I 2018 behandlede Klagenævnet for Specialundervisning 66 sager på STU-området. I 46 af dem havde den unge klaget over, at kommunen havde afvist, at han eller hun tilhører målgruppen for STU. I 27 tilfælde - altså i over halvdelen af sagerne - gav klagenævnet den unge medhold, mens to sager blev hjemvist til ny behandling og afgørelse i kommunen. I de resterende 17 sager tippede vægtskålen kommunernes vej.

"Det er ikke en bestemt type af funktionsnedsættelser eller en bestemt diagnose, der er afgørende for, om den unge er i målgruppen til et treårigt individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb. Derfor må kommunen også i hver enkelt sag foretage en konkret og individuel vurdering af, om den unge er i målgruppen eller ej", fastslår klagenævnet i sin årsrapport for 2018.

Kommune afviste 18 årig med ADHD og ringe intelligens

Klagenævnet giver et eksempel med en 18 årig fra et opholdssted. Den unge har ADHD og et intellektuelt funktionsniveau en del under normalområdet. Den unge blev beskrevet med koncentrationsbesvær og manglende realitetssans og havde haft hele sin skolegang i specialregi, senest på efterskole. Eleven havde ligeledes gået på produktionsskole, men uden at have kunnet fungere der.

De fleste får medhold i klager over kommunens målgruppevurdering til STU

Alligevel afgjorde kommunen, at den unge ikke var omfattet af målgruppen for en STU, men klagenævnet vurderede, at den 18-årige ikke kunne gennemføre en anden ungdomsuddannelse, heller ikke med støtte. Derfor skulle kommunen tilbyde den unge en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Nævnet lagde vægt på, at den unges daglige funktionsniveau lå meget langt fra det, man normalt forventer af en ung på 18 år. Den unge havde således betydelige vanskeligheder på det kognitive, personlige og sociale område og havde behov for et uddannelsesmiljø, som kunne tilgodese disse vanskeligheder og tage højde for den unges behov for struktur, forudsigelighed og støtte.

Man kan dog ikke slutte ud af eksemplet, at kommuner så kan afvise andre unge alene med den begrundelse, at de har gode kognitive evner, fastslår klagenævnet.

"Den unge kan godt have gode kognitive forudsætninger for at indlære, men ikke have evnen til at udnytte disse i et alment uddannelsesforløb på grund af andre vanskeligheder".

Kun to fik medhold i klager over valg af uddannelsessted

Der dukker jævnligt sager op om unge, som ønsker at tage deres STU på et bestemt sted, men kommunen har henvist den unge til et andet uddannelsessted. Den slags sager har klagenævnet behandlet 18 af i 2018.

I disse sager ser klagenævnet på, om kommunens valgte uddannelsessted kan imødekomme dels den unges vanskeligheder, behov og interesser, dels de personlige, sociale, faglige og praktikrelaterede mål i den unges uddannelsesplan. Ellers afgør nævnet, at kommunen skal visitere den unge til et andet tilbud, som i højere grad imødekommer den unges behov. Nævnet kan dog ikke henvise til et bestemt STU-tilbud.

Reglerne om STU volder stadig kommunerne problemer

Kun i to af de 18 sager om kommunens valg af uddannelsessted blev kommunens afgørelse ændret, mens klagenævnet i to tilfælde bad kommunen om at behandle og afgøre sagen på ny. Men i nogle tilfælde har kommunen ikke begrundet valget af uddannelsessted i afgøresen, og det gør det svært for den unge at forstå afslaget på sit ønske.

"Hvis uddannelsestilbuddet er et andet end det, den unge selv har ønsket, er der tale om en forvaltningsafgørelse, som skal begrundes", skriver klagenævnet i årsrapporten.

Unge med autisme lider ofte også af angst og depression

I 2018 handlede lidt over halvdelen af de realitetsbehandlende sager om unge med autisme, men i størstedelen af de behandlede sager havde den unge flere vanskeligheder end én. Særligt ses det, at de unge med en autismediagnose også ofte lider af angst og depression.

Nævnet lægger ikke ensidigt vægt på diagnoser, men tager med udgangspunkt i den unges aktuelle funktionsniveau og behov stilling til, om den unge ville kunne gennemføre en ordinær uddannelse, eventuelt med støtte og mentorordning, inden for rimelig tid.

Det sidste blev tilfældet for en ung med Aspergers syndrom, som har gået i en almen klasse med støtte. I de sidste år af sin skolegang havde den unge dog et højt fravær fra skolen og stigende mistrivsel, men formåede at tage folkeskolens afgangsprøve.

Den unge reagerede med stress og angstreaktioner i pressede situationer, men kunne godt indgå i kendte og strukturerede undervisningssituationer. Den unge fik afslag på STU af kommunen, og det var nævnet enig i. Klagenævnet vurderede, at den unge havde evner og resurser, som betød, at den unge med den rette støtte, opmærksomhed og hensyntagen kunne indgå i et ordinært uddannelsestilbud.

Antallet af sager er faldet siden 2016

Klagenævnet modtog 90 klager om STU i 2018. Det er på niveau med 2017. Dengang modtog nævnet 86 klager. Men det er et fald i forhold til 2016, da klagenævnet modtog 105 STU-klager.

I alt afsluttede nævnet 95 STU-sager i 2018. Tallet er højere end de modtagne sager, fordi det også omfatter klager fra slutningen af 2017, som først blev behandlet i 2018.

Klagenævnet skelner mellem afsluttede og realitetsbehandlede sager. Afsluttede sager indbefatter for eksempel sager, som afvises, fordi den ikke hører til i nævnet, eller som klageren trækker igen, mens realitetsbehandlede sager er de sager, som nævnet træffer en afgørelse i. Det skete således i 66 af de 95 sager.

Du kan læse årsrapporten via dette link: