Hvis eleverne skal blive dygtige, glade læsere på alle årgange, som næsten alle kan blive, så kræver det, - at man først får tydeligt defineret, hvad en dygtig læser er - og at lærerne kan motivere den enkelte til den store, indre læselyst, der resulterer i en dygtig læser. 

Men begrebet "en dygtig læser" er ikke blevet tydeligt defineret og der har i årevis manglet viden om, hvordan man motiverer til den store, indre læselyst, som giver dygtige læsere.

Dette er årsagen til, at jeg er igang med at skrive Grundbogen om den store, indre læselyst. I den kan man læse,

- hvad en dygtig læser er, - og hvordan man motiverer til den store, indre læselyst, som medfører dygtige læsere på alle klassetrin. 

På grafen på billedet her kan man se elevens stejlt stigende læseudvikling, når eleven oplever at blive motiverer til den store, indre læselyst. En sådan stejl stigende, positiv læseudvikling kan stort set alle elever udvikle.   

Her kommer kort, hvad en dygtig læser er: 

En dygtig læser er en, som har udviklet et højt læseniveau.  Dette understøttes af både PISAS og PIRLS definition på en dygtig læser. 

Vejen til et højt læseniveau er - logisk nok, at man hyppigt udvikler et højere læseniveau. Men der er ingen viden om, og officielle tiltag med fokus på, hvordan man motiverer den enkelte til et hyppigt højere læseniveau på alle klassetrin. 

Dette betyder, at lærerne ikke kan motivere eleverne til et hyppigt højere læseniveau og altså, at de ikke kan løfte elevernes læseniveau.

Konsekvensen er, at langt de fleste elever forbliver og stagnerer på et for lavt læseniveau gennem undervisningen. 

Et tydeligt tegn på dette er PISA 2015. Den viser, at 

- kun 6 % af de 15-årige elever har udviklet et så højt læseniveau, at de     er kommet i kategorien "dygtige læsere".  - hele 15 % udvikler et ekstremt kritiskt lavt læseniveau. - Elevernes læseniveau har været uændret siden år 2000, hvor den     første PISA kom. 

Dette betyder, at skal elevernes læseniveau på 9. årgang ændres, så skal især dansklærerne have viden og kompetence i, hvordan de hyppigt løfter elevernes læseniveau i klassen. 

Sagen er samtidig, at læseniveauet på årgangens fagbøger stiger løbende - årgang efter årgang. Men da lærerne ikke hyppigt kan løfte elevernes læseniveau, så bliver der et gab mellem elevernes læseniveau og læseniveauet på årgangens faglitteratur. Dette gab medfører læseproblemer og manglende læselyst. 

Jo større gabet bliver, jo større læseproblemer.

Og dette gab stiger løbende, jo ældre eleverne bliver. Det gør, at behovet for specialundervisning også tiltager, jo ældre eleverne bliver.

Dette stigende behov for specialundervisning dokumenteres også af Danmarks Statistik.

Denne negative læsespiral medfører

- at grundskolen årligt har udgifter for milliarder til specialundervisning - at alt for mange elever får læseproblemer og mister læselysten - at lærerne ikke kan løfte elevernes læseniveau uanset hvor mange timer de arbejder. 

På www.gamelæsning.dk kan man læse mere om alt dette i indledningen og i det 1. kapitel til Grundbogen om den store, indre læselyst (i en ikke helt færdig version).

Jeg vedhæfter også indledning og 1. kapitel som fil her, samt forside og bagside til Grundbogen om Den store, indre læselyst. 

Jeg håber af hele mit hjerte, at skolerne vil tage godt imod bogens viden og at den vil blive brugt rundt omkring på skolerne til at ændre denne triste læseudvikling. Til stor glæde for eleverne, familierne, lærerne, skolen og samfundet. 

Med venlig hilsen Ingegerd Jenner Løth Videncenteret for Læselyst og Læseudvikling GameLæsningDanmark