Forskning

'Vi står med motiverede lærere og lærerstuderende, men motivationen kan komme til at clasche med de organisatoriske vilkår, de møder i skolen. Skal vi ændre på lærerne, eller skal vi ændre på skolen?', spørger lektor og ph.d. Pia Rose Böwadt.

Forsker: Lærerne forsøger at løse strukturelle problemer alene

Det er påfaldende, at lærere kæmper for at løse strukturelle problemer individuelt, lyder det en af forskerne bag en ny bog, som bygger på undersøgelser af lærernes oplevelse af folkeskolen efter lockout og arbejdstidslov.

Publiceret

BOGEN "LÆRERE MELLEM ENGAGEMENTOG AFMAGT"

Bogen bygger på de fire rapporter:

▶ Hvorfor stopper lærerne ifolkeskolen? (Pedersen, Böwadt og Vaaben

2016)

▶ Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn.Om studerendes valg af lærerlivet (Böwadt, Pedersen ogVaaben 2017)

▶ Når verdens bedste job bliver for hårdt. Enundersøgelse af, hvordan lærere har det ifolkeskolen (Böwadt, Pedersen og Vaaben 2019)

▶ På tærsklen til at blive lærer. Studerendesovervejelser om lærerlivet (Pedersen, Böwadt og Vaaben2019)

Forskerne har blandt andet via folkeskolen.dk delt et link tilspørgeskemaerne, som lærerne så har svaret på.

Forfatterne holder debatarrangement om folkeskolen +boglancering sker torsdag den 27. februar kl. 16 på Atriet påCampus Carlsberg i København.

Find artikler om de fire undersøgelser via links i denneartikel.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere har en meget stærk fortælling om, hvad en god lærer er, og det er meget svært at leve op til den fortælling, i den organisering, der er af skolen i dag, fortæller lektor, ph.d., Pia Rose Böwadt.

Hun er en af tre forskere, som står bag fire kvalitative undersøgelser blandt tidligere, nuværende og kommende folkeskolelærere. Forskerne har set på, hvordan lærere, som forlod folkeskolen efter lockouten, arbejdstidsloven og skolereformen, oplever skolen. De har blandt andet via folkeskolen.dk delt links til en spørgeskemaundersøgelser, som de har  bedt lærere svare på. ét spørgeskema var målrettet lærere, som havde valgt at forlade skolen efter 2013. Et andet var til lærere, som er i folkeskolen i dag, og og et tredje spørgeskema var rettet mod de lærerstuderende. Undersøgelserne er foretaget mellem 2016 og 2019. Nu har forskerne set på undersøgelserne på tværs og udgiver i dag bogen "Lærere mellem engagement og afmagt" om deres fund.

Pia Rose Böwadt stiller selv spørgsmålet, om lockout og arbejdstidslov har ændret noget. Har lærerne ikke altid brokket sig over mange opgaver, og over at de bliver fjernet fra kerneopgaven?

"Vi hævder, at der er sket et skifte i tonen. Lærerne er blevet ramt et sted, som er mere end arbejdsvilkår. Lærerne er blevet ramt på et eksistentielt plan. Nogle oplever, at de skal gå på kompromis med deres menneskesyn, og det er noget andet, end hvis det handler om, at arbejdsvilkårene ikke er gode nok. Efter lockouten og lov 409, så handler det ikke bare om arbejdsvilkår, men også om et større meningstab, som man bør være opmærksom på", siger hun og fortæller, at forskerne er overraskede over, hvordan lærerne forsøger at løse de strukturelle problemer med individuelle løsninger.

"Det er påfaldende, når man læser på tværs af de fire rapporter, er at lærerne styrer mod individuelle strategier i forhold til at løse et problem, der er strukturelt", siger Pia Rose Böwadt. "Det er skidt. For det første kan man ikke individuelt løse et strukturelt problem, og så er det også opskriften på stress, når man tror, man selv skal løse det".  

Lærerstuderendes strategier 

Hun giver et eksempel fra undersøgelsen af lærerstuderendes holdninger.

"Lærerstuderende på 1. semester ville ikke forholde sig til, at der er nogle problemer, når de kommer ud i skolen.  De siger: 'Jeg brænder nok for det. Jeg er omstillingsparat'. Det er glædeligt, at de har den optimisme, men det er også problematisk, at de tror, de kan bære den igennem på eget engagement. Det er farligt, at det skal være op til den enkeltes engagement, om det holder eller ej".

På 7. semester er holdningen lidt anderledes.

"På 7. semester er de optagede af, at hvis de vælger den rette skole, så skal det nok gå. De forsøger at drible uden om problemer ved at finde en skole uden problemer. Men det løser jo bare ikke det overordnede strukturelle problem".

I forbindelse med udgivelsen af bogen afholdes et debatarrangement, hvor forskere og skoledebattører får stillet spørgsmålet om, hvad der skal ske med folkeskolen, og hvad man skal gøre for at bevare lærernes motivation.

"Skal vi ændre på lærerne, eller skal vi ændre på skolen? Det er svært at diktere folks motivation, så den passer bedre end i strukturen. Det er meget problematisk, og derfor bliver man nødt til at se på det på nye måder", siger Pia Rose Böwadt.

Powered by Labrador CMS