It
0   25

DLF: Nye anbefalinger om udveksling af børns data er for uforpligtende

En ny analyse viser, at kommuner og fagpersonale er usikre på, hvad de må dele af børns persondata i overgangen fra eksempelvis børnehave til skole. Et tværministerielt udvalg er kommet med en række anbefalinger. Alt for uforpligtende, mener DLF, mens en skoleleder tror, anbefalingerne vil skabe større sikkerhed hos fagpersonalet.

Hvilke informationer må udveksles mellem børnehaven og skolen, når et barn skifter rød stue ud med et klasselokale?

En analyse fra Rambøll viser, at kommuner og fagpersonale er usikre på, hvilken og hvor meget viden om børnene, der må udveksles mellem eksempelvis børnehave og skole.

Artiklen fortsætter under banneret

Derfor er et udvalg på tværs af Undervisningsministeriet, Børne- og Socialministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet, sammen med repræsentanter fra KL, Børne- og Kulturchefforeningen og faglige organisationer på områderne samt eksperter, kommet med en række forslag til, hvordan reglerne for dataudveksling kan blive tydeligere. 

"Det er bekymrende, at kommuner og fagpersonalet er usikre på, hvad de må og ikke må i forhold til børns persondata. Kommunernes processer bør stå helt skarpt, så forældre og børn kan være trygge ved, at for eksempel folkeskolen kun gør brug af børns personoplysninger fra barnets børnehavetid, når - og kun så længe - det er nødvendigt for skolens opgave omkring det enkelte barn", siger undervisningsminister Merete Riisager i en pressemeddelelse i forbindelse med udvalgets afrapportering.

Udvalgets anbefalinger

Udvalgets anbefalinger er opdelt i fire kategorier:

  • Styrket vejledning om juridiske rammer og dataetik
  • Styrket overgang mellem hjem (herunder sundhedsplejen) og dagtilbud
  • Information om muligheder for IT-understøttelse og systematik
  • Styrket samarbejde mellem de kommunale og private tilbud om samarbejde og vidensudveksling i overgangene

Det anbefales blandt andet, at staten og KL i fællesskab overvejer at udarbejde et sæt dataetiske principper for behandling af børns personoplysninger i overgangsituationer, at kommuner overvejer at afholde tværprofessionelle læringsdage, og at det statslige niveau i samarbejde med KL overvejer at tage initiativ til at udgive et inspirationskatalog med eksempler på organisering af tværfagligt samarbejde i forbindelse med vidensudveksling.

Se alle anbefalingerne på side 7 i afrapporteringen 'Om bedre udveksling af relevant viden om børn i overgange' (direkte link)

DLF: Anbefalingerne er uforpligtigende

Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, er enig med udvalget i, at det er vigtigt at have viden om, hvordan og hvad man udveksler af viden om børn. Hun genkender også, at dataetikken i forbindelse med overdragelse af børns persondata er enormt indviklet. Reglerne skal derfor være helt klare.

"Overgangen sker som er et samarbejde mellem faggrupper, institutioner og udvalg i kommunen. Det skal derfor defineres mellem dagsinstitution og skole, hvad formålet er med vidensudvekslingen, og hvilke oplysninger der er nødvendige", siger hun.

En af udvalgets anbefalinger er, at der skal udarbejdes et oplysningsmateriale i samarbejde med KL, der har til formål at skabe overblik og forståelse for reglerne om dataetik og databeskyttelse. Men Jeanette Sjøberg mener generelt, at anbefalingerne er alt for uforpligtigende.

"Jeg savner klare anvisninger og minimumskrav til, hvordan vi kan sikre os ikke at gøre noget forkert. Udvalget gør selv opmærksom på i rapporten, at der er tale om en stor kompleksitet i forhold til dataetikken. Det tror jeg er fuldstændig rigtigt. Det kan være svært at gennemskue", siger hun og understreger:

"Derfor er der også brug for mere end denne afrapportering. Der er simpelthen brug for et grundigere stykke arbejde end udvalgets pejlemærker og forslag til inspiration".  

'Skal' i stedet for 'kan'

Jeanette Sjøberg kommer selv med et eksempel på, hvorfor hun mener, anbefalingerne er uforpligtigende: Udvalgets retorik i anbefalingerne består nemlig af bløde ord såsom 'kan' og 'overveje' i stedet for en skarpere, forpligtende retorik. De foreslår eksempelvis, at staten og KL kan overveje at udforme et sæt dataetiske principper for behandlingen af børns persondata.

"Der bør ikke stå 'overveje', men 'skal'. Selv KL's egen forvaltningsundersøgelse viser behov for juridisk rådgivning på området.  Vi skal have et sæt dataetiske principper, tænker jeg. Det er så kompliceret, at man bliver nødt til at udarbejde et større stykke arbejde på nationalt niveau", siger hun.

Hun peger også på, at rettighederne om børns og forældres retssikkerhed ikke er tydelige nok. 

"Den skriftlige samtykke fra forældrene har været betragtet som den eneste mulighed for at udveksle oplysninger. Men så har man ikke været opmærksom på databeskyttelseslovgivningen- og forordningen. Det er blevet langt mere kompliceret i dag, både hvad og hvor meget viden man må indsamle, og hvor lang tid man må bevare oplysningerne". 

Selvom anbefalingerne egentlig er gode nok, synes Jeanette Sjøberg at de vage formuleringer gør det svært at sige, hvad anbefalingerne konkret kan bidrage til, og om de kommer til at hjælpe kommunen og fagpersonalet til at føle sig mindre usikre.

"Udvalget kommer med anbefalingerne til fagpersonerne, men samtidig siger de, at det er kommunalbestyrelsen, der fremadrettet har ansvaret, nu hvor dagstilbudsloven er blevet ændret. Så er det jo dem, der skal stilles krav til". 

"Vi har at gøre med svære gråzoner"

Skoleleder på Lindeskovskolen i Nykøbing Falster, Hans Christiansen, er derimod overbevist om, at anbefalingerne vil bidrage til større sikkerhed hos skolen og børnehaven, når en overlevering finder sted.

Han mener, at alle anbefalingerne burde føres ud i livet, selvom nogle af dem er mere relevante end andre - og peger på, at særligt dataetikken og de juridiske rammer skal være på plads.

"Pejlemærkerne er interessante. Jeg kan se, hvilke af dem vi er skarpe på og mindre skarpe på som skole. Anbefalingerne kan åbne øjnene på tværs af børnehaver og skoler i forhold til deling af viden på en etisk forsvarlig måde", siger han.

Ifølge skolelederen er gråzoner uundgåelig i arbejdet med mennesker. Han mener derfor, at man som skole bør være skarp på formålet med den viden, man deler om et barn.  

"Nogle oplysninger af privat art kan være væsentlige i forhold til ét barn, men irrelevant i forhold til et andet. Vi skal se det i barnets kontekst og være opmærksomme på, hvad der er nice to know, men ikke need to know", siger han og uddyber:

"Der vil altid være overlap i, hvornår det er fagprofessionelt, og hvornår det er privat. Det er klart, at jo mere viden vi har på området, desto mere får vi ud af anbefalingerne. Jeg tror, at vi kan få mest ud af anbefalingerne om dataetik og jura. Vi kan jo ikke gennemtygge lovgivningen hver gang, vi har en overlevering. De skal bare formuleres i et forståeligt sprog, og hvis vi kan få mere hjælp oppefra, vil det kun blive bedre".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.318 andre er allerede tilmeldt