Skoleledere efter fire år: Kommunerne pålægger os flere og flere mål

Vi skal i højere grad leve op til kommunale krav, der ligger ud over de nationale, lyder det fra skolelederne efter fire år med reformen. Skolelederne svarer også, at de selv er begyndt at arbejde mere ud fra data om eleverne.

Publiceret

Om rapporten

Rapporten bygger på skolelederbesvarelserne fra folkeskolensfølgeforskningspanel for årene 2015-2018 men trækker også påskolelederundersøgelsen fra 2011, der er foretaget af det tidligereSFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (nu VIVE). Datafra 2018 bygger på svar fra 765 skoleledere, og undersøgelsen haren svarprocent på 63.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er også en lille stigning i kommuner, der har indført mål eller krav til elevernes faglige niveau. Her er stigningen 6 procentpoint.

Lederne leder ikke mere pædagogisk

En af intentionerne med reformen var, at skolelederne skal bedrive mere pædagogisk ledelse.

Ambitionen var derfor, at lederne i højere grad skulle til at diskutere pædagogiske metoder med lærerne. Det indebar ifølge politikerne, at lederne skulle blive bedre til at tage sig tid til at observere lærernes undervisning og give lærerne feedback.

Der er også sket mere end en fordobling af ledere, som har taget en masteruddannelse i ledelse, men her er der til gengæld tale om en meget mindre gruppe. 23 procent har i dag en masteruddannelse. I 2011 var det 10 procent af lederne.

Leder mere på baggrund af data

Skolelederne angiver også, at de i langt højere grad er begyndt at bruge data til at følge med i, hvordan skolen klarer sig i forhold til egne 'mål og værdier'.

Især analyser af elevernes karakterer er en viden, som lederne er begyndt at følge kraftigt med i. I dag svarer 8 ud af 10, at de bruger analyser af elevernes karakterer som et evaluerings- og opfølgningsredskab. I 2011 gjorde 57 procent det samme.

Langt flere ledere bruger også data om deres elevernes videre færd i uddannelsessystemet. I 2011 anvendte lidt over halvdelen af skolelederne analyser af "elevernes efterfølgende deltagelse i ungdomsuddannelser". I dag bruger syv ud af ti sådanne analyser.

Læs mere

Følgeforskning 2018: Skoleledernesoplevelser

Powered by Labrador CMS