Anmeldelse

Idrætsglæde - Livsglæde - udviklingshæmmede og idrætspædagogik

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bogen handler om voksne udviklingshæmmede og idræt. Rammen er Idrætshøjskolen i Århus, hvor en gruppe udviklingshæmmede har deltaget i et idrætskursus på elleve måneder. De udviklingshæmmede har deltaget i et meget varieret idrætsforløb med friluftsliv, boldspil, formtræning og atletik.

Bogen beskriver de didaktiske overvejelser samt mange af aktiviteterne fra praksis. Ofte er teksten krydret med kommentarer fra deltagerne.

Kurserne er evalueret gennem spørgeskemaer både til deltagerne, deres forældre og til pædagogerne på bostederne.

Konklusionerne er, at idrætten er et middel til personlig udvikling, et dannelsestilskud, og at succesoplevelser øger selvtillid, selvværd og social kompetence og giver deltagerne handlekompetence.

Bogen har et indbydende layout, og der er illustreret med fotos og tekstrammer med kommentarer, konklusioner og anvisninger.

Målgruppen er studerende, lærere og pædagoger, der arbejder med udviklingshæmmede.