Dokumentation:Eleverne læser bedre og tidligere

15 års indsats på læseområdet giver nu sikre forbedringer, viser undersøgelse. »Ja, vi er i verdensklasse nu, for udviklingen er landsdækkende«, siger læsekonsulent.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De ved det godt på landets skoler, men nu er det dokumenteret: Det går forrygende med at lære eleverne at bryde læsekoden.

Fra 1999 til 2010 er eleverne i indskolingen blevet markant bedre til at læse, så der nu i slutningen af 1. klasse er otte ud af ti elever, der er gode læsere. Og hvor hver fjerde elev i 1999 var en langsom og usikker læser, er det nu kun én ud af ti i 1. klasse (andelen af gode læsere er steget fra 53 til 77,4 procent, mens gruppen af usikre læsere er faldet fra 24 til 10,5 procent).

I 2. klasse er gruppen af gode læsere steget fra 55 til 74,5 procent, mens andelen af usikre læsere er reduceret fra 26 til 12,3 procent.

I 1999 var 69 procent af eleverne gode læsere i slutningen af 3. klasse. I dag er det 83,1 procent. I samme periode er der sket en halvering af antallet af usikre læsere fra 12 til seks procent. Og mens der i 1999 var 19 procent sikre, men langsomme læsere, er det i 2010 nu nede på 10,9 procent.

»Det, der er sket i 1. til 3. klasse, er markant og fornemt. Ja, vi er i verdensklasse nu, for udviklingen er landsdækkende«, siger Bent Christiansen, der er manden bag tallene og tidligere formand for Læsekonsulenternes Landsforening. Han indsamlede egentlig kun materialet, for at konsulenterne kunne have noget at sammenligne de lokale resultater af de standardiserede OS- og SL-læseprøver med.

»Men tallene var simpelthen for gode til, at vi kunne holde dem for os selv«, fortæller Bent Christiansen, som til daglig arbejder som læsekonsulent i Høje-Taastrup Kommune.

En succeshistorie for alle

Tallene er fra prøver, der er gennemført af flere end 16.000 elever fra 1.-klasser i 32 kommuner og over 12.000 elever i 2.- og 3.-klasser i 25 kommuner.

»Jeg har statistikeres ord for, at undersøgelsen giver et sikkert billede af, hvordan det ser ud i hele landet, og der er klar og tydelig korrelation med resultaterne fra Skolestyrelsens nationale læsetest«, siger Bent Christiansen.

Det bekræftes af statistiker Svend Kreiner, der er professor ved Københavns Universitet. Han og chefkonsulent Jakob Wandall i Skolestyrelsen har set på undersøgelsens tal og sammenholdt dem med de nationale læsetest.

»Der må være noget galt, tænkte jeg, da jeg så tallene«, fortæller Svend Kreiner. De så simpelthen for gode ud. Men de holder, forsikrer han.

»Materialet er så stort og solidt, så vi kan være sikre på, at det giver et generelt billede af udviklingen. Det er fantastisk positivt og en enorm succeshistorie for alle, men især for skolen og lærerne, som jo har skabt fremgangen«, siger Svend Kreiner.

Knækker læsekoden tidligere

»Vi vidste godt, at det ser fint ud i 3. klasse nu«, siger Bent Christiansen.

Ja, faktisk går det så godt dér, at SL60-prøven, som bruges hvert år i slutningen af 3. klasse, er for let nu, mener han.

»Tallene viser, at eleverne knækker læsekoden tidligere og tidligere. De viser, at det giver noget, at vi over nogle år har begyndt læseprocessen allerede i børnehaveklasserne. Og de viser, at det virker, at kommunerne har ansat læsevejledere, og at dansklærerne er blevet efteruddannet i læseundervisning. Det, at alle trækker den samme vej, giver resultater. Det er markant og fornemt«, siger Bent Christiansen.

Han får tilslutning fra Jan Mejding, der er seniorforsker på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

»Det er en interessant undersøgelse, der viser en positiv tendens, og materialet ser ud til at være så stort, så der er solidt grundlag for konklusionerne«, siger Jan Mejding, som i mange år har forsket i læsning.

»Bent Christiansens undersøgelse viser, at den basale afkodning for de fleste elever nu er på plads i løbet af 1.-2. klasse, så der nu kan sættes fokus på den stadig mindre gruppe af svage læsere tidligere i skoleforløbet. Med seks procent er vi ved at være nede i nærheden af den andel på fire-seks procent, som har specifikke læsevanskeligheder, og som derfor skal have særlig læsestøtte«, siger Jan Mejding.

Løkkes læseløfte

»Det er dejligt, at politikere og medier beskæftiger sig med skolens læseundervisning. Men jeg blev ærlig talt noget lang i ansigtet, da statsministeren i sin nytårstale sagde, at der nu skulle ske noget med læsning i 2.-klasserne. Det foregår jo allerede. Vi har været i gang i 10-15 år, og resultaterne har vist sig, så Lars Løkkes læseløfte er faktisk opfyldt«, siger Bent Christiansen.

»Lars Løkkes læseløfte er faktisk opfyldt«. Læsekonsulent Bent Christiansen»Det er fantastisk positivt og en enorm succeshistorie for alle, men især for skolen og lærerne«. Professor Svend Kreiner