Diogenes-studiet har sammenlignet de officielle kostråd i otte europæiske lande, herunder også Danmark, med en kost sammensat efter den nyeste viden om proteiner og kulhydraters betydning for regulering af appetitten.

Deltagerne i undersøgelsen skulle teste, hvilken kost der var bedst til at forebygge, at de tog på igen.

Undersøgelsen viser, at en proteinrig kost med lavt glykæmisk indeks, altså kulhydraters evne til at hæve blodsukkeret, virker bedst, når det gælder om at holde vægten. Kosten mætter simpelthen mere.

"Grunden til, at man spiser for meget, er, at man spiser forkert, da tingene mætter forskelligt. Hvis man for eksempel spiser fuldkornsbrød, giver det en meget større mæthed, end hvis man får præcis den samme kaloriemængde hvidt, fiberfattigt og kernefattigt brød. En kost med mere protein, mætter mere. Og så spiser man automatisk færre kalorier", siger professor, dr. med. og leder af Diogenes, Arne Astrup fra Det Biovidenskabelige Fakultet Life, KU.

Han understreger, at der er tale om kost og ikke en diæt. Arne Astrup kalder resultaterne for revolutionerende og fortæller, at fordi studiet er så stort, vil der ikke blive sået tvivl om resultaterne.

De officielle kostråd ikke gode nok

I undersøgelsen startede de overvægtige voksne med at tabe sig i gennemsnit 11 kg over otte uger. Derefter blev de ved lodtrækning fordelt på fem forskellige fedtfattige kosttyper, som de skulle følge i seks måneder. Under hele projektet fik familierne kyndig vejledning af diætister og afleverede blod- og urin-prøver.

Ifølge Arne Astrup viser Diogenes-studiet, at de nuværende kostråd ikke er optimale til at forebygge vægtøgning hos overvægtige.

"Kostrådene er ikke præcise nok. Der skal nogle flere detaljer på. Der skal mere protein ind, og mere fokus på, hvilke kulhydrater, man spiser. Det kan især være svært med frugt og grøntsager. Der er ikke nogen umiddelbar konflikt med kostrådene, da de kan læses på forskellige måder. Kostrådene er fine til normalvægtige. Men dem, som kæmper med overvægt, de skal kigge nærmere på de nye anbefalinger. Man kunne opdele kostrådene til dem med og uden vægtproblemer", siger Arne Astrup.

Resultaterne af Diogenes er netop publiceret i New England Journal of Medicine. 772 europæiske familier, heraf 938 voksne familiemedlemmer og 827 børn, har deltaget i undersøgelsen. 548 personer gennemførte studiet, og de tog i gennemsnit 0,5 kg på efter det indledende vægttab.

Værst med proteinfattig kost med højt glykæmisk indeks

De deltagere, som spiste en proteinfattig kost med et højt glykæmisk indeks, tog mest på med en signifikant vægtøgning på 1,67 kg. Deltagerne, som fik en kost med et lavt glykæmisk indeks tog 0,95 kg mindre på end dem som fik kost med højt glykæmisk indeks.

"Hvis en madvare har et lavt glykæmisk indeks, betyder det, at blodsukkeret stiger langsommere, og til et lavere niveau sammenlignet med kulhydratrige madvarer med et højt glykæmisk indeks. Når blodsukkeret stiger voldsomt afføder det flere potentielt uheldige effekter, som både kan påvirke kroppens stofskifte og vores mentale præstationsevne", siger Arne Astrup.

Han fortæller, at det derfor er hensigtsmæssigt at spise en kost, der giver en langsom fordøjelse og dermed et mere stabilt blodsukker og større mæthed.

Deltagere, som fik en kost med meget protein, tog 0,93 kg mindre på end deltagere, som fik en lavprotein-kost. En kost med et højt indhold af protein er for eksempel magert kød, fjerkræ, fisk, æg og magre mejeriprodukter. Bælgfrugter indeholder også en del protein, det samme gør nødder og mandler. Protein mætter væsentlig bedre end både kulhydrat og fedt.

Studiet er støttet af EU med 14,5 millioner euro.

FAKTA

De fem kosttyper i Diogenes

En kost som var lav i protein (13 energi-%) med et højt glykæmisk indeks

En kost som var lav i protein med et lavt glykæmisk indeks

En kost som var høj i protein (25 energi-%) og lav i glykæmisk indeks

En kost med høj protein og højt glykæmisk indeks

Kontrol-gruppe, som fulgte de gældende kostråd uden særlige instruktioner om glykæmisk indeks