Afdelingsopdeling af skoler under lup
Over halvdelen af de danske folkeskoler er i dag opdelt i afdelinger - indskoling, mellemtrin og overbygning/udskoling. Derfor har Danmarks Evalueringsinstitut besluttet at undersøge, hvad opdelingen betyder for undervisning og team-organisering.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Evalueringsinstituttet vil blandt andet interviewe repræsentanter for seks afdelingsopdelte skoler og en række andre personer med viden på området for at afdække fordele og ulemper ved afdelingsopdelingen. Ifølge EVA mangler der forskning i, hvordan opdelingen påvirker undervisningen, og projektet skal også se på forbindelsen mellem afdelingsopdeling og den måde, skolen organiserer lærerne i team. Undersøgelsen er en del af EVA's handlingsplan for 2007.