Anmeldelse
Den danske billedsamling 1
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Et kik ind i dansk kunsthistorie fra 1350 til 1930.
Billedsamlingen udmærker sig ved at være med til at formidle dansk kunst- og kulturhistorie.
Det er et virkeligt imponerende og brugbart billedpædagogisk hjælpemiddel, der ud over billedkunst umiddelbart også kan anvendes i flere af skolens fag som, dansk, historie og kristendom. Materialet bør indkøbes til skolens bibliotek.
Kernen i materialet er 51 kvalitets reproduktioner af dansk kunst i formatet 60 x 80 cm. Til hvert kunstværk hører to kartotekskort, ét med kunstnerens biografi og ét der fortæller om selve værket. Der er desuden kort med information i relation til materialet, orienteringskort om perioder relateret til de udvalgte kunstværker og endelig en guide til danske kunstmuseer, hvor originalerne hænger.
Materialet er inddelt i tidsperioder med underafsnit, her drages paralleller til den europæiske opdeling af kunsten i ismer.
Af centrale kunstperioder kan fremhæves 1500-tallets hofmalere, Guldalderen i midten af 1800-tallet og endelig Skagensmalerne, Fynboerne og Symbolisterne.
Billederne er udvalgt ud fra deres anvendelsesmuligheder i pædagogiske sammenhænge. Ud over de meget grundige beskrivelser af kunstnerne og kunstværkerne, er der til hvert kunstværk også mange gode bud på faglige- og tværfaglige undervisningsforløb.
Undervisningsmaterialet er det andet af sin art. I 1997 udkom Den europæiske billedsamling. Det er planen, at materialet skal følges op af endnu en samling, der skal omfatte dansk kunst fra det 20. århundrede.