Pænt resultat trods skønhedspletter. Sådan kunne overskriften være på en anmeldelse af de første skole-hjem-samtaler med baggrund i elevplaner. I alt fald hvis en rundspørge, som Folkeskolen har foretaget blandt 18 tilfældigt udvalgte skoler, står til troende.

»Stort set har det været meget godt. Både forældre og lærere her er meget tilfredse«, siger tillidsrepræsentant på Magleblikskolen i Frederiksværk, Helle Van Driel.

»Det kræver bare ekstra tid, når vi sidder og snakker med forældre og elever, fordi der er meget, der skal vendes«.

Skoleåret 2006-2007 er helt klart et begynderstadie, som skal bruges til at gøre erfaringer, der kan føre til at udarbejde bedre skriftlige planer næste skoleår. Man har også valgt at nøjes med at udarbejde planerne i nogle af fagene.

»Forældrene havde faktisk nået at kigge på planerne hjemme, før de kom på skolen. Det blev vi positivt overraskede over. Nu gælder det så bare om at få dem gennemarbejdet og udviklet. Det har vi fået tid til næste år«, siger Helle Van Driel.

Det generelle indtryk er, at den første omgang med elevplaner har været smal. På mange skoler har man skullet lede længe efter tid til opgaven, og der er derfor en række steder blevet lagt låg på ambitionerne ved at nøjes med at tage to eller tre fag per elev eller ved at skrive en meget kortfattet statusdel på basis af et elektronisk afklikningssystem.

Prøvet to gange

Et af de få steder, hvor man allerede nu har et pænt fundament af erfaringer, er Hobrovejens Skole i Randers. Her nåede man at udarbejde elevplaner i efteråret 2006, og nu er anden runde gennemført.

»Jeg må desværre indrømme, at meldingen fra kollegerne er, at planerne giver bedre forældresamtaler. Jeg siger desværre, fordi jeg fra begyndelsen var skeptisk indstillet. Det er jeg ikke mere«, siger tillidsrepræsentant Martin Jensen.

Det er vigtigt, at elevplanerne laves sammen med eleverne, mener Martin Jensen. Det samme gør tillidsrepræsentant på Grønvangskolen i Vejen Birgit Jespersen. Hun understreger desuden, at planerne ikke kan erstatte skole-hjem-samtaler.

»Blandt forældre, som jeg har haft samtaler med, har et enkelt par ment, at det var overflødigt at mødes, når de havde fået tilsendt elevplanen, men jeg er mødtes med 50 forældre, og langt de fleste er tilfredse med sammenhængen mellem den skriftlige elevplan og samtalen«, siger hun.

På Søholtskolen i Brøndby Strand har forældrene til børn i indskolingen, som tillidsrepræsentant Elin Mortensen kender bedst, været meget glade for elevplanerne. Mange af forældrene er af anden etnisk herkomst, og lærerne har haft meget lidt tid til opgaven.

»I indskolingen er elevplanerne blevet udarbejdet på basis af målcirklerne, der på en meget enkel måde anskueliggør elevens standpunkt og mål. Den model har både lærere og forældre været glade for«, siger Elin Mortensen.

Absolut minimumsløsning

Skolens lærere synes, at elevplanerne har krævet en stor indsats, men meldingen fra indskolingen er, at det har givet resultater.

»Børnene kan bedre se, hvor de er, og hvor de skal hen, og det samme kan forældrene. Det har givet et godt udgangspunkt. I de ældre klasser, hvor der skal flere ord på, kræver det mere tid til samtalerne, end der er til rådighed nu, hvis man skal nå hele vejen rundt i elevplanen. Vi kan heller ikke forvente, at forældrene altid har haft tid til at læse elevplanen, selvom den på forhånd er blevet sendt til dem«, siger Elin Mortensen.

Resultatet af den skrabede model, der har været anvendt på skolerne i Næstved Kommune, er, at forældrene på Mogenstrupskolen generelt ikke har syntes, at elevplanerne har været fyldestgørende nok.

»I den nuværende form lever den valgte model ikke helt op til intentionerne i bekendtgørelsen. Lærerkredsen og kommunen har været enige om udformningen, men den er en absolut minimumsløsning. I det kommende år skal skolerne arbejde med udvikling af elevplaner inden for de af kommunen udstukne mål og rammer«, siger skoleleder Leon Lindevang, Mogenstrupskolen.

Ingen rationalisering

Når ting kommer på skrift, kan de virke mere sort-hvide, end hvis de bliver taget op i en samtale. Det har givet anledning til, at nogle af samtalerne i år har været mere problematiske, end de plejer.

»Skal en elevplan være noget værd, bør der også stå, hvis der er noget, der ikke går så godt. Det bliver nemt mere direkte, end det plejer at være. Det har nogle af forældrene studset over. Derfor er samtalen meget vigtig for at bilægge eventuelle misforståelser og for at få givet det skrevne de rigtige proportioner«, siger tillidsrepræsentant Thomas Ibsen.

Han mener i den sammenhæng, at det er en fejl, hvis man tror, at elevplaner kan føre til en rationaliseringsgevinst. De kræver i høj grad tid til samtale, fordi skriftligheden giver anledning til rigtig mange misforståelser.

»Det betyder i den sammenhæng ikke noget, om man har vendt hvert ord grundigt. Flere kolleger har fortalt mig, at de har formuleret noget, som de selv synes er helt klart, men at forældrene alligevel har læst det anderledes«, siger Thomas Ibsen.

Generalprøve eller ej. I Høje Taastrup Kommune valgte man ej. Kommunen har besluttet, at skolerne i år i forbindelse med skole-hjem-samtalen skal nøjes med at opstille tre mål for hver elev. Skriftlige elevplaner er udsat til det kommende skoleår, oplyser tillidsrepræsentant Sven-Erik Dreisig, Charlotteskolen.