyneladende mangler magnesium. Det kan skyldes arvelige forhold, men det tyder også på, at ernæring spiller en større rolle. Ifølge en engelsk vurdering er der i dag mindre magnesium i frugt og grøntsager end i 1940. Dertil kommer et stærkt øget forbrug af sukker.