Lærer- og efteruddannelse
9   65

Undersøgelse: Fremtidens lærere frygter folkeskolen

Man kan næppe uddanne sig ud af lærermanglen, for på nippet til at kunne kalde sig færdiguddannet lærer er folkeskolen ikke det naturlige valg for flertallet på læreruddannelsen, lyder det i en ny undersøgelse. Arbejdsforholdene opleves simpelthen som for hårde, og derfor er det folkeskolerne - ikke friskolerne - der nu vælges til at ideologiske årsager.

Jeg går på læreruddannelsen, fordi jeg brænder for at få muligheden for at give børn forudsætningerne for et godt liv. Derfor vil jeg helst ikke være lærer i folkeskolen. 

Sådan lyder mange af svarene, når tre forskere fra Københavns Professionshøjskoles læreruddannelse har spurgt de studerende på 7. semester til, hvor de håber på at få job, når de inden længe kan kalde sig for færdiguddannet lærer.

Sådan har forskerne gjort

Undersøgelsen hedder "På tærsklen til at blive lærer - Studerendes overvejelser om deres kommende arbejdsliv". Her har de tre forskere spurgt alle de lærerstuderende på 7. semester på Københavns Professionshøjskole.

Her har de fået svar fra 298 ud af 662 indskrevne studerende. Det svarer til en svarprocent på 45 procent. De studerende er blevet stillet åbne spørgsmål, hvor de selv har haft mulighed for at formulere et skriftligt svar.


Kun omkring en fjerdel svarer klart, at de vil søge job i folkeskolen, mens ligeså mange svarer, at de ikke vil vælge et lærerjob i folkeskolen.

Resten har lidt mere end et halvt år før deres afsluttende eksamen endnu ikke besluttet sig for, hvor de ser sig selv i fremtiden, eller også vil de gerne prøve flere forskellige skoletyper.

Artiklen fortsætter under banneret

Folkeskolen er blevet et ideologisk valg

"Svarene viser, at folkeskolen ikke er det naturlige førstevalg for vores kommende lærere. Samtidig er det interessant, at de vælger folkeskolen fra, fordi de oplever, at arbejdsvilkårene i folkeskolen er for hårde", fortæller lektor og ph.d. Pia Rose Böwadt, der er en af de tre forskere bag undersøgelsen.

De tre forskere noterer sig, at der ligger et interessant paradoks i de bevæggrunde, de lærerstuderende giver for at se sig selv i folkeskolen. For mange skal der nemlig en ideologisk overbevisning til for, at de har lyst til et job i folkeskolen.

"Friskolerne er jo til, fordi forældrene og lærerne skal have ret til at vælge skole ud fra ideologi. Derfor er det paradoksalt, de studerendes tilvalg af fri- og privatskoler bliver begrundet i arbejdsvilkår frem for ideologi, mens det modsatte er tilfældet for dem, der vælger folkeskolen", siger Pia Rose Böwadt.

Lærerlønningerne er traditionelt set højere i folkeskolen, end de er for lærerne på fri- eller privatskoler. Men de tre forskere kan notere sig, at der kun er ganske få studerende, der angiver løn som en motivationsfaktor.

Forestillingen om en kommende, ny slags lærer holder ikke

Undersøgelsen er den måske sidste i en række af undersøgelser fra de tre forskere om motivationen bag at blive lærer, og hvorfor flere og flere vælger et job uden for folkeskolen.

Alle deres undersøgelser peger i samme retning, fortæller Pia Rose Böwadt. Lærerne er optagede af den faglige og sociale relation til eleverne, men mange oplever, at arbejdsvilkårene gør det svært. I værste tilfælde bliver de syge af ikke at kunne leve op til deres egne forventninger.

Det her er, de kommende lærere blevet spurgt til

Hvorfor vil du gerne være lærer?

Hvilke overvejelser har du gjort dig, i forhold til hvilke skoler du vil søge job hos?

Har du nogle præferencer, i forhold til om du ønsker at arbejde på en folkeskole, en friskole eller en privatskole?

Påvirker den aktuelle debat om OK18 og lærernes arbejdsvilkår dine overvejelser over valg af skole?

Hvad ser du som din vigtigste opgave som kommende lærer?

Har læreruddannelsen forberedt dig til denne opgave? Forklar gerne hvorfor/ hvorfor ikke?

Er der noget du gerne ville ændre ved læreruddannelsen - og i så fald hvorfor?

Det er en ond spiral, som Pia Rose Böwadt frygter, vil fortsætte med de kommende generationer af lærere, hvis ikke arbejdsvilkårene i skolen bliver forbedret.

De tre forskere finder nemlig, at der ikke er noget, der tyder på, at der er en ny generation af lærere på vej, som adskiller sig markant fra deres forgængere, når det kommer til motivationen bag at ville være lærer.

"Forestillingen om, at det hele nok skal blive bedre, når de gamle, sure lærere bliver udskiftet med nye, håbefulde lærere, der ikke har arbejdet under tidligere tiders forhold i skolen, ser ikke ud til at holde. For når vi spørger til de studerendes motivation for at blive lærere, svarer de præcist det samme, som lærerne ude i folkeskole har gjort", siger hun.

Læreruddannelsen har været længe været under et hårdt pres, fordi uddannelsen både kæmper med et stort frafald, og at der er for få, som søger ind på uddannelsen. En kommission kigger derfor på, hvordan uddannelsen kan styrkes, så den både kan fastholde og tiltrække flere.

Men ifølge Pia Rose Böwadt er det slet ikke sikkert, at man kan uddanne sig ud af lærermanglen.

"Resultaterne fra undersøgelsen indikerer, at det kan blive rigtigt svært bare at uddanne sig ud af lærermanglen. For mange ser ud til allerede på forhånd at vælge folkeskolen fra, og dem, der kommer ud i folkeskolen, risikerer at brænde ud på samme vis, som vi har set med mange af de nuværende lærere", siger hun.

Forslag: Undervis i, hvad der påvirker skolen

De tre forskere har tidligere foreslået, at de lærerstuderende bør undervises i, at den virkelighed, de kommer ud i, præges af politiske beslutninger og organiseringer, der har betydning for den undervisning, de kommer til at kunne levere.

Håbet er, at det vil modvirke, at de nye lærere bliver ramt af, hvad Pia Rose Böwadt kalder for et organisationschok.

"Normalt taler man om et praksischok, men det er det organisatoriske chok, der ofte vanskeliggør møde med børnene, lærerne er optagede af.", siger hun.

Afhjælper ikke alle problemerne

Pia Rose Böwadt understreger dog, at undervisning i, hvordan folkeskolen bliver påvirket udefra, langt fra vil løse alle udfordringer med, at mange lærere ikke holder til at en hverdag i folkeskolen.

"Vi hører fra en del studerende, der har været i praktik, at de siger, at de har fundet ud af, at de bliver nødt til at vælge noget andet end folkeskolen, fordi det er for hårdt. Det problem kan formentlig kun afhjælpes ved at ændre på forholdene i folkeskolen".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
219 andre er allerede tilmeldt