Fysik/kemi
0   16

Fysik/kemi-lærere: »Vi samarbejder om det hele«

På Dronninglund Skole har tre kvindelige lærere alle skolens 11 fysik/kemi-hold. De bruger hinandens detaljerede lærernoter, og klasserne kører ofte parallelle undervisningsforløb.

En fysik/kemilærer er da en ung kvinde. I hvert fald på Dronninglund Skole i det nordjyske, hvor tre yngre kvindelige lærere har skolens 11 fysik/kemi-hold fra 7.-10. klasse.

Lærerne beskriver sig selv som et atypisk fysik/kemi-team. De har alle tre gået i klasser på gymnasiet og på læreruddannelsen, hvor der var mange mænd og så lige et par kvinder. Så da de foreslog fagbladet Folkeskolen at komme på besøg, var det også med et ønske om at inspirere andre unge kvinder til at vælge naturfagene som linjefag.

»Her kan fysik/kemi ikke være et drengefag«, siger Linea Lyng Jørgensen på 29 år. Hun har været uddannet lærer i seks år og har arbejdet to år på Dronninglund Skole. Hendes kollega i fysik/kemi-teamet Lea Højrizi på 34 år har været lærer i tre år og arbejdet på skolen i et år. Den tredje lærer i teamet er Sisse Bøgh på 35 år; hun har været uddannet lærer i 11 år, heraf fem på skolen.

Sisse Bøgh har taget sine to kolleger kærligt under vingerne, da de begyndte på skolen. Hun er meget systematisk, og faglokalerne fremstår ryddelige. Det synes alle tre er vigtigt. Og de tre samarbejder altid om deres fysik/kemi-timer. I 9. klasse arbejder de tværfagligt med biologi, geografi og fysik/kemi, og i 8. klasse kører de ofte parallelle forløb.

Artiklen fortsætter under banneret

Foruden deres eget team samarbejder de også med tre andre lærere i geografi og med en lærer i biologi. De har også selv klasser i biologi. Sisse Bøgh er fysikkoordinator, og Linea Lyng Jørgensen er koordinator i biologi.

Det store naturfagsteam holder møde en halv til en hel time en gang om måneden. Dertil kommer en masse daglig sparring, hvor de lige stikker hovederne sammen eller underviser sammen.

»Vi lægger planer sammen, dagsorden til vores møder, og vi bruger MinUddannelse. Vi har adgang til hinandens materialer, og vi bruger alt det, som vi kan, fra hinanden. Vi har en kollega mere med i biologi, og hun kører også samme gennemsigtighed. Vores lærernoter er meget detaljerede, så det er let at bruge hinandens«, fortæller Lea Højrizi.

Sisse Bøgh arbejdede tidligere sammen med en mandlig kollega, der grinede lidt ad hendes meget udførlige notater, men de tre kvindelige fysik/kemi-lærere har det nu bedst med den slags notater, fortæller de.

»Vi kan let overtage hinandens klasser, fordi vi ved, hvordan klasserne arbejder, og hvad de er vant til«, siger Linea Lyng Jørgensen.

Lærere vakte interessen

De tre kvinder har haft forskellige indgange til at vælge fysik/kemi som linjefag på læreruddannelsen. For to af dem blev interessen for det naturfaglige vakt tidligt i deres egen skoletid.

»Jeg var meget optaget af fysik i folkeskolen, husker tydeligt min fysiklærers engagerede undervisning og valgte den naturvidenskabelige retning med astronomi i gymnasiet. På læreruddannelsen var det helt naturligt for mig at vælge matematik, biologi og fysik/kemi«, fortæller Linea Lyng Jørgensen.

For Sisse Bøghs vedkommende kom interessen så småt i gymnasiet. Både her og på læreruddannelsen havde hun en kvindelig lærer i fysik/kemi.

»Det er klart skolen, der har vakt min interesse for naturvidenskaben. Jeg oplevede meget inspirerende undervisning«, siger Sisse Bøgh.

Lea Højrizi fortæller, at hun faktisk havde svært ved det naturvidenskabelige og først knækkede koden, da hun gik på studenterkursus: »Jeg var lidt ældre end mange af de andre på kurset, jeg spurgte meget og fik tingene forklaret i dybden. Så tænkte jeg, at hvis jeg kan forstå det, så kan jeg også lære det fra mig«.

Folkeskolen.dk/naturfag

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene: natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I netværket får du ny faglig viden og inspiration til din undervisning. Du kan også deltage i debatten om fagene sammen med de 7.517, der allerede er tilmeldt netværket.

 

Sange om planeterne

Inde i 8.b er eleverne i gang med at skrive planetsange. »Det er hammer hammer fedt. Merkur er nummer et«, lyder det fra en gruppe. Så skal de videre med Venus, der er nummer to. Der skal en remse eller en sang til for at kunne huske planeternes rækkefølge fra solen, forklarer Linea Lyng Jørgensen. Hun har selv en fotosyntesesang, som hun lærte i sin skoletid - og som hun stadig bruger.

En gruppe har på nettet fundet en sang om solsystemet, som de prøver at tage udgangspunkt i. Melodier som »Mariehønen Evigglad« og »Højt fra træets grønne top« lyder nynnende fra eleverne. Inden har de talt om universet, planeterne, galakser og stjerner. Om sorte huller og supernovaeksplosioner. De har talt om planeternes forskelle - og om at vi er skabt af stjernestøv.

