Det kan være sin sag for forældre at få et barn med ADHD, men nu er der hjælp at hente i et nyt læringsprogram fra ADHD-foreningen.

Onlineprogram lærer forældre at støtte deres barn med ADHD i skoleregi

Det kan være svært for forældre til et barn med ADHD at tage på kursus sammen, for hvem skal passe barnet imens? Nu præsenterer ADHD-foreningen en onlineversion af læringsprogrammet Kærlighed i Kaos og har tilføjet et modul om samarbejdet med skolen.

Publiceret

Emnerne i KiK Nu!

I løbet af de 12 moduler bliver forældrene undervist i disseemner:

  • ADHD
  • Familien
  • Samarbejdet med skole/børnehave
  • Ros og anerkendelse
  • Ingen opmærksomhed til det negative
  • Konflikter
  • Rutiner og faste rammer
  • Planlægning og visualisering
  • Pauser og konsekvenser
  • Belønningssystem
  • Problemløsning og selvkontrol
Det koster 100 kroner at deltage på KiK Nu! Den pris giver adgangtil læringsuniverset i seks måneder, hvor det er muligt atgennemføre og gense de 12 moduler a 20 minutter, chatte med enkonsulent fra ADHD-foreningen og dele viden med andre deltagere.Samtidig modtager man sms'er mellem modulerne med yderligereinspiration.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forældre til børn med ADHD er tit på overarbejde for at få dagligdagen til at hænge sammen. Derfor begyndte ADHD-foreningen for nogle år siden at tilbyde kurset Kærlighed i Kaos, som klæder forældre på til at være på forkant og hjælpe barnet med at bevare overblikket i hverdagen. Men det kan være sin sag at slippe hjemmefra, når man har et barn mellem tre og ni år, som man ikke kan overlade til hvilken som helst barnepige. Derfor præsenterer ADHD-foreningen nu en onlineversion af træningsprogrammet med navnet KiK Nu!

"Nu kan forældre sidder derhjemme og tage kurset på alle tidspunkter, og de kan stoppe, hvis de bliver afbrudt, og vende tilbage senere. De skal ikke ud af huset og væk fra deres barn", siger Tina Vaarning, som er chef for strategi og forankring i ADHD-foreningen.

Forældre opfordres til at være åbne om barnets vanskeligheder

På Kærlighed i Kaos vender de frivillige kursusledere ofte forældrenes samarbejde med skole og børnehave, men det indgår ikke som et egentlig modul. Det gør det i det nye digitale læringsprogram.

"Vi håber at klæde forældrene på til at støtte deres barn også i skoleregi og til at indgå skolehjemsamarbejdet", siger Tina Vaarning.

Et budskab er, at forældrene bør være åbne om barnets vanskeligheder, både over for lærerne og klassens andre forældre.

"Nogen forældre har ikke lyst til at fortælle om deres barn, fordi de ikke vil stigmatisere det. Men folk kan godt se, at barnet opfører sig anderledes, så det er en god ide at skrive rundt til de andre forældre og fortælle, at barnet har nogle udfordringer, som gør, at han reagerer anderledes end andre børn".

En af de sms'er, deltagerne får tilsendt i forbindelse med modulet, indeholder et videoindslag med en far, som fortæller, hvordan hans søn pludselig kan rejse sig i timerne og gå rundt og knække klassekammeraternes blyanter.

Online-træning skal hjælpe flere familier og børn til øget trivsel

"Hvis de andre børns forældre kun hører den historie fra deres børn, tænker de 'sikke en møgunge'. Hvis de derimod kender baggrunden for, hvorfor han kan finde på at knække blyanter, forstår de, at han har følt sig presset i situationen", siger Tina Vaarning.

Forældre bør fortælle lærerne, hvad barnet er god til

Et andet budskab er, at forældre til børn med ADHD ikke kun skal fortælle lærerne om deres barns udfordringer. De skal også gøre sige, hvad barnet er god til. Hvis han for eksempel kan lide at tegne eller spille bold, er det måske det, han skal lave, når han har brug for en pause fra skolearbejdet.

"Forældrene kan også gøre lærerne opmærksom på, at de måske skal tilpasse en opgave, så den ligger inden for barnets nærmeste udviklingszone, for ellers bliver det uoverskueligt for barnet at løse opgaven. Barnet har måske ikke de samme forudsætninger som de andre børn i klassen for at løse opgaven på grund af de vanskeligheder, ADHD giver. Forældrene kan også komme med forslag til, hvor i klassen deres barn bør sidde for at blive forstyrret mindst muligt, og hvor tit barnet har brug for pauser", siger Tina Vaarning.

