Debat
Støt børnene – de er verdens fremtid
Med støtte fra Danmark får børn og unge i Irak mulighed for at lære basale skolefag og tale med pålidelige voksne om de forfærdelige minder, der giver dem mareridt om natten.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det gør ondt langt ind i sjælen, når jeg ser børn lide. Børn, der er efterladt alene i verden, fordi deres forældre er dræbt. Piger, der er blevet voldtaget. Småbørn, der ikke kan rejse sig, kravle eller gå, fordi de ikke får nok at spise.
Jeg har set det i Nordkorea, jeg har set det i Irak, og det er ikke til at holde ud! Børnene er jo fremtiden. Det er dem, der skal overtage verden efter os og forhåbentlig gøre den til et bedre sted.
Men det er svært, når underernæring netop hæmmer børnenes udvikling både fysisk og mentalt. Og når de risikerer at gentage voksnes fejltagelser, fordi deres traumer fra krig ikke bliver bearbejdet.
Derfor er jeg glad for, at vi i Mission Øst yder fødevarehjælp til nordkoreanske familier, som også får oplæring i at udvikle et bæredygtigt landbrug. I år har jeg besøgt det lukkede Nordkorea og set optakten til endnu en mulig fødevarekrise. Vi må hjælpe dem nu – for børnenes skyld.
Det er også børnenes fremtid, jeg tænker på, når jeg stolt ser vores dygtige samarbejdspartnere drive hele seks børnecentre i Irak. Med støtte fra Danmark får børn og unge mulighed for at lære basale skolefag, lege, synge, danse, opføre dramastykker og tale med pålidelige voksne om de forfærdelige minder, der plager dem hver dag og giver dem mareridt om natten.
Jeg har lige besøgt millionbyen Mosul, der blev befriet fra Islamisk Stat for 14 måneder siden. Store dele af byen ligger stadig i ruiner. Men midt i kaos summer et børnecenter af leg og latter. Her kommer der 250-300 børn hver dag for adspredelse og lov til bare at være børn. Her får de et frirum, der giver så meget ro på, at de også kan lære noget og indhente den tabte skoleundervisning. Arabisk, engelsk og matematik. IT og håndarbejde. Sundhed, hygiejne og førstehjælp.
Da jeg besøgte centret, blev jeg grebet af den smittende glæde fra børnene og de dedikerede medarbejdere. Jeg følte en gnist af håb. Et håb, der gør alle bekymringer til skamme. En livsenergi, der lover godt for fremtiden.
Vi besøgte samme center for ni måneder siden. Dengang tegnede børnene geværer, maskinpistoler og krigere, der skød efter civile. I dag tegner de sole, træer, huse, blomster, sommerfugle og familier, der holder hinanden i hånden. Hjælpen hjælper!
Med lidt støtte skal de nok klare sig i fremtiden. Og med en positiv livsindstilling skal de nok også kunne vende udviklingen i deres land.
