Norge
0   13

Da Norge fik en lærernormering

Fra dette skoleårs start skal der være én lærer per 16 elever i de yngste klasser i alle norske folkeskoler og én per 22 i de ældste klasser – og næste år strammes normeringen til henholdsvis 15 og 21 elever per lærer. Men normering er ikke lig med klassekvotient.

En del norske forældre blev skuffede, da poderne havde første skoledag, og der fortsat var 28 elever i klassen. For selv om Norge fra dette skoleårs start har fået noget så usædvanligt som en parlamentsvedtaget lærernormering på højst 16 elever per lærer i de små klasser og højst 22 i de store, så afgør det ikke nødvendigvis, hvor mange elever der sidder inde i klassen.

»Det er en norm på skoleniveau«, forklarer formand for lærerorganisationen Utdanningsforbundet i Bergen Bente Ingeborg Myrtveit.

Artiklen fortsætter under banneret

»Så hvis man på en skole har haft lidt små klasser med 22-23 elever på mellemtrinnet og dermed har haft en god lærertæthed, kan man nu blive nødt til at flytte lærere fra mellemtrinnet til de yngste klasser for at opfylde normen«.

Hun og Utdanningsforbundet har længe drømt om regler, der kan forhindre kommunerne i at spekulere i store klasser, så lærerne er glade for normen, som partiet Kristeligt Folkepartis otte stortingsmandater krævede for at stemme ja til dette års finanslov. Men modellen og dens finansiering er ikke uden udfordringer.

»På de fleste skoler her i Bergen er elevgruppen blandet, men der er nogle få skoler med en høj andel indvandrere eller elever med dårlige levevilkår. De skoler har tidligere fået tilført ekstra lærerresurser - og det er slut nu, hvor det er lærernormen, der gælder«, forklarer Bente Myrtveit.

Officielt er lærernormen fuldt statsligt finansieret. Men den er det på en måde, der efter hendes mening straffer de kommuner, der har prioriteret den gode pædagogik, og belønner dem, der har drevet deres skolevæsener dårligt.

Oslo løber med langt hovedparten af pengene, fordi der er langt op fra den nuværende lærertæthed i Norges største by til lærernormens krav, mens for eksempel en del af Bergens skoler og særligt mange mindre skoler på landet har haft færre elever per lærer - og det betyder, at de kommuner ikke får noget ud af den statslige bevilling til lærernormen, men må flytte om på lærerne for at overholde normen.

Kan betyde færre voksne om de små elever

Landås Skole ligger i helt nye bygninger indrettet efter Bergen Kommunes nye retningslinjer om trinopdeling frem for traditionelle klasser. Elever og lærere rykkede ind i det nye byggeri i 2016 efter en periode, hvor de var spredt på andre skoler, fordi de gamle bygninger var lukket ned af sundhedsmyndighederne som følge af skimmelsvamp efter år med manglende vedligeholdelse. I løbet af dagen bliver eleverne undervist i små og store grupper, mens en kontaktlærer har ansvaret for elevernes udvikling og trivsel.

Da lærernormen kom, var tillidsrepræsentant på Låndas Skole Marit Hindesen og hendes kolleger meget begejstrede. Nu er de mere bekymrede. For skolen har fra starten valgt at ansætte en del assistenter med en anden baggrund end læreruddannelse til at hjælpe de elever i de yngste klasser, der for eksempel har svært ved at komme i gang med opgaverne - for man kan få halvanden assistent for en lærerløn. Men med den nye lærernorm, som trådte i kraft 1. august, skal der være en lærer per 16 elever i de yngste klasser og per 22 i de store klasser.

Konsekvensen kan altså blive færre voksne om eleverne i hvert fald i de yngste klasser på Landås, fortæller skoleleder Børje Helander.

Men du er jo selv lærer - mener du ikke, at kvaliteten af undervisningen bliver højere med læreruddannede?

»Det er jo et spørgsmål om, hvad det er, eleverne har brug for. Der er nogle, som har svært ved at få taget tingene op af rygsækken og komme i gang«, siger Børje Helander.

Han oplever, at hans handlerum som skoleleder er blevet mindre, og at lærernormen ikke er »fuldt finansieret«, som regeringen hævder. For at undgå at afskedige har han i år fundet pengene på driftsbudgettet, men næste år, hvor den nye lærernormering er fuldt indfaset med maksimum 15 henholdsvis 21 elever per lærer, vil det få konsekvenser for antallet af ansatte, hvis ikke den økonomiske tildelingsmodel til skolerne ændres.

»Politikerne skændes jo stadig om finansieringen af lærernormen, så vi håber«, siger Børje Helander.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