Så har vi overstået den første omgang prøver efter bestemmelserne i de nye prøvebekendtgørelser. Når jeg undervejs i prøverne sammen med mine sproglærerkolleger har diskuteret ministeriets præstation med de nye prøvebestemmelser, har vi hurtigt kunnet nå frem til, at der var tale om 'en meget mangelfuld og utilfredsstillende præstation', der burde udløse karakteren 03 eller 5.

Vi er utilfredse med tidspunktet for udsendelsen af de nye prøvebestemmelser i forhold til det bebudede ikrafttrædelsestidspunkt, med ændringen af længden på den ukendte læse- og lyttetekst, med at der på alle væsentlige punkter stadig stilles samme krav til første, andet - ja endda tredje fremmedsprog, og endelig med at der i voldsom grad mangler sammenhæng mellem prøvebestemmelserne og de rammer og vilkår, der gælder for folkeskolen.

Der er på nuværende tidspunkt ikke længere den store grund til at uddybe irritationen og frustrationerne over udsendelsestidspunktet for de nye prøvebestemmelser. Men der er ingen tvivl om, at den korte frist har givet os helt urimelige vilkår for tilrettelæggelsen af prøverne i år.

Argumentet for at ændre på længden af de ukendte læse- og lyttetekster siges at være, at niveaudelingen er ophævet med den nye skolelov, og at kravene til prøven derfor skulle strammes. Men vi har jo i praksis ikke haft niveaudeling i mange år - i fransk har vi aldrig haft det. Nu er den officielt ophævet, og ministeriet løser et ikke-eksisterende problem ved at lave kostbare, men meningsløse ændringer af kravene til prøveoplæggene! Vi skal nu efter ministeriets påbud kassere vores faktisk ikke særligt gamle prøvematerialer og investere store beløb i nye. Men mange tekster til engelsk lå faktisk i forvejen så tæt på den nye grænse, at det forekommer urimeligt, at de skal kasseres, fordi de mangler nogle få linier. I tysk/fransk lå mange prøvetekster derimod tæt ved undergrænsen på en halv side, simpelthen fordi det var realistisk i forhold til elevernes niveau efter kun tre års undervisning. Her er en fordobling af den tekstmængde, de skal nå at sætte sig ind i, efter min mening helt urealistisk og vil resultere i, at mange elever ikke tør gå til prøve. Ændringen af lytteteksternes længde virker lige så uigennemtænkt. Resultatet er allerede på markedet: Nye indspilninger af de gamle lyttetekster - med tilføjelse af nogle få ord eller blot med langsommere taletempo, så teksten lige blev lang nok. Er en sådan tekst i virkeligheden lettere eller sværere end den gamle? Er den pengene værd? Og hvorfor skal kriteriet for, om en lytteøvelse er et godt udgangspunkt for en meningsfuld samtale reduceres til et spørgsmål om ti sekunder fra eller til?

Det forhold, der for mig for alvor udløser dumpekarakteren, er dog, at man stadig ikke differentierer kravene til på den ene side engelsk, på den anden side tysk/fransk. På forhånd var der ellers lagt op til, at de nye prøvebestemmelser skulle tage højde for, at elevernes standpunkt i engelsk naturligvis er på et helt andet niveau, end man kan forvente i fremmedsprog nummer to og tre. Men i de nye prøvebekendtgørelser stilles der stadig stort set samme krav til alle tre fremmedsprog. På trods af at andet og eventuelt tredje fremmedsprog prøves efter kun tre respektivt to års undervisning og ikke indgår som et væsentligt element i elevernes hverdag. Vi - og ikke mindst eleverne - står nu stadig i tysk/fransk med et sæt helt urimelige krav. Dem fortolker vi naturligvis, så eleverne ikke får alt for dårlige karakterer. Censor kender jo niveauet fra sin egen klasse . . . Men skal vi virkelig leve med en sådan dobbeltmoral?

Endelig synes prøvebestemmelserne at være udarbejdet i et idealistisk vakuum, hvor der ikke har været plads til at indarbejde hverken de nye faghæfters anbefalede tilgang til en moderne sprogundervisning eller kedelige realiteter som for eksempel vores arbejdstidsbestemmelser. Afstanden mellem den sprogundervisning, der lægges op til i de nye faghæfter, de nye krav til tilrettelæggelsen af prøverne og den tid hertil, der afsættes i prøveakkorden, er gigantisk. Prøveakkorden er nu engang udtryk for, hvor mange Ø-timer man i øjeblikket vil afsætte til prøveafviklingen. Så kan det jo ikke nytte, at man i Undervisningsministeriet lægger et ambitionsniveau, der er helt skævt i forhold hertil - med lærerne som gidsler.

Mit bud på, hvordan ministeriet kunne forberede sig til en eventuel reeksamination med henblik på at bestå, er følgende ændringer af prøvebekendtgørelserne:

1. De gamle krav til længden af de ukendte tekster genindføres som vejledende rammer. I bemærkningerne kunne eventuelt angives, at de øvre grænser generelt anses for passende til engelsk, de nedre til tysk/fransk, men at det i øvrigt er vigtigst, at de valgte tekster giver et godt oplæg til samtalen.

2. Kravene til første, andet og tredje fremmedsprog differentieres tydeligt med hensyn til opgivelser, prøveoplæg og vurdering af den mundtlige præstation.

3. Kravene til prøveoplæg og deres sammenhæng med opgivelserne renses for meningsløse floskler og bringes ned på jorden. Hvis man mener tankerne i faghæfterne alvorligt og ønsker årets arbejde i sprogfagene tilrettelagt herudfra, har vi brug for meget friere rammer for, hvilke typer og længder af oplæg der kan anvendes.

4. Men først og fremmest: Ministeriet må afstemme idealerne efter realiteterne i folkeskolen. Vi kan ikke affinde os med, at man i ministeriet ser stort på de gældende vilkår med hensyn til arbejdstidsaftalen, folkeskolens økonomi, elevernes forberedelsestid til prøven, de enkelte fags vægt i den store sammenhæng og prøvernes betydning i forhold til årets arbejde i faget.

Engelsk- og fransklærer på Langhøjskolen i Hvidovre.