Eleverne bliver bedre til at læse og forstå det faglige stof, hvis de skriver meget, siger Lene Storgaard Brok, Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne
Eleverne bliver bedre til at læse og forstå det faglige stof, hvis de skriver meget, siger Lene Storgaard Brok, Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne

Lærere hjælper forskere med skrivning

Skriveforskere skal i samarbejde med lærere på fem skoler gennem de næste to år udvikle en ny skrivedidaktik. Der findes meget lidt skriveforskning i Danmark, så forskerne er nysgerrige på, hvor meget der egentlig skrives ude i klasserne.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I eftermiddag bliver der spist pindemadder og drukket hvidvin i Ishøj Idræts- og fritidscenter. Såre traditionelt måske, men det, der bliver skålet på og holdt taler om er usædvanligt:

Lærere på fem skoler skal nemlig gennem de næste to år hjælpe tre skriveforskere med at udvikle en skrivedidaktik, som lærerne så selv senere hen kan bruge i deres skriveundervisning i klassen.

Det er det nye: Forskerne kommer ikke og belærer lærerne om, hvordan de skal undervise i skrivning, nej, lærerne og forskerne skal i samarbejde finde frem til konkrete tiltag, der kan forbedre lærernes skriveundervisning i det daglige.

Udvikling af en ny skrivedidkatik

Derudover vil skriveforskerne udvikle generelle skrivedidaktiske metoder, som lærere i hele landet kan bruge i deres skriveundervisning. Forskningsresultaterne bliver publiceret i fem artikler i løbet af de næste år.

Forskere tager ud på skoler for at se på skriveundervisning

Forskning, der forandrer

Den slags forskning kaldes interventionsforskning, fortæller forskergruppens leder Lene Storgaard Brok, Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne. Med andre ord indgribende forskning, som forandrer praksis, men på en anden måde end den mere kendte aktionsforskning.

"Ved aktionsforskning er det sådan, at en kommune eller en skole kommer til forskerne med et problem, som forskerne så skal komme med en løsning på", forklarer Lene Storgaard Brok.

"I vores projekt er det os, der har henvendt os til Ishøj Kommune og foreslået, at vi med udgangspunkt i konkret skriveundervisning i fem 4. klasser, udvikler en bedre skrivedidaktik i samarbejde med klassernes lærere", tilføjer hun.

Hvor meget skrives der egentlig i danske skoler?

Forskning i skriveundervisning i Danmark kan ligge på et meget lille sted, så alene af den grund er forskerne nysgerrige efter at se, hvordan og hvor meget der egentlig skrives i de pågældende klasser i dansk, matematik, historie og natur/teknik, som er de timer, som forskerne vil lave observationer i.

"Vi antager, at der ikke skrives så meget i den danske skole, som per tradition er mere mundtlig, men vi ved fra amerikansk forskning, at skrivning forbedrer elevernes læring betydeligt. De bliver bedre til at forstå stoffet, når de skriver om det, og de bliver også bedre til at læse faglige tekster, når de selv prøver at skrive faglige tekster", siger Lene Storgaard Brok.

Skriv, skriv, skriv

Viden om skrivning skal spredes

Også to hold fra læreruddannelsen - det vil sige 50 studerende og to lærere - deltager i projektet. De skal observere skriveundervisning og indsamle empirisk materiale til forskerne, som bagefter skal analysere det sammen med deres egne observationer med henblik på at udvikle skrivedidaktiske metoder.

Men det er også meningen, at de studerende og deres lærere skal bruge materialet og observationerne i deres studier på læreruddannelsen, for eksempel i bacheloropgaven, fortæller Lene Storgaard Brok. For på den måde at sprede og videreudvikle skrivedidaktisk erkendelser.

På tilsvarende vis er det meningen, at de årgangsteam, der er med i projektet ude på skolerne, løbende skal diskutere skrivedidaktik med forskerne og med hinanden på tværs af fagene, så "projektet også bliver en slags videreuddannelse for lærerne", siger Lene Storgaard Brok.

Mission skrivning

Heldagsmøder med de involverede lærerne fra samtlige fem skoler vil også løbende blive afholdt, så de forskellige faglærere kan udveksle erfaringer med hinanden på tværs af skolerne. I alt 29 lærere er med i projektet.

Forskergruppen har endvidere samlet nabokommunerne i et netværk, som følger projektet, så "kommunerne kan se, hvordan man udvikler sådan et projekt, og måske få lyst til selv at starte et".

Projektet bliver fulgt af en følgegruppe, hvor der sidder læsekonsulenter, forskere og læreruddannelseslærere. Egmont Fonden og Ministeriet for Børn og Undervisning støtter projektet.

 

 

Powered by Labrador CMS