Dansklærerforeningens største ønske før revideringen af læseplan og vejledning var, at folkeskolens og danskfagets formål igen blev tydeligt. Det synes næstformand i folkeskolesektionen Katja Gottlieb bestemt, at de er blevet.

Endelig: Her er de nye faghæfter, der giver lærerne øget frihed

"Vi er særligt glade for de indledende sider, som betoner forholdet til folkeskolens formål og fagformålet, og hvordan man tænker faget. Med hele målstyringstænkningen var faget blevet atomiseret. Her har man forsøgt at samle det igen og beskrive, hvordan man tænker faget. Det er meget vigtigt", siger hun.

Katja Gottlieb og folkeskolesektionens formand Marie Elmegaard har haft mulighed for at læse med undervejs i skriveprocessen og give deres besyv med ud fra praktikernes vinkel. De er glade for resultatet. Katja Gottlieb peger særligt på en af de indledende formuleringer:

"Fagformålet beskriver, hvordan faget bidrager til at opfylde folkeskolens formål, og angiver den overordnede retning for tilrettelæggelsen af undervisning i faget. Fagformålet og de underliggende kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder er således den overordnede ramme for lærerens overvejelser om tilrettelæggelse af undervisningen, herunder overvejelser vedrørende valg af undervisningens indhold".

Pointen er, at kompetenceområderne bliver bundet op på formålene, at danskfaget ikke bare bliver et rent metodefag, men at der også er fokus på indholdet. Og så er undervisningsbegrebet trådt tilbage ind på scenen.

"Uden at jeg har siddet og talt op, så har jeg en klar fornemmelse af, at ordet 'undervisning' optræder meget oftere end i den tidligere læseplan. Der er også kommet langt mere fokus på didaktikken. Og det er ikke et spørgsmål om at følge én didaktisk tænkning, men et spørgsmål om at give retning, og så er det muligt for læreren at vægte forskelligt", siger hun.

Ny opdeling i brugstekster, fagtekster og litteratur

Dansklærerforeningens oplevelser af de nye tekster stemmer meget fint overens med det, som har været intentionen hos leder af Læremiddel.dk, ph.d Stig Toke Gissel, som har været en af to skriveansvarlige på teksterne.

"Vi har forsøgt at skrive danskfaget frem som en helhed. Danskfaget består jo af fire kompetenceområder, men selv om det stod i den gamle plan, at man skulle undervise på tværs af dem, så var det ikke udfoldet og ikke konkretiseret. Det har vi forsøgt at gøre med konkrete bud på hvordan. Tanken er, at man kan blive inspireret og vælge til og fra efter, hvad der passer til ens egen klasse", siger han.

Kompetencemålene og -områderne er stadig bindende, så skrivegruppens opgave har været at finde en sammenhæng og de har valgt at skrive helt nye tekster. At etablere sammenhængene har nogle steder været ret enkelt, mens andre steder krævede mere arbejde. Men det betyder også, at det gerne skulle være nemmere for dansklærerne at arbejde konkret med områderne.

"Vi prøver meget tydeligt at koble til fagets og folkeskolens formål. Før var det kompetenceområder og målene, der var afsættet. Men vi prøver at udfolde, hvad kompetenceområderne er i sammenhængende tekst, vi giver vores bud på, hvad det centrale er i faget, og vi udfolder færdigheds- og vidensområderne", forklarer Stig Toke Gissel. 

Meget bevidst har de brugt formuleringer som "undervisningen skal føre frem mod" eller "undervisningen omfatter".

"Det tror jeg, at de fleste vil tænke ikke lyder særligt læringsmålsagtigt. Det er bredere målkategorier for, hvor vi skal hen med det hele. En af rådgivningsgruppens anbefalinger var, at læreplanen nu skulle stimulere den didaktiske fantasi og dømmekraft. Hvis man skal det for alvor, så er man nødt til at orientere sig mod, hvor vi overordnet skal hen".

Med den nye læseplan håber Stig Toke Gissel at have bidraget til mere dannelse og en klar kobling til formålene, mere konkrete beskrivelser af faget, mere hjælp til lærerne, og så er faget blevet trukket lidt mere tilbage fra det kommunikationsfaglige til mere fokus på sprog og tekster. Planen indeholder derfor også to selvstændige kapitler om sprog og tekster.

"Vi vil rigtigt gerne støtte lærerne i deres didaktiske refleksioner over, hvilke tekster der er relevante, og hvad de kan bruges til. Det er nyt, at vi inddeler i tre tekstkategorier - litteratur, fagtekster og brugstekster. Brugsteksterne er jo meget vigtige, hvis man ser dansk som et kommunikationsfag. De bør holdes for sig i forhold til fagtekster, der formidler viden om verden. Og så mener vi, at litteraturen skal have sin egen plads og en anden form for frirum, hvor vi giver plads til, at tekster også er noget, som tilbyder eleven et fremmed perspektiv og giver dem en æstetisk oplevelse".

Målstyring eller pejlemærker

Både teoretikeren og praktikeren er altså godt tilfredse med resultatet. Men spørgsmålet er så nu, hvordan de nye lovtekster bliver modtaget.

"Jeg er meget spændt på, hvordan de kommer til at blive brugt ude i den enkelte danskfaglig virkelighed. Der er jo stadig områder, som er bindende, og bliver de båret ud som målstyring eller som pejlemærker i undervisningen? Ideen med hele lempelsen af bindingerne i Fælles Mål var jo at give lærerne mere frihed, men hvordan kommer det til at gå, når alle danskfagets aktører i kommuner og skoleledelser og så videre skal ind over de her tekster", siger Katja Gottlieb.

Mange dansklærere er også - ligesom i de andre fag - kritiske over, at læseplanen kommer så sent i forhold til planlægningen, og at prøvevejledningen ikke er kommet endnu. Årsagen har været folketingsvalget, men Katja Gottlieb forstår godt frustrationerne - ikke mindst fordi det er mange sider, der skal læses nu, hvor lærerne ikke har tid.

Skovmand: Der skal konkret frihed til, før jeg tror på, at læringsmålstyring er død

Stig Toke Gissel understreger også, at alt jo ikke nu er frit med den nye plan og vejledning.

"En af misforståelserne har været, at nogle har troet, at alt nu var frit. Det her er stadig et styringsdokument, og vores opgave var at beskrive, hvad eleverne skal kunne. Men ved at vi har orienteret faget mod formålene, er vi ovre i nogle bredere målkategorier, hvor der er langt mere rum til at finde ud af, hvordan man kommer til målene".