De tre lærere fortæller, at de synes, der som udgangspunkt er noget forskel i elevernes tilgang til naturfagene. Det skyldes både tradition, og at drengene ofte har en større interesse i naturfagene. At de går anderledes til fagene.

»De er mere sådan »skal vi ikke komme lidt mere syre i her«, fordi det er sejt. Og en del drenge vil meget gerne have, at det siger bang. Mange piger har for meget fokus på, at det kan være farligt at blande forskellige kemikalier. Til gengæld er en del piger mere interesserede i kemien, det skal bare blandes meget nøjagtigt«, fortæller de.

Tværfaglig undervisning i naturfagene

Da Sisse Bøgh kom til skolen og skulle undervise i fysik/kemi, begyndte hun at lave læbepomade for at få pigerne til at interessere sig for for faget også. Det gør hun ikke mere.

»Der er mange emner, som eleverne finder interessante - madkemien, universet og også det periodiske system. Vi kører tværfagligt i naturfag, også fordi det er vigtigt at give eleverne en viden, der gør, at de bedre kan forstå sammenhængene. Det gælder jo for eksempel i klimaspørgsmål«, siger Sisse Bøgh.

Her oplever de, at eleverne er meget engagerede. Nogle klasser har deltaget i klimaarrangementer.

Lærerne er bevidste om, at der skal være forskellige indgange til naturfagene, der skal måske noget bevægelse med, en sang, nogle forsøg, det kan være en klump ler og så noget teori. Det skal variere, så forskellige elever bliver interesserede og kan deltage på forskellige måder.

»Det er vigtigt, at eleverne synes, at fagene er spændende. Vi skal gerne fastholde interessen. Vi skal have teorien og noget praksis med, og ja, det må gerne sige bang en gang imellem, men det skal også være spændende, selv om det ikke siger bang«, understreger Linea Lyng Jørgensen.

På udebane i 3-d-print

Når de har travlt, hjælper lærerne hinanden. Det er let at være med i undervisningen, for den har de jo planlagt sammen. Oprydning klarer de også og giver gerne hinanden en hjælpende hånd. Eleverne er vant til at blive undervist i fysik/kemi-lokalet, mens en af de andre lærere lige afprøver et forsøg i den anden ende af lokalet. Elever og lærere kender hinanden.

Det store naturfagsteam holder fire møder om året. De har delt sig op i natur/teknologi og udskoling, men de har talt sammen om progressionen i fagene. Hvad det vil være rigtig fedt, at eleverne har været igennem, når de kommer i udskolingen. De har også talt sammen om fagenes betydning og sammenhænge. Og hvilke emner det er vigtigt at få repeteret.

»I fysik/kemi-teamet taler vi om, hvis et forsøg ikke lykkes for en af os. Så prøver vi det sammen og ser på, hvor det går galt«, forklarer Linea Lyng Jørgensen.

De tre kvinder blev udfordret, da de havde et teknologiprojekt med 3-d-print og microbits. Her var teamet på udebane. Heldigvis fik de god hjælp fra drengene i klassen, og så lærte de sammen med eleverne. De brugte lang tid på teknologiemnet, så mange små YouTube-videoer og prøvede om og om igen.

»Vi grinede meget, når det ikke lykkedes, og så måtte vi jo prøve igen. Vi har forskellige styrker. Da vi så gik i gang med arbejdet med robotter og programmering i klassen, kunne vi se, at robotterne jo faktisk kunne meget mere, end vi var klar over. Nogle af eleverne kunne få sat dem i gang med mere, end vi kunne - og det er jo fint«, siger Sisse Bøgh.

For der kan være meget læring i at fejle, og nogle ting undersøger fysik/kemi-lærerne så sammen med eleverne. Det er okay at være på dybt vand indimellem, synes de.

Meget åbent team

Især det tværfaglige har været nyt for de tre lærere, så der tager samarbejdet lidt længere tid.

»Det tværfaglige arbejde i naturfagene interesserer flere elever, og vi får også det samfundsfaglige med indimellem. Da vi havde om krop og sundhed, talte vi lige så meget om følelser, som vi talte om fysik/kemi og biologi«, siger Lea Højrizi.

Fysik/kemi-lærernes kollega Gitte Mathiasen underviser nogle af udskolingsklasserne i geografi og er med på de store naturfaglige teammøder, hvor de planlægger en fælles årsplan og fælles emner.

»Vi kommer med hver vores fagfaglige vinkler og planlægger for eksempel tværfaglige dage. Jeg har også været støttelærer for en elev i fysik/kemi. Det er dejligt, at teamet er så åbent. Det er helt tilladt at spørge dumt og få hjælp til at blive klogere på et emne«, siger Gitte Mathiasen.

Hun fremhæver, at møderne er meget effektive og målrettede. De varer ofte bare en halv time. Dertil kommer omkring seks møder om det tværfaglige samarbejde:

»Vi aftaler nogle ret detaljerede forløb, når vi arbejder tværfagligt, sådan at alle emner bliver dækket ind, men det er stadig min geografitime. Vi er gode til at supplere hinanden«, siger Gitte Mathiasen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.541 andre er allerede tilmeldt