Specialundervisning
1   6

Markant flere børn med diagnoser får København til at afsætte 39 mio.

Københavns Kommune afsætter nu i alt 39 mio. kr. mere til de mange ekstra børn, der har behov for et specialtilbud, 21,8 mio. kr. til specialtilbuddene og 17,5 mio. kr. til inklusion, herunder BUF-Flex, som er ekstra midler til at holde en elev i almenskolen.

På få år har der været en stor stigning i antallet af børn med diagnoser og særlige behov, særligt ADHD og autisme. 

Stor vækst i udgifter til specialundervisning

  • Andelen af børn under 15 år, der får en diagnose som fx autisme, angst og ADHD er steget fra fire til ni procent fra 2010 til 2017, viser en analyse fra KL
  • Andelen af børn, som bliver visiteret til specialtilbud i København vokser også markant
  • Antallet af nye indstillinger til specialundervisning i Københavns Kommune er steget fra 424 børn i skoleåret 2015/16 til 561 børn i 2017/18
  • Udgifterne til specialtilbud i København er samlet set vokset med 130 mio. kr. fra 2015 til 2018
  • Udgifterne til specialtilbud og fleksible tilbud på skoleområdet er vokset med 87 mio. kr. fra 2015 til 2018
  • Der er kommet 408 flere elever i specialtilbud og fleksible tilbud på skoleområdet (6-17 år) i København fra 2015 til 2018
  • Udgifterne til specialtilbud på dagtilbudsområdet er vokset med 43 mio. kr. fra 2015 til 2018
  • Der er kommet 209 flere børn i specialtilbud på dagtilbudsområdet (0-6 år) i København fra 2015 til 2018 

"Alle børn fortjener et godt dagtilbud eller skoletilbud. Også de børn, som har behov for en særlig pædagogisk eller undervisningsmæssig indsats. Den store stigning i antallet af børn med diagnoser og særlige behov lægger et stort pres på både vores specialskoler og vores almene skoler. Derfor er det vigtigt, at vi nu investerer i indsatsen, så skolerne står godt rustet til arbejdet med specialundervisning og inklusion i de kommende år", siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under banneret

Han fremhæver BUF-flex-modellen, hvor en skole får 100.000 kr. ekstra til en ekstraordinær indsats for en elev, der egentlig er i målgruppen til en plads på en specialskole eller specialklasserække, men som samtidig kan profitere af at forblive i almenskolen. Inklusionsmidlerne,  17,5 mio. kr. skal derudover gå til at ansætte flere inklusionspædagoger på skolerne, styrke resursecentrene og specialsupporten til lærere og pædagoger og til 'bedre klasserumsledelse':

"Vi kan se, at nogle skoler har langt større succes med at inkludere børn med særlige behov i den almindelige undervisning end andre skoler med samme elevgrundlag. Derfor er det meget vigtigt, at vi lærer af hinanden. Vi skal have bredt læringen fra de mest vellykkede inklusionstiltag ud på alle skoler. Det fortjener både lærerne, pædagogerne og de børn, som har særlige behov", siger Jesper Christensen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.939 andre er allerede tilmeldt