SFI uddeler sin sidste pris på 25.000 kroner til ADHD-foreningen

KiK Nu! indeholder interview med børn, som fortæller, at de sidder med en tangle i timerne. Det er en dims, de diskret kan lege med i hånden, og som kan være med til at øge deres koncentration. Andre sidder ved siden af en kammerat, som er god til at hjælpe dem, eller de får lov at arbejde alene i et grupperum en gang i mellem.

Bøger til grønne dansktimer pakkes ind i grønt bogbind

Modulet om samarbejdet med skolen er bygget op om opgaver, hvor forældrene blandt andet bliver spurgt, hvad de vil sige til lærerne i forskellige situationer. Et af spørgsmålene går på en elev, som bruger meget tid på at finde de rigtige bøger frem, og det forstyrrer både ham selv og resten af klassen.

Hvad tænker du, at forældrene kan foreslå, lyder spørgsmålet.

Forældrene får flere svar at vælge imellem, men de er ikke nødvendigvis lige gode. Klikker de for eksempel på et forslag om, at læreren hænger et billede på tavlen af de bøger, eleverne skal bruge, så eleven har noget visuelt at støtte sig til, får de som svar, at det nok ikke er den bedste løsning, da det er besværligt for læreren.

International opbakning til dansk træning af forældre til børn med ADHD

"Vi fortæller forældrene, at lærerne skal få hele klassen til at fungere, og at der er grænser for, hvad de har tid til at gøre for deres barn", siger Tina Vaarning.

En anden og bedre mulighed er at give barnets skema farvekoder, så alle dansktimer for eksempel er grønne. Det matcher forældrene ved at binde alle danskbøger ind i grønt bogbind.

Anerkendelse letter presset fra barnets skuldre

Grundlæggende giver læringsprogrammet forældrene viden om ADHD og de udfordringer, som barnet har, når ADHD forstyrrer overblikket.

"Et barn med ADHD har ingen tidsfornemmelse og skal have alting at vide meget konkret. Det er ikke nok, at forældrene viser med deres kropssprog, hvad de mener. Uden en fast struktur er barnet hele tiden på overarbejde i forhold til andre børn", siger Tina Vaarning.

Onlineprogrammet byder på strategier og redskaber, som forældrene kan bruge til at støtte deres barn med. Det kan være skemaer over dagen, at forældrene taler konkret og henvisende og kun giver barnet én opgave ad gangen.

"Det er små ting, som gør en forskel i hjemmet. Med det rette miljø og anerkendelse af barnet, letter man presset fra barnets skuldre".

Forældrene får hjemmeopgaver mellem hvert modul

Ligesom Kærlighed i Kaos indeholder KiK Nu! hjemmeopgaver mellem hvert modul. Derfor er det lagt ind i programmet, at forældrene tidligst kan tage næste modul efter fem dage, men de får tilsendt sms'er undervejs med inspiration, så de husker at øve sig.

Nyt program giver forældre til børn med ADHD en nemmere hverdag

Alligevel får forældrene ikke nødvendigvis helt samme udbytte af onlineprogrammet, som hvis de mødtes med andre forældre på et kursus over 12 gange. Men de to tilbud kan ikke sammenlignes.

"Onlineversionen skal ses op imod, at forældrene ikke får redskaber og tip at indføre i hjemmet, fordi de enten ikke kan komme af sted på kursus eller ikke får det tilbudt. Materialet indeholder videoer med forældre, som fortæller, hvad det har betydet for dem at få strategier, som de kan bruge i familien, og deltagerne i KiK Nu! kan også chatte med andre forældre og med ADHD-foreningen, så de får følelsen af, at de ikke er de eneste med de problemer. De er ikke overladt til sig selv«, siger Tina Vaarning.

Kik Nu! går i luften på mandag den 21. januar. Du kan læse mere via nedenstående link. Her finder ud også et link til videoindslaget med faren, som meldte åbent ud om sin søns vanskeligheder. AHD-foreningen tilbyder i øvrigt fortsat Kærlighed i Kaos i fysiske forløb.

Læs mere

KiKNu!

Videoindslag med far til søn med ADHD