Folkeskolereform
1   29

Nu skal alle lærere først være undervisningskompetente i 2025

Målet om, at 95 procent af alle timer skal læses af en lærer med kompetence i faget, er udskudt i fem år. Det møder bred opbakning, men der er uenighed om, i hvor høj grad det vil reducere vikarforbruget, at skolerne nu får længere tid til at efteruddanne lærerne.

I 2020 skal 95 procent af alle faglektioner læses af en lærer, der har undervisningskompetence i det, der undervises i. Sådan lød målsætningen ifølge folkeskolereformen, ind til forligskredsen onsdag blev enige om at justere den. Nu er deadline udskudt med fem år til 2025.

I 2018 skulle delmålet på 90 procent være nået. Det er ligeledes udskudt, men kun med tre år til 2021. I sommer viste en undersøgelse, at tallet på daværende tidspunkt var 86,7 procent, dog med meget store udsving fra kommune til kommune.

Artiklen fortsætter under banneret

I Danmarks Lærerforening understreger man, at det er en vigtig målsætning, at mere undervisning skal varetages af en lærer med linjefagskompetence. Men også at det er fornuftigt at udsætte fristen.

"2020 har været en urealistisk tidsfrist. Vilkårene for at efteruddanne sig til at opnå undervisningskompetence har været en rodet affære", siger Jeanette Sjøberg, formand for undervisningsudvalget i DLF.

Skolelederforeningen så helst, at man helt droppede målsætningen, men også her er der tilfredshed med udsættelsen.

"Vi er godt på vej, og i overbygningen er vi stort set helt i mål", lyder det fra formand Claus Hjortdal. 

DLF: Efteruddannelse har været på dobbeltringe vilkår

En af de store udfordringer i forhold til at få efteruddannet lærerne er ifølge hende, at der er ganske vist afsat en milliard kroner til formålet, men at den kun må bruges til kursusaktiviteter - ikke til vikardækning for lærerne, mens de er væk.

"Det skal skolerne selv finansiere, og det har virkelig presset dem, og derfor har efteruddannelsen til tider været på virkelig ringe vilkår. Både for de lærere, der er efteruddannes, og dem, der skal dække ind imens", lyder det fra Jeannette Sjøberg.

Beslutningen om at udskyde deadline for målsætningen om kompetencedækning står i aftaleteksten under samme punkt som et håndslag om at nedsætte vikarforbruget i folkeskolen.

Undervisningsministeriets egne tal viste i august, at 11 procent af undervisningstimerne i folkeskolens normalklasser foregår med en anden den faste lærer bag katederet.

Ifølge Jeanette Sjøberg er der en sammenhæng mellem ønsket om højere kompetencedækning og eksplosionen i brug af vikarer.

"Man kan jo ikke bare undvære lærere, der er på efteruddannelse. Man er nødt til at sætte vikarer ind i stedet. Men det er kun en del af fortællingen i forhold til vikarforbruget", siger hun.

Men lærerne skal vel afsted på et tidspunkt, hvis målsætningen skal nås. Er det ikke samme antal vikartimer, der er brug for - nu bare spredt ud indtil 2025?

"Man kan håbe på, at man dels får lov at efteruddanne sig på bedre vilkår, dels at kommunerne nu kan lave en langtidsplanlægning". 

Skolelederne: Målet kan heller ikke nås i 2025

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal kalder muligheden for at nå målet på 95 procent kompetencedækning for "teoretisk".

I stedet for at fastholde målsætningen med længere tidsfrist, havde han hellere set, at den helt var droppet.

Skolelederforeningen har i stedet foreslået, at skolerne får frihed til selv at vurdere mulighederne for, hvor stor en del af undervisningen, der kan varetages af lærere med undervisningskompetence i faget. Og at den skal stå til ansvar over for den lokale skolebestyrelse frem for et centralt fastsat mål.

"Så snart vi har en barselsorlov eller en langtidssygemelding, så går det i stykker. Det gør det, fordi vi Danmark ikke har det princip, at en lærer kun underviser i ét bestemt fag i ét lokale, som man kender det fra andre skolesystemer", siger han.

Derfor tager skolelederne hensyn til ønsker fra mange forskellige kanter, når lærerdækningen af undervisningen skal falde på plads. For eksempel hvis skolebestyrelsen har ønsker om, at der er så få lærere som muligt omkring en klasse, kønsfordeling eller andet.

"Fokuserer man entydigt på undervisningskompetencen, fjerner man den lokale frihed til at sætte det rigtige hold i forhold til elevgruppen", lyder det fra Claus Hjortdal.

Claus Hjortdal mener ikke, at man nødvendigvis vil kunne sætte sin lid til, at udsættelsen af tidsfristen til 2025 vil kunne aflæses i statistikkerne over vikarforbrug.

Han mener der er større perspektiver i en undersøgelse, man med justeringen af folkeskolereformen har besluttet skal laves i samarbejde mellem Skolelederforeningen, KL og Undervisningsministeriet.

"Her skal der især kigges på, hvornår der er tale om vikar, og hvornår der er tale om omlagt undervisning. Hvis 4.a's dansktime i dag læses af 5.a's dansklærer, kaldes det i dag en vikartime, fordi det ikke er klassens faste lærer. Det mener vi ikke bør kaldes en vikartime. Det er en planlagt undervisningstime, der gennemføres fuldt tilfredsstillende og rammer det niveau, den skal", siger Claus Hjortdal.

Forligsparti: Torskedumt

Ideen om at slække på kravet til kompetencedækningen stammer fra den seneste økonomiaftale mellem KL og regeringen, der blev vedtaget i juni.

"Hvis man fra Folketingets side ikke er villig til at medvirke til en hensigtsmæssig vej til de mål, vi deler med hinanden, så må man også stå på mål for, at der i nogle kommuner og på nogle skoler fortsat vil være et meget, meget stort træk på efteruddannelseskontoen. Og dermed også et meget stort træk på vikarkontoen - og dermed også en oplevelse af for nogle forældre, at nogle børn vil have mere vikar, end man som forælder synes er rart", lød det ved den lejlighed fra Thomas Gyldal, der er formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg.

Men i de politiske forhandlinger på Christiansborg var SF og Radikale var imod om at slække på målsætningen om en kompetencedækning på 95 procent.

SF's ordfører Jakob Mark kaldte forslaget "torskedumt".

"Vi ved, at noget af det, der virker bedst, hvis man vil løfte eleverne fagligt, det er, hvis lærerne er uddannede, og derfor vil det være torskedumt at slække på ambitionerne om det", lød det fra han.

De Radikales undervisningsordfører Marianne Jelved mente også, at målsætningen om kompetencedækningen skulle fastholdes.

"Det hjælper ikke på skolens arbejde at slække på målene. Der er ingen kære-mor her", sagde hun, inden partierne satte sig til forhandlingsbordet

Men Socialdemokratiet lagdeet udspil på bordet om at udsætte tidsfristen i stedet for at slække på målsætningen, og det er man altså nået til enighed om.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