En lille overlever

Skolens opgave er at tale med familien og bryde den hemmelighed, barnet bærer på

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Barnet går alene med sin bekymring og bruger meget energi på at hemmeligholde, hvordan situationen er derhjemme. Det bliver en lille overlever'.

Sådan oplever skoleleder Hanne Gammelgaard, Hou Skole, at børn af forældre med psykiske lidelser opfører sig.

'Derhjemme taler de heller ikke om det, de klarer det bare. Faktisk tager sådan et barn hensyn til begge sine forældre'.

Hun har som skoleleder haft problemet inde på livet og mener, at kommunerne bør have flere tilbud til disse børn. For eksempel har Odder Kommune kun tilbud om en samtale hos psykologen i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), men hun efterlyser samtalegrupper for børnene.

'Tilbuddet om samtaler med psykologen bringer ikke barnet ud af isolationen. Barnet bliver ved med at være specielt, hvorimod i en samtalegruppe vil barnet møde ligesindede, høre deres problemer, lære om forskellige sindslidelser og kunne tale med andre børn i samme situation', siger Hanne Gammelgaard.

Derfor vil hun opfordre den lokale sundhedsgruppe til at oprette samtalegrupper.

Det skal gøres ordentligt

'Vi har haft en elev, som i hele sin barndom har gået med den hemmelighed, at den ene forælder var psykisk syg. Først i 11-12-års-alderen taler han med klasselæreren om det. Han var blevet en rigtig lille overlever, og der var aldrig noget at se for os, han havde altid madpakke med, og tøjet var i orden. Familien bliver knaldgod til at have styr på disse ting og klare situationen', fortæller hun.

Da barnet gik til klasselæreren, sørgede skolen for en samtale med forældrene. I første omgang var der modstand fra forældrenes side, men da det gik op for dem, at det var ment som et tilbud om hjælp, tog de imod det med glæde.

'Det skal gøres ordentligt. Vores overskrift var ikke, at barnet skulle fjernes, og det sagde vi til forældrene. Jeg sagde, at jeg måtte tage de professionelle briller på, at jeg har pligt til at gøre noget, men at det er ment som en hjælp til familien. Desværre har kommunen så ikke det tilbud om en samtalegruppe for børn, som jeg tror ville være bedst, men nu gør klasselærer og psykolog dét, de kan for familien', siger Hanne Gammelgaard.

På skolen har lærergruppen talt om, hvordan man kan tale med forældre og elever om så følsomme emner, og om, hvilket tilbud man kan give en familie. Lærer og psykolog har også talt med klassen om, hvad det vil sige at være psykisk syg.hela