»Skal DLF udvise barmhjertighed over for kommunerne? Er det synd for kommunerne, at de ikke har råd til at opfylde skoleloven«, spurgte Niels Munkholm Rasmussen på hovedstyrelsens møde i sidste uge. Hans eget svar var et klart nej. Munkholm ønskede en »ny linje« i for­eningens politik, og anledningen var, at Anders Bondo Christensen i flere medier var citeret for at sige, at det kan være nødvendigt at »veksle undervisningstimer« til bedre undervisningsmidler, efteruddannelse af lærere og lejrskoler.

»DLFs hovedstyrelse skal vende sig imod, at kommuner og skoler veksler lærerløn til almindelige driftsmidler, herunder undervisningsmidler«, argumenterede Niels Munkholm, som havde ønsket sagen behandlet. Diskussionen blev lang, og synspunkterne blev præciseret. Men foreningens og formandens linje blev fastholdt.

Anders Bondo svarede Niels Munk­holm, at antallet af undervisningstimer »ikke nødvendigvis« er det bedste parameter for kvalitet.

»Det er ikke nok, at lærere får flere timer, hvis deres mulighed for at gennemføre god undervisning bliver ringere. Antallet af undervisningstimer kan blive for dyrt købt, hvis det betyder, at lejrskolerne forsvinder, at efteruddannelsen skæres bort, eller at lærere og elever ikke har tidssvarende materialer«, sagde Anders Bondo. Han understregede, at det er en holdning, som han har givet udtryk for, lige siden han blev DLF-formand, ja også før.

Det nytter ikke noget, at kommunerne år efter år sparer på skoleområdet, men fastholder det samme undervisningstimetal til eleverne. Det handler ikke om barmhjertighed over for kommunerne, men netop om at de skal tage det fulde ansvar for de nedskæringer, de gennemfører, mente Anders Bondo.

»Jeg har ikke sagt, at lærere skal gå ned i løn eller have dårligere arbejdsvilkår for at finansiere nye undervisningsmaterialer. Jeg har tværtimod gang på gang understreget betydningen af lærernes engagement for kvaliteten i undervisningen. Det holder ikke, når kommuner gennemfører besparelser og så siger til forældrene, at det ikke rammer kvaliteten, fordi elevernes timetal ikke falder. Den meget stærke fokusering på antallet af undervisningstimer betyder, at skolerne og lærerne står tilbage med aben, og det bliver undervisningskvaliteten, der taber«, sagde Anders Bondo.

Vibeke Lynge var enig:

»Jeg ønsker ikke en ændring af foreningens politik på det område. I Høje-Taa­strup har vi dårlige erfaringer med at give eleverne et hav af undervisningstimer, samtidig med at der ikke er råd til at putte noget i dem«.

Også Peter Hess-Nielsen var enig. Det er ikke nok, at der er en lærer i klassen, der skal også være noget værktøj at arbejde med, sagde han.

Niels Munkholm gentog, at der ikke er garanti for, at kvaliteten bliver bedre af at overføre resurser fra undervisningstimer til undervisningsmidler.

»Men det her er altså ikke et generalangreb på, hvad Anders Bondo siger rundt omkring. Men lige netop her skrider sagen«, sagde han, da en lang række medlemmer havde haft ordet.

Kurt Abildgaard og flere andre fandt det uheldigt, når argumenterne kunne misforstås, og når medier fejlfortolkede eller strammede det, der blev sagt. Formanden var enig.

»Men«, sagde han, »den eneste måde, man kan undgå misforståelser på, er ved at holde kæft. Og det agter jeg ikke«.

Niels Munkholm endte med at trække sit forslag om en afstemning, da han kunne se, at han ville blive stemt eftertrykkeligt ned. Men han var samtidig tilfreds med at konstatere, at alle var enige om at fastholde kommunerne på deres ansvar for folkeskolens kvalitet.

thejsen@dlf.org