Selvom de danske elever scorer det hidtil dårligste resultat i den internationale læseundersøgelse Pirls, er der ingen grund til panik. For i den internationale sammenligning klarer de danske elever det godt.

Sådan lyder reaktionen fra skolelederformand Claus Hjortdal.

”Vi ligger tæt på top-fem, så vi klarer os fint. Det kan vi glæde os over”, siger han med henvisning til, at der i 2021 er fem lande, der klarer sig signifikant bedre end Danmark, mens der i forbindelse med Pirls i 2016 var 12 lande, der var bedre end de danske.

Årsagen er, at mange lande har haft et endnu større fald i elevernes læsescore end i Danmark. Det har blandt andet medført, at de danske elever nu igen læser på samme niveau som de norske og svenske, som ellers læste signifikant bedre end de danske for fem år siden.

Særskilt viser det danske resultat, at der er kommet flere dårlige læsere i de danske klasselokaler, så gruppen af svage læsere nu udgør op mod hver fjerde elev i grundskolen.

Dårligste danske læseresultat nogensinde i stor international undersøgelse

Mens lærernes formand kalder resultatet for ”virkelig, virkelig bekymrende”, hæfter Claus Hjortdal sig mest ved, at mange lande scorer dårligere end for fem år siden ved den seneste Pirls-måling.

”Det kommer bag på mig, at stort set alle lande går tilbage. Det viser, at det er en fælles udfordring”, siger han og tilføjer, at det er den voksende faglige afstand mellem de svageste og dygtigste læsere, der bekymrer ham ved det danske resultat.

Hvorfor tror du, at skellet mellem de svageste og stærkeste læsere er blevet større?

”Jeg tror, at det hænger sammen med, at der generelt bliver læst for lidt. I folkeskolen har vi kundskaber og færdigheder, og færdigheder er noget, man skal træne. Og hvis du skal blive dygtig til at læse, så skal du træne meget. Og der er en social skævhed i forhold til at hjælpe børn til at få læst rigtigt meget”, siger han.

Forældrene står med en sværere opgave end tidligere

Ifølge skolelederformanden står forældrene i dag med en betydeligt vanskeligere opgave med at få deres børn til at læse i fritiden.

”Forældrene har i dag en meget større og sværere rolle, fordi konkurrencen om børns opmærksomhed er meget større, end den var for 15-30 år siden. Så jeg tror, at de børn, der ikke er i bogligt stimulerende miljøer, de får simpelthen ikke trænet nok”, siger han.

Er det hovedsageligt skolens eller forældrenes ansvar?

”Det er et fælles problem. Vi skal have langt mere fokus på at komme væk fra lynlæsningen på de sociale medier. For det er dér, de får deres læsetræning, og det er ikke noget at råbe hurra for”.

Dansk Pirls-forsker om flere dårlige læsere: ”Der er et politisk ansvar”

Dagens Pirls-resultat viser også, at det står helt skidt til med de danske elevers læseglæde. Faktisk er det internationalt kun de norske elever, der er mindre glade for at læse.

Hvor alvorligt er det?

”Det er alvorligt, og vi har før set, at læseglæden ikke er særlig høj i Danmark. I mine øjne hænger det sammen med, at vi har været first movers på digital undervisning, og at børn og unge er foran i brugen af it. Det er ikke fremmende for læsemotivationen i forhold til at læse i bøger”, siger Claus Hjortdal.

Hvad skal vi gøre ved det?

”Jeg tror, at der er mange ting, der skal til”, lægger skolelederformanden ud.

”Vi skal være opmærksomme på, at læsetræning i folkeskolen i langt højere grad end i dag skal foregå i en fysisk bog. For det er en anderledes måde at læse på, og det hænger bedre fast. Og så tror jeg, at vi skal lave samarbejder med bibliotekerne. Og så skal vi i højere grad hjælpe og understøtte de familier, der har brug for det”, siger han.

Ønske til Folketinget: Læg pres på techgiganterne

Ifølge Claus Hjortdal er der desuden brug for, ”at Folketinget lægger et massivt pres" på techgiganterne for at få begrænset de afhængigshedsskabende algoritmer.

”Hvis ikke vi får pillet afhængigheden af mobilerne og computerne ud, så bliver det en kamp, vi ikke kan vinde".

Det historisk dårlige danske resultat i Pirls får i dag den nationale forskningsleder på Pirls-undersøgelsen i Danmark Simon Skov Fougt til at efterspørge en massiv indsats for at løfte de danske elever.

Er du enig i, at der skal sættes massivt ind?

”Hvis han kigger på de andre lande, kan han se, at det faktisk ser værre ud i andre lande. Så i virkeligheden skal han kigge ud over landegrænsen og sige: ’Hvad er det, der sker, og hvordan er det, at vi får gjort noget ved det her?’”, siger Claus Hjortdal og peger igen på, at techgiganterne vinder mere og mere af børn og unges tid og koncentration.

Lærernes formand om historisk dårligt læseresultat: ”Virkelig, virkelig bekymrende”

”Vi ved fra eksperimenter og fra unge, der tager på efterskole, hvor de har et begrænset antal minutter, de må være på mobilen. Det nyder de, men så snart de kommer hjem igen, så er de op på fuld skrue igen på mobilen”.

Så det er ikke skolen, der er blevet dårligere?

”Jo, det er det sikkert også. Vi skal lære at læse mere i fysiske bøger og så også skrive noget mere. Det gør også noget med læsning, at man har det skrevne med”.

”Vi kan også arbejde for at motivere de unge til at læse mere. Men så snart vi slipper dem fri, så ved vi fra andre undersøgelser, at de danske børn er nogle af dem i verden, der sidder allermest alene hjemme, og dem der sidder mest foran en skærm. Så vi har et par verdensrekorder at arbejde med”.