Anmeldelse

Wilma fra Grenada

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I elevbogen fortæller 11-årige Wilma om sig selv, sin familie og sin hverdag i det lille engelsktalende caribiske land Grenada. Dernæst er der en del sange, der af børnene bruges som sanglege, og til sidst er der nogle sider med faktaoplysninger om landet med internetadresser for yderligere oplysninger.

Lærervejledningen er den gode hjælp, som en sådan bør være. Der er vejledninger til afvekslende opgaver til de enkelte tekster samt kopiark. Desuden er elevbogens sange aftrykt med noder og gloser samt meget detaljerede ansvisninger til, hvordan de kan leges. Sanglegene er for de flestes vedkommende lidt anderledes end de gængse, men jeg er sikker på, at de vil falde i vore elevers smag allerede fra 3. klasse. Bogens tekster kan først læses i cirka 5. klasse, men til den tid er det vel blot en fordel, at de kender nogle af sanglegene.

Cd'en er med bogens tekster om Wilma og alle sangene. For nogle sanges vedkommende er de gentaget i instrumental udgave. Mange af sangene er sunget af grenadiske skolebørn.

Det er tydeligt, at forfatteren har brændt for at dele sin viden om denne lille del af verden med andre, og resultatet vil bestemt vække glæde hos eleverne.

Kan bestemt anbefales til indkøb.