I moderne tid sker der ulykkeligvis en meget drastisk afvikling af folkeskolens rolle som en nagelfast institution i Danmark, hvad angår indlæringen af de allermest basale færdigheder som f.eks. de stærkt bøjede tyske verber, som enhver elev i 10. klasse sagtens burde kunne tilegne sig til perfektion. Ligeledes burde det ikke være umuligt for eleverne at beregne facit af 1812 divideret med 6. Et tredje eksempel handler om alle de elever, der aldrig opnår at kunne læse på et tilfredsstillende niveau, inden de forlader folkeskolen.

De negative tendenser i relation til folkeskolen eskalerer, fordi indlæringen gennem flittighed og dygtighed krydret med elevernes skolemæssige og stræbsomme flair i forhold til det at være elev i folkeskolen efterhånden er en saga blot og dermed åbenlyst under afvikling.

Reelt har man stort set skyllet alle de stolte folkeskoletraditioner ud med badevandet. Ingen siger rigtigt noget, men helt alvorligt mener de velsagtens, at man ikke længere kan udbedre den negative tendens til afvikling i folkeskoleregi.

Ja, med den tilgang kan det vel næppe undre, at slaget på forhånd er tabt. Ikke mindst fordi tommelfingerreglen jo tydeligvis siger, at det som minimum kræver 10.000 timers øvelse, før man overhovedet bliver dygtigst til noget som helst.

Så i virkeligheden kan man ikke undre sig over de lidet flatterende karakterresultater i den danske folkeskole i betragtning af den mangelfulde indlæring af ny viden og færdigheder, når man finder ud af, hvor uhensigtsmæssigt døgnets timer blandt andet bliver forspildt.

Naturligvis er computere mv. en fast bestanddel i folkeskolen. Men samtidigt fordrer det, at alle de mange timer foran skærmen burde være meget mere fagligt orienteret, så tiden ikke misbruges på alskens trivielle computerspil og tant og fjas mv.

Egentligt burde man lade sig inspirere af praksis hentet fra topmoderne lande som f.eks. Sydkorea, hvor man benhårdt går all-in i sin tilgang til uddannelsen af eleverne. Og kan de sydkoreanske elever opnå førsteklasses resultater gennem fremragende præstationer, burde det vel heller ikke være uladsiggørligt for eleverne under vores kulturelle himmelstrøg.

Åbenbart betaler det sig, når man betragter de andre landes høje placering på ranglisten over lande med de fleste og bedst uddannede elever.

I Danmark bruger man forskellige tests til at afdække, hvor galt det egentligt står til, mens man i de højest rangerende lande konstruktivt anvender tilsvarende tests til at fastslå, hvor indsatsen skal indskærpes, så man fortsat over hele linjen forbedrer sig og opnår de bedste resultater gennem sublime præstationer, fordi målet fortfarende er at forblive second to none!

I et bredere perspektiv spreder den danske folkeskoles tyndbenede praksis sig som ringe i vandet, hvilket medfører store vanskeligheder for uddannelsessystemets fødekæde, når det gælder gymnasieuddannelserne og sidenhen de lange videregående universitetsuddannelser.

Afslutningsvis må det derfor være på tide, at der for alvor bliver råbt vagt i gevær, når nogle af de store virksomheder ikke kan forsvare at ansætte de universitetsuddannede borgere på kandidatniveau eller for den sags skyld på ph.d. niveau, fordi de ganske enkelt ikke lever op til de krav, som virksomhederne særligt stiller til sine medarbejdere for at kunne klare sig i den drabelige internationale konkurrence.

Og dermed er ringen desværre sluttet…!

Absolut er der ingen grund til al den lumpne palaver, for det handler fra start til slut ret præcist om den udtalte mangel på in search of exellence. Blødsødenheden tjener intet formål; men fokusér derimod på de solide værktøjer og metoder, der producerer de ypperste resultater til glæde og gavn for alle parter.

Tak for din tid og opmærksomhed…! Og held og lykke med den danske folkeskole…!