Planlægning i fare

Overgang til årsnormer kan medføre megaproblemer for skolerne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Overgang fra ugenormer til årsnormer betyder, at eksempelvis temadage og featureuger bør planlægges med udgangspunkt i det udvidede undervisningsbegreb, så timetalskravet for det enkelte fag sikres. Specielt på de klassetrin, hvor der er afsluttende prøver og erhvervsuger, vil der være problemer med at leve op til skolelovsforligets årstimetal. Og hvis vedtagelsen af folkeskolelovsændringerne trækker ud, kan det medføre megaproblemer for skolernes planlægning, sagde DLF's næstformand Stig Andersen på hovedstyrelsens januarmøde.

Han oplyste endvidere, at økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen om loven tilsyneladende heller ikke er faldet på plads endnu.

Peter Hess-Nielsen ønskede i det perspektiv at få et samarbejde med KL om, hvordan forliget bliver udmøntet, fordi det ellers vil blive lærerne, der kommer til at sidde med 'lorten'.

Også temaet rummelighed er det helt centralt at diskutere i forbindelse med folkeskoleloven. Rummelighed er i alt for høj grad blevet et spørgsmål om økonomi og omfanget af specialundervisningen. Men vi bør tydeliggøre, at det er en meget kompleks problemstilling, sagde Stig Andersen.

Det fik Niels Christian Sauer til at påpege, at når man taler om rummelighed, er det altid de elever, der hænger i gardinerne, der tænkes på. Det er aldrig eleverne, der ønsker sig fred og ro, der er i tankerne. Han mente også, at hele komplekset omkring rummelighed er at betegne som en 'hastesag'.

Jan Niedersøe påpegede, at der er mangel på viden omkring rummelighed. Han kunne oplyse, at 40 procent af de lærere, der tager sig af specialundervisningen, står uden en egentlig uddannelse på området.

Udradering af det kreative

Forliget er blevet lanceret som en 'styrkelse af fagligheden'.

'Vi går alle ind for faglighed, men der er behov for at afklare, hvad vi forstår ved faglighed. Det kan være godt nok med flere timer - specielt i kommuner, der i forvejen ligger lavt - men skal der ske en satsning på fagligheden, bør der følges op, så det får en reel effekt. Eksempelvis i forhold til sprogstimulering, før børnene kommer i skole, udvikling af undervisningsmetoder, materialeforsyning og lærerkvalifikationer', mente Stig Andersen. Desuden er der spørgsmålet om holddannelse. Bruges hold i forhold til hensigten i den nuværende lov, spurgte han.

Astrid Schjødt Pedersen sagde, at når der tales om faglighed, var det altid med fokus på læsning, matematik og naturfagene. Hun mente, at der er behov for at se på de andre elementer i loven. De kreative fag, det praktisk-musiske element, er ved at blive totalt udraderet, sagde hun.

Hovedstyrelsen besluttede, at pædagogisk udvalg skal arbejde videre med de rejste problemstillinger, så foreningen kan være med til at kvalificere debatten i forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget.

kachristensen@dlf.org

Forskning i klasserum

Hovedstyrelsen skulle tage stilling til en bevilling på 960.000 kroner til et stort projekt om klasserumsforskning under CVU København/Nordsjælland og Danmarks Pædagogiske Universitet. Et projekt, der begyndte i august 2002, og som ventes afsluttet i 2005.

Projektet skal arbejde med læreres læring, kompetence og erfaringsudvikling i klasserummet og på skolen. Lærerens læring analyseres i forhold til elevernes læreprocesser, læreres karriereforløb, arbejdstilfredshed, forskellige undervisningsformer og fag.

Da forskningen rummer mulighed for at række ud over lærere organiseret i DLF, fordi resultaterne også kan have nytteværdi for lærere organiseret i andre fagforeninger, søges den økonomiske udgift dækket via KTO-midler (Kommunale Tjenstemænd og Overenskomstansatte).

DLF ud af råd

Hovedstyrelsen har besluttet, at DLF ikke længere skal være repræsenteret i Kvinderådet og Friluftsrådet. Man diskuterede også, om DLF skal opretholde sit medlemskab af Kompetencerådet, der er nedsat af Mandag Morgen. Det blev vedtaget at opretholde medlemskab af rådet i det kommende år.

Håndbog bliver elektronisk

TR-håndbogen vil fremover kun udkomme i elektronisk form.

I en etårig periode vil tillidsrepræsentanter, der ikke har netadgang, dog få mulighed for at modtage bogen enten på cd-rom eller i papirudgave.

Foreningen har hidtil brugt cirka 600.000 kroner årligt til håndbogen. Den elektroniske løsning koster 150.000 kroner med en årlig udgift til drift på cirka 9.000 kroner.

Handleplan mod mobning

Henrik Billehøj oplyste, at Skole og Samfund sammen med elevorganisationerne vil iværksætte en 'national handlingsplan mod mobning'. Han mente, at DLF naturligvis skulle deltage.

Michael Olsen fra Københavns Lærerforening sagde, at der skal handles hurtigt med et forbud mod mobning, og Jørgen Stampe påpegede, at Norge har det som punkt nummer et omkring skolen at totalforbyde al mobning, og når der ses på det problem, skal der røres i hele gryden, hvilket betyder, at også læreres mobning af elever bliver taget med, understregede han. Randi Bøyesen oplyste, at mobning bliver hovedtemaet på Lille Grundlovsdag.