Eposet om Harry Potter er ved at falde på plads

En del af jeres elever har givetvis brugt en del af sommerferien på at vente på, at det blev midnat den 16. juli, så de kunne købe bogen og komme videre i historien om Harry Potter. Og hvad har eleverne så læst?

De har læst det sjette og næstsidste bind i serien om Harry Potters liv og udvikling fra 11-årig forældreløst hittebarn til at være »den udvalgte«, som skal frelse verden fra ondskaben.

Da vi forlod Harry i bind fem for to år siden, var det en fortvivlet og ulykkelig dreng på næsten 16 år, som netop havde set sin gudfar blive dræbt i kamp. Harry havde kendt eksistensen af sin gudfar gennem et par år og betragtede ham som sin eneste slægtning. Drabet skete i en kamp som udløber af den profeti, der bevidner, at Harry er den person, som har styrke til at dræbe ondskabens repræsentant, Voldemort, som selv gav sin styrke til Harry, da han som spæd overlevede attentatet med blot et ar i panden. Det ar, som forbinder de to repræsentanter for henholdsvis ondskaben/den kyniske magt og livet/kærligheden. Profetien fortæller desuden, at den ene må dø, for at den anden kan leve, så Harry står som 16-årig med bevidstheden om, at han må dræbe eller selv blive dræbt.

Dumbledore, som er rektor på Hogwarts den kostskole, der uddanner Harry og de øvrige unge magikere har, fra Harry var spæd, beskyttet ham mod Voldemort. I bogen tager Dumbledore denne opgave til sig og begynder at give Harry enetimer med henblik på at give ham de bedst mulige forudsætninger for at løse den opgave, han er blevet valgt til, nemlig at udfordre og forhåbentlig tilintetgøre Voldemort. Disse enetimer indeholder primært en oplæring i at kende sin fjende, og beskrivelsen af dem står centralt i romanen. Via magisk opbevarede erindringer får vi indsigt i Voldemorts ulykkelige og kærlighedsløse barndom, hans stræben efter magt og, som det væsentligste, hans angst for døden. Det er lykkedes Voldemort at overvinde døden, men Harry får anvist en vej til at gøre ham dødelig. Da bogen slutter, er det ikke længere en fortvivlet pubertetsdreng, men en målbevidst ung mand, der begiver sig ud på den rejse, som må slutte i sidste bind af romanserien med den ultimative konfrontation mellem Harry og Voldemort.

Læserne har nu fået svar på mange af de spørgsmål, som har ligget og luret, siden første bind udkom i 1999. Væsentlige spørgsmål om liv, død, valg, magt, kærlighed og ondskab. Der tegner sig et billede af en moralsk opbyggelig, politisk liberal og kristelig spiselig romanserie, som modigt tager stilling til en række eksistentielle spørgsmål uanset diskussionerne om kætteri og forbud i bibelbælter verden over.

Bogen er velskrevet, velkomponeret, behersker spændingsopbygning og gennemfører suverænt opbygningen af den usynlige magiske parallelverden, som Harry Potter tilhører.