Tænketanken Kraka har beregnet, at regeringsgrundlaget vil føre til 15-20.000 færre offentligt ansatte. Det tal har Politiken bedt finansminister Kristian Jensen forholde sig til. Han siger blandt andet:

"Jeg mener igen ikke, at det er antallet af offentlige ansatte, der er afgørende. Det afgørende er, at du og jeg som borgere får en god service". Læs hele interviewet via linket under artiklen.

På Twitter har det fået lærerformand Anders Bondo Christensen til at spørge finansministeren:

"Er det jordemødre, lærere, pædagoger, SOSU-assistenter, sygeplejersker vi kan undvære"?

Anders Bondo Christensen forklarer til Folkeskolen.dk:

"Det er blevet sådan et mantra, politikerne bruger for ikke at tage ansvar. Kristian Jensen er ikke den første politiker, der siger, at antallet af ansatte ikke betyder noget. Det er sådan en standardbemærkning. Jeg prøver at vise det stigende gab mellem antallet af lærere og elever, og det er bestemt ikke ligegyldigt", fortæller Anders Bondo, og henviser til undersøgelsen fra UCC, hvor det bliver undersøgt, hvorfor lærerne forlader skolen.

"Det gør de når de ikke kan levere den undervisning til eleverne, som de føler sig forpligtet til. Det er et tegn på, at det gab betyder rigtigt meget", siger Anders Bondo Christensen.

Forskning: Stram styring får lærerne til at forlade skolen

Dårlig måde at regne på

Finansminister Kristian Jensen forklarer til Folkeskolen.dk, at han mener, Krakas analyse er ufuldstændig.

"For det første har jeg afvist Krakas beregninger, de regner kun på en del af regeringsgrundlaget - og ikke det hele. Vi har sagt, at 0,3 procent er en basisvækst. Derudover kommer der indsats omkring forsvar, politi og vores sikkerhed", siger Kristian Jensen og fortsætter:

"Derudover kommer der en indsats i form af reformer, der kan flytte midler fra overførselsindkomster til offentlig service. Konkret omkring spørgsmålet om en SU-reform, der er med til at højne kompetenceindholdet. Så Kraka har ikke taget alt med deres beregninger. Og antallet af offentligt ansatte en dårlig måde at regne på, fordi: Hvis flere for eksempel der vælger at gå i friskole i stedet for folkeskole, så betyder det ikke, at de ikke får en uddannelse. De får bare en uddannelse fra nogen, der leverer den som privatansatte i stedet for som offentligt ansatte", siger Kristian Jensen.

Besparelser siden 2009

Anders Bondo Christensen peger på, at antallet af børn, der er faret vild i eget liv er stigende.

"Det er også det, vi hører fra lærerne. Der er ikke tid til at være lærer for den enkelte elev. Man kan ikke give dem det personlige engagement, som er afgørende for, at mange elever kan lykkes med deres skolegang, derfor er det selvfølgelig afgørende, at der er lærere nok", siger Anders Bondo og forklarer, at den tidligere Venstre-regerings 2025-plan viste, at befolknings-udviklingen - demografien - krævede en vækst på 0,6 procent for at fastholde det nuværende velfærdsniveau, og at der derfor med en vækst på 0,3 er indlagt en reduktion.

"Det betyder besparelser mange år ud i fremtiden og vi har været udsat for besparelser siden 2009. Inderst inde må de vide, at det ikke holder, når man siger, at man bare kan blive ved med at skære antallet af lærere ned uden det får betydning for kvaliteten af den undervisning, som eleverne får", siger Anders Bondo Christensen.

Der er skoler, der har brug for løft

Kristian Jensen medgiver, at der er en nedre grænse for, hvor meget, man kan reduceret antallet af lærere og samtidig få god undervisning.

"Jo, selvfølgelig er der det. Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem hvor meget man underviser, og hvad det er for en viden eleverne får. Men sammenhængen er ikke nødvendigvis 1:1, der er mange aspekter af det - kvaliteten af undervisningen, er lærerne veluddannede, er der ro i klassen og ordnede forhold rent fysisk omkring eleverne? Der er mange ting, der spiller ind i det her - derfor tager jeg afstand fra de meget forsimplede sammenhænge, der nogle gange bruges i debatten", siger Kristian Jensen og peger på, at der i regeringsgrundlaget er sat 500 millioner kroner af til udsatte skoler, der forbedrer resultaterne.

"Jeg anerkender fuldt ud, at der er nogle skoler, der har brug for et løft - det er også derfor, at der i regeringsgrundlaget bliver lagt op til en særlig indsats for de skoler med svage resultater, der gør en indsats for at løfte de svageste elever", siger Kristian Jensen.

Regeringsgrundlag: 500 millioner til skoler