Almene fagdidaktiske emner bliver i denne bog vendt og drejet i et stort indledende afsnit og Fælles Mål gennempløjet på kryds og tværs i det afsluttende. Inden for denne ramme analyseres fem fag eller faggrupper, heriblandt naturfagene.

Eleverne skal udføre praktiske forsøg i naturfagene. Det hersker der traditionelt udpræget enighed om. Men når det kommer til målet med forsøgene, skilles vandene. Og usikkerheden breder sig, hvis der spørges til elevernes udbytte.

Som baggrund for den efterfølgende grundige behandling af Fælles Mål tager forfatterne fra starten fat på emner som det omtalte. Et afsnit om videnskabsfilosofi følger den sædvanlige linje med et spark til empirismen og opslutning omkring konstruktivistiske teorier.

Omtalen og kommentarerne til Fælles Mål spænder fra det konkrete som fagenes timetal på forskellige klassetrin til analyse af og forklaring på trinmål og slutmål. Blandt andet bliver der gjort opmærksom på, at mens der inden for de enkelte fag spores en nødvendig progression, mangler der koordinering mellem fagenes indhold på de enkelt klassetrin. I forbindelse med en fælles naturfagsprøve er det naturligvis uheldigt.

Forfatterne er meget optaget af at se naturfagsområdet som et hele. Der gives tre eksempler på undervisningsforløb, hvor man har forsøgt at vælge emner, der kan arbejdes med frem mod mål for tre eller alle fire naturfag. Temaet "Vi er børn af stjernestøv" kan påbegyndes i natur/teknik i 1. klasse, derefter jævnligt dukke op skoleforløbet igennem og afrundes i de ældste klasser i fysik/kemi, biologi og geografi med teorier om universets udvikling og livets opståen.

Sammenhængen mellem fagene og naturfagsundervisningen i det hele taget kan ligeledes styrkes gennem oprettelse af team, hvor naturfagenes lærere ved en skole kan diskutere fagene og deres didaktik.

Med et pædagogisk universitet uden fagdidaktik som interesseområde må det hilses med tilfredshed, at et af CVU'erne her har leveret et aktuelt og let anvendeligt materiale til lærere og lærerstuderende.

Gunnar L. Clausen

Bogen handler om Fælles Mål for dansk, matematik, naturfag, fremmedsprog og tværfaglighed, mens de praktisk-musiske fag blandt andet ikke er med. Det viser en klar prioritering af fagenes betydning, som ikke kun forekommer i denne bog. Jeg er blevet bedt om at anmelde afsnittet om dansk, der er skrevet af Ingelise Moos og Bo Steffensen, og som er grundigt og inspirerende.

Det har undret mig, at en grundig fagdidaktisk analyse af Fælles Mål i dansk har manglet i den faglige debat. Fælles Mål er i vidt omfang ret ukritisk blevet taget til efterretning eller omsat til praktiske forslag til forløb uden kritisk analyse af selve teksten.

Bo Steffensen efterlyser i indledningsafsnittet til bogen en forskning inden for fagdidaktik i Danmark. Han stiller almendidaktik og fagdidaktik op som forskellige ligeværdige synsvinkler. Fakdidaktikken er ved at blive reduceret til en underafdeling af almendidaktikken, hvilket skader den faglige kvalitet. Den har sit udgangspunkt i fagenes hvorfor og hvad (herunder faglige metoder), og bagefter følger overvejelser om almendidaktiske metoder. Almendidaktikken tager i modsætning hertil udgangspunkt i eleven og starter med overvejelser om generelle undervisnings- og arbejdsformer.

Modsætninger er sat på spidsen, og de ser ikke helt så drastiske ud i min verden, men definitionerne af fagdidaktik og almendidaktik ægger til nye overvejelser og begrebsafklaring, og forfatteren har efter min mening ret i, at fagdidaktikken står svagt i debatten om undervisning i fag.

Der er efter forfatternes mening ikke sket større forandringer med indførelse af Fælles Mål set i forhold til "Dansk 1995". Læreren har stadig en høj grad af metodefrihed, og det faglige indhold er ikke ændret i væsentlig grad.

Danskfagets udvikling behandles i en historisk redegørelse, og forfatterne går også tæt på formuleringerne i trinmålene og de vejledende beskrivelser. De mener, at der er modstridende fagsyn og en uklar holdning til fagets hvorfor og hvad. Progressionen sker kun i begrænset omfang ved en anvendelse af faglige begreber. Den består mest i nogle generelle sproglige optrapninger af, hvad eleverne skal kunne, og ved tilføjelser af nye områder, der består i en højere detaljeringsgrad. Det er ikke en konsekvent fagdidaktisk tænkning, der ligger bag. Desuden mangler der både på almendidaktisk og fagligt niveau klare begrebsdefinitioner.

Jeg kan på enkelte punkter være uenig med bogens forfattere. Blandt andet mener jeg, at Fælles Mål er en reduktion af lærernes metodefrihed, blandt andet fordi de bruges som udgangspunkt for en centralt styret evaluering, men afsnittene om fagdidaktik og dansk kan udgøre et inspirerende provokerende og grundigt afsæt til diskussioner om faget dansk på seminarier, i efteruddannelserne og i fagteam i grundskolerne.

Helge Christiansen