Århus-forældre klager over spredning
Forældrene til mindst 22 ud af 90 børn, der klarede sig så dårligt i Århus nylige sprogtest af tosprogede småbørn, at de sendes i skole uden for skoledistriktet, har klaget, oplyser TV2 Østjylland. De mener ikke, sprogtesten giver det rette billede.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Fem-årige børn ofte er generte over for fremmede, der kommer for at stille dem spørgsmål, hedder det blandt andet i forældrenes klager.
Det er første gang, Århus Kommune har gennemført sprogtest af samtlige tosprogede skolestartsbørn. Det er sket for at henvise de børn, der klarer sig dårligst på dansk, til skoler med få tosprogede.