Efter en cykeltur i den kuperede, nordsjællandske natur med hårnålesving, et stort moseområde og ponyer undervejs møder jeg skiltet. Pilen på "MatematikØen"-skiltet fører mig videre ned langs grusstien, og for enden finder man en spejderhytte.

Den sidste tvivl bliver fejet af bordet, da et par legende unger iklædt deres pangfarvede, orange lejr-T-shirts dukker op i krattet. Den ene stopper op.

 "Hej! Hvem er du? Og hvad laver du her?"

Drengens spørgsmål bliver hurtigt afløst af en piges greb, der rykker om drengens skulder tilbage til skovområdet. Der er ikke tid til nysgerrige spørgsmål nu. Nej. Det handler derimod om at finde ud af, hvem der har den største brøk klistret på den orange T-shirt, så vinderen i brøkstratego kan findes.

For en udefrakommende kan det måske være svært at forstå, hvordan børn kan hygge sig med matematik, så kort før de igen bliver samlet i klasselokaler med forventninger om faglig aktivitet og koncentration.

En gruppe unge voksne hilser velkommen, da jeg træder gennem hoveddøren.

Lærer Christina Baun viser mig rundt i træhytten og råder mig til at lægge mine sager på "lærerværelset". Hun tilbyder, at jeg tage snakken med hende og de andre voksne derinde, hvor der er lidt mere ro - men afbryder hurtigt sig selv. 

"Vi kan også sætte os ud? Vi gør næsten det hele udenfor her."

MatematikØen er for de seje

Man kunne foranlediges til at tro, at sådan en camp er for børn, der bliver parkeret, mens forældrene nyder det sidste af sommerferien for sig selv eller i hinandens selskab.

Det kan der da også være noget om. Men på Matematikøen hænger ingen med næbbet, og når man har været på lejren fire år i træk, er det noget, man glædeligt taler højt om.

For Anna-Vigdis er det første gang, at hun stifter bekendtskab med MatematikØen. I hendes tilfælde er det forældrene, der har taget initiativet.

Anna-Vigdis starter efter ferien i 4. klasse, og i løbet af ingen tid var hun og de andre børn blevet gode venner. Det er ret nemt ifølge hende, når man fælles skal lege og lave aktiviteter i matematikkens navn. 

Jævnaldrende Storm fandt selv ud af, at han gerne ville afsted på MatematikØen. Han tøvede ikke, da læreren før sommerferien delte flyers rundt med information om tilbuddet. Storm synes, det der med at komme ud af klasselokalet og lave matematik i naturen er det fedeste. Og flere gange i løbet af vores korte snak leder han sit blik hen mod sine nye venner, der alle - ligesom ham - prøver sig ad med de nye regnemetoder.

Han rykker det åbne, ternede hæfte frem foran mig og peger med sin kuglepen på den ene side. Den er propfyldt med tal og gangetegn.

"Alt det fik jeg lavet på seks minutter," siger Storm, mens den lyshårede knægt ser ud til at vokser sig større og bredere på bænken.

Begge elever er desuden enige i, at de skal forbi igen næste år, mens flere af underviserne fortæller, at en gruppe børn tidligere samme dag ikke har set nogen problemer i at lade forældrene vente en dag eller to med at hente dem fra spejderlejren i Holte.   

Børn på camp holder af matematik uden bøger 

Ud med screeninger - ind med leg

For godt tre år siden fik tre lærerstuderende - Christina Baun, Anne Mette Røjgaard og Jeppe Agerup - idéen til Matematikøen. Den skulle være et sted, hvor børn fra forskellige lag af samfundet - helst uden at kende hinanden på forhånd - skulle finde glæden ved matematik. Og ideen blev  hjulpet godt på vej af en donation fra Egmont Fonden på 200.000 kr.

