Debat

Wanted: lærere der ønsker faglig opkvalificering i Madkundskab

Underviser du i faget madkundskab uden at have undervisningskompetence i faget? Har du linjefag i hjemkundskab, og føler at du mangler viden og kompetencer inden for nogle af færdigheds- og vidensområderme for faget madkundskab? Skal du have 8. klasse valgfag til prøve, men føler dig ikke rustet til det? Så se her!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I foråret 2018 gennemførte vi et pilotefteruddannelseskursus med stor succes og nu vil vi gerne gentage succesen og tilbyde kurser for endnu flere. For at kunne dette, har vi brug for din hjælp.

Men først, hvem er vi?  

Bag udviklingen af efteruddannelsen og undervisningen står bl.a. lektor Michael Bom Frøst fra Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet, Lektor Helle Brønnum Carlsen fra University College Copenhagen, Lektor Majbritt Pless fra University College Lillebælt og Professor Karen Wistoft fra Danmarks Institut for Pædagogik og Undervisning ved Aarhus Universitet. Alle har mange års erfaring inden for felterne mad, måltid, smag og madkundskab, og er aktive spillere i bl.a. Madkamp, Smagens dag, og Smag for Livet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Hvad vil vi tilbyde?

En gratis efteruddannelse som løfter din faglighed og styrker dine kompetencer i faget madkundskab. Kurset tager udgangspunkt fagets færdigheds- og vidensområder, og der vil bl.a. blive undervist i madens fysik og kemi, bæredygtighed, sensorik, smag, madkundskabsdidaktik- og metodik. Efteruddannelsen består af forelæsninger, praktiske køkken-eksperimenter, skriftlig(e) opgave(r) og en afsluttende mundtlig prøve.

Kurserne forventes afholdt første gang i efteråret 2019 i både København og Odense. Og er for både lærere med og uden undervisningskompetence i faget madkundskab.

Hjælp os hjælpe jer

For at søge midler der gør efteruddannelsen mulig, skal vi have lærere, som vil på efteruddannelse. Derfor søger vi lærere som ønsker deltage og skoler som ønsker et løft i madkundskab.

Hvis du er interesseret og vil høre mere om, kontakt da Bat-El Menadeva Karpantschof på telefon 35334504 eller mail b.menadeva@food.ku.dk