Unge lærere støtter hinanden

Tre kredse på Lolland og Falster samarbejder om netværksmøder til stor glæde for nye lærere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De første mødedeltagere har sat sig ved det store hvide bord, da en lyshåret pige kommer blæsende ind ad døren. Hun slutter sig til gruppen. 'Vil du have kaffe', spørger tillidsrepræsentant Kåre Sletved. 'Har du ikke noget stærkere', griner den unge lærer og ser ud, som om hun har brug for det. Måske kommer hun lige fra den 5. klasse, som altid er balstyrisk, men hun må nøjes med kaffe.

DLF's tre kredse på Lolland og Falster har for anden gang inviteret til netværksmøde for unge lærere. Mange af de nyansatte i området kommer ud på deres arbejdspladser som de eneste nye, og derfor vil kredsene gerne hjælpe dem til at danne et netværk.

'Det kan nemt være meget ensomt at være den eneste nye, og derfor synes vi, at de unge skulle have en mulighed for at mødes', siger kredsformand Jane Birgren.

Ti af de nye lærere har meldt sig til mødet, men tre er blevet syge, så de er kun syv. De fleste er gengangere fra det første møde, og der er ingen tvivl om, at de er glade for initiativet.

Ikke alene i verden

'Man kommer her og finder ud af, at man ikke er den eneste, der har problemer. De andre har samme kvaler, og det er altså godt at høre. Desuden kan man få luft for tanker og frustrationer. Bare det at få lov til at øse ud og skælde ud er guld værd, og her er der tid til det. Det er der ikke altid på skolerne', siger Karen Pedersen.

Flere af mødedeltagerne har oplevet, at mere erfarne lærere dysser problemerne ned og siger, at 'det går nok alt sammen'. Men som ny lærer kan mange hverdagsting virke uoverskuelige.

'Som ny suger man alting til sig, og det er rart at kunne vende problemerne med andre, der har det på samme måde', siger Pia Thuesen.

Alle er enige om, at man ikke behøver at forstille sig på møderne, fordi alle kommer med den samme bagage.

'Man tør tage de faglige ting op. Jeg har for eksempel ingen skrupler ved at sige, at jeg ikke aner, hvad jeg skal stille op med en situation', supplerer Pia Thuesen.

Michelle Polenz er med for første gang, og hun mener også, at det handler om tryghed.

'Man kan måske ikke lide at udstille sine utrygheder over for garvede kolleger, men her føles det helt trygt', siger hun.

Ligesom de øvrige synes hun dog også, at en stor del af møderne handler om at trække på hinandens erfaringer og høre, hvordan tingene foregår andre steder.

'Det er vigtigt at have et forum, hvor man kan udveksle erfaringer og gode ideer med ligesindede. Man får måske ikke færdigsyede løsninger på problemerne, men man får andre vinkler og perspektiver fra folk i samme situation', siger Michelle Polenz.

Sladder om læreren

Nogle af deltagerne har udarbejdet en transparent med forskellige emner som oplæg til diskussion. Der er for eksempel overskrifter som 'forældre', 'kolleger' og 'elever'. De fleste har noget at sige til alle kategorierne, og der bliver nikket genkendende, når en deltager fortæller.

En af de nye lærere brød sammen på sin skole og får nu psykologbistand på grund af et problemfyldt forhold til en forælder, der blandt andet har sat rygter i gang. Her sammen med de andre kan hun fortælle, at hun trænger til at sige 'din møgkælling - nu må du fandeme holde op'.

De andre har ikke oplevet noget så ekstremt, men kan sagtens snakke med om, hvordan det er at opdage, at ens person bliver diskuteret bag ens ryg.

'Man regner ikke sig selv som en offentlig person, men nogle gange bliver man det i det her job', siger Michelle Polenz.

'Det er en af de ting, der mangler på seminariet. Man taler aldrig om den forælder, der står i den lokale brugs og sladrer om, at læreren er ond og spytter på børnene', tilføjer Pia Thuesen.

Problemer med besværlige elever er heller ikke noget, de nye lærere har talt om på seminariet. 'Der findes ikke børn, der ikke gider, på seminariet', som en af dem siger. Men det gør der i virkeligheden, og det er noget, alle mødedeltagere knokler med.

Karen Pedersen har været nødt til at indføre 'røde sedler' i sin 5. klasse. Når eleverne er trodsige, får de en seddel med hjem, som skal underskrives af forældrene. Det er det eneste, der har haft en effekt på den urolige klasse. Alligevel synes hun, at der er lige lovlig meget 'kæft, trit og retning' over ideen, og spørger de andre til råds.

'Der er så mange ting, man får at vide, man ikke må, men i virkeligheden er det sgu alle de skrækeksempler, der virker', svarer en af de andre.

Fremtidsplaner

Kredsene tog initiativet til netværksmøderne og stiller lokalerne til rådighed. Lokalerne er også til fri afbenyttelse fremover, men formand i kreds 65, Jane Birgren, siger, at idéen er, at de unge selv skal stå for at arrangere møderne i fremtiden.

'Men jeg får også så mange gode input og dokumentation for de problemer, der kan være, og så er det dejligt at se den optimisme og det gåpåmod, der kommer frem. Så hvis de gerne vil have os med næste gang, kommer vi såmænd også', siger hun.

Tillidsrepræsentant Kåre Sletved afslører, at kredsene også håber på, at de lærere, der deltager i møderne i år, vil være støtter i et lignende projekt for næste års nyankomne.-