"Vi arbejder ud fra en forestilling om, at når du har det sjovt, bliver du hurtigt motiveret, og når du er motiveret, har du mulighed for at lære", siger Anne Mette Røjgaard, mens Christina Baun supplerer:

"Vi vil gerne give dem et motivations-boost".

Den devise har ikke rykket sig et nyk siden dag ét. Men på andre punkter er der sket en del siden dengang i 2016. De to færdiggjorde begge læreruddannelsen for to år siden, og dels gennem sparring med undervisere på studiet, dels gennem oplevelserne på sommer-campen er nogle ting blevet justeret. Blandt andet er screeningerne lagt på hylden.

"Vi vil aldrig nogensinde garantere, at børnene indhenter flere læringsår", siger Anne Mette Røjgaard.

LøkkeFonden dropper de omstridte 'læringsår' 

I stedet skal børnene på tværs af alderstrin være med til at gøre hinanden bedre gennem lege som brøkstratego, arealkrig og slikkepindsmetoen. For selvom de fleste ikke skal bruge mange sekunder på at udregne divisionsstykker med fire-cifrede tal, har alle børn på lejren et par huller i deres faglige forståelse.

Større social forskellighed

Så snart den 26-årige lærerstuderende Lea Lønborg indtager pladsen i midten af lejrskolens spisesal, bliver der stille blandt børnene. Den orangeklædte flok børn har aldrig været nemmere at give beskeder, og dagene har overordnet budt på et minimum af konflikter, fortæller Anne Mette Røjgaard og Christina Baun, når de sætter ord på de børn, der er på lejr i år.

Om det skyldes den store spænding frem mod aktiviteterne eller det faktum, at de fleste kommer fra resursestærke familier, står ikke soleklart.

De to initiativtagere erkender dog hurtigt, at en af de største målsætninger er blevet vanskelig at indfri i takt med at tilmeldingsgebyret er steget til 2500 kroner. Det er blevet sværere at tiltrække elever og familier, der bidrager til en blandet socioøkonomisk baggrund, som tilfældet var i starten, da man fik støtte fra Egmont Fonden.

"Elevgruppen har børstet tænder. De har vasket hænder. Det gør det let for os, at de er så selvkørende. Men det går også lidt i strid med, at vi skal være et tilbud for alle", fortæller de to kvinder, der næste år vil søge alle de midler, der står i deres magt for at komme tilbage til en ordning, der giver plads til børn med alle slags baggrund.

Ikke glansbillede

Ifølge Anne Mette Røjgaard er det ikke kun børnene, der profiterer af MatematikØen - underviserne udvikler sig også. Udover at skovle lidt sammen til lommen, byder campen på dyrebar, lavpraktisk erfaring, man ikke på samme måde får gennem praktikken.

"Små ting som at styre en gruppe børn, man ikke kender; at kunne holde en morgensamling; at have kontakt til forældre direkte. Det er noget, man prøver her, og som ikke altid er tilfældet i lærerpraktikken, som kan være lidt af et glansbillede", siger Anne Mette Røjgaard.

I år er der to nye undervisere på MatematikØen, der til sammen med resten udgør voksengruppen, der i alt tæller ni - enten færdiguddannede lærere eller nuværende lærerstuderende.

Selvom de to initiativtagere fortæller, det er svært at lægge hjertebarnet fra sig og uddele ansvar til de lærerstuderende på campen, der ikke har været med hele vejen, er et af de nyere ansigter, Lea Lønborg, godt tilfreds med udbyttet fra årets camp som underviser. Inden hun sætter gang i eftermiddagens faglige aktiviteter med fokus på gange og division, råder hun andre lærerstuderende til at opsøge muligheden for at blive en del af MatematikØen næste år.

Da jeg bevæger mig ind, hvor det hele startede, er køleboksene så småt ved at blive pakket sammen på årets camp. De sidste timer venter forude, før underviserne og børnene igen forlader den nordsjællandske idyl, selvom flere af de sidstnævnte gerne tager en overnatning til i spejderhytten.