En sag som Helsingør-sagen vil ikke ende på samme måde i fremtiden, mener Niels Egelund

Fremtidens forældre står stærkere

Elevplanerne betyder, at en sag som Helsingør-sagen ikke vil ende på samme måde i fremtiden, vurderer professor Niels Egelund

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gang på gang bliver det nævnt i sagen om en ordblind elev i Helsingør, at der mangler dokumentation fra skolerne for den undervisning og de test, eleven har fået.

Dommeren konkluderer blandt andet, at elevens ophold i en specialklasse »kan være læsefagligt diskutabelt, men at der ikke findes dokumentation for at vurdere den faglige relevans«.

Drengens far, Jan Wulff Møller, mener, at det er for nemt for skolerne at gemme sig bag, at de ikke har registreret og gemt oplysningerne.

Men dommerens konklusion er, at når det ikke kan ses ud af dokumenterne, hvordan undervisningen har været, kan man ikke konkludere, at skolerne har tilsidesat loven.

Elevplaner som dokumentation

Sådan vil en lignende sag ikke ende i fremtiden, mener professor i specialpædagogik Niels Egelund.

»Kravene om elevplaner betyder, at skoler i fremtiden skal ligge inde med dokumentation for, hvad status, planer og mål har været. En lignende sag vil ikke ende på samme måde om ti år, medmindre skolen har sjusket med elevplaner, og så er det skolen, der har et problem. Det her kommer til at ændre sig ganske drastisk«, siger han.

Det har også tidligere været meningen, at der blev oprettet en mappe med vurdering fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, udførte test og løbende evalueringer på en elev henvist til specialundervisning. Men ifølge Niels Egelund har det ikke altid været praksis. Desuden har der ikke været krav til formen af evalueringerne. Selv om der ikke er formkrav for elevplanerne, mener han alligevel, at de vil ændre praksis.

»Selv for en ganske almindelig elev vil der være en plan med opfølgning år for år. Så kan man som forælder lægge dem foran sig på et bord og se, hvad planerne har været, og hvordan de er nået. Det er helt sikkert, at elevplanerne kommer til at betyde, at forældre kan stå med bevis for, at der ikke er gjort noget år efter år«.

Børne- og ungeudvalgsformand i Helsingør Kommune Erling Hansen mener ikke, at dommen ville have været anderledes, hvis undervisningen havde været nøjere dokumenteret.

»Der er ingen tvivl om, at der bliver dokumenteret mere i dag med elevplanerne, hvis de bliver brugt, som det er tænkt. Men jeg mener ikke, at det ville have ændret noget i denne sag, for vi har leveret det tilbud, der var det bedst mulige på det tidspunkt«, siger han.

pai@dlf.org