Meget af den efteruddannelse, lærere deltager i, bliver ikke kædet sammen med en refleksion over praksis og ender derfor i skrivebordsskuffen, når de kommer tilbage på skolen.

»Når lærere kommer ind i et efteruddannelsesforløb, holder de op med at tænke som lærere og bliver til studerende. Det er ikke lærernes skyld, det er måden, vi har tilrettelagt efteruddannelse på helt tilbage til 70'erne. Vi har svært ved at tænke uddannelse med afsæt i praksis«, siger lektor på Professionshøjskolen UCC Ole Christensen.

Han har sammen med lektor på Professionshøjskolen Sjælland Rene Christiansen udgivet bogen »Lærerne og de nye vilkår«.

Her kommer de med deres bud på, hvordan efteruddannelse kan ændres fundamentalt og helst i sammenhæng med en grundlæggende ændring i måden, skolen tænker it på.

Som det er nu, bliver lærere taget ud af deres hverdag og sat ind i en akademisk verden, hvor deres praksiserfaring ikke længere er noget værd.

»Læger efteruddanner sig og forsker hele livet med patienter, fagfæller og studerende, men lærere skal trækkes ind i et uddannelsessystem befængt med akademikere. Lærerne tror også, at de skal være akademikere, og i virkeligheden ender vi med at være b-universiteter. For så har vi hverken det praksisnære eller det akademiske«, siger Rene Christiansen.

»Mange af udviklingsarbejderne tilbage i tiden har aldrig ændret hverdagen, hvis jeg skal være grov. Det har været spændende indslag, men de er endt i en skuffe«, tilføjer Ole Christensen. Han er selv uddannet cand.mag. og har mange års erfaring med videreuddannelse af lærere og forskning og udviklingsarbejder på det pædagogiske område.

Rene Christiansen er oprindeligt læreruddannet, derefter cand.pæd. og har også en række års erfaring fra efteruddannelsesfeltet. Han forstår ikke, hvorfor man ikke tager uddannelsen ud på skolerne til lærerne.

Begge mener, at undervisningen ofte bygger på en traditionel forestilling om læring, hvor obligatoriske litteraturlister og pensum mere har fungeret som udgangspunkt for læreprocessen end som midler for den studerendes egen læring.

»Vi søger at udvikle et professionslæringsbegreb, der placerer sig i spændingsfeltet mellem professionsudøvelse og professionsudvikling, og som udfordrer traditionelle lærings- og undervisningsforestillinger«.