Skolepolitik
6   7

Styring af skolen: "Vi har brug for en ny start"

Hvis styringen af skolen skal blive bedre, skal parterne lytte mere til hinanden, lød det fra både DLF og KL på en KL-konference i dag om styring og ledelse på børn- og ungeområdet.

New Public Management, laissez faire-ledelse, hvor medarbejderne styrer sig selv og så en ny mere dialogbaseret styring. Sådan præsenterede udviklingsdirektør i KL Arne Eggert udgangspunkterne for styring og ledelse på børn- og ungeområdet  i dag.

"Den tredje form er en ny form for styring, som baseres sig på dialog, som baserer sig på, hvordan vi hver især gør det på området. Og i den sammenhæng, hvordan kan vi bruge de mange forskellige former for data til at kvalificere den ledelsesform, der er", sagde Arne Eggert, da han bød velkommen til konferencen Fra politik til praksis - samspil og balancer i styring og ledelse på børn- og ungeområdet.  

Til konferencen var formand for Overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen inviteret for at give lærernes bud på, hvilke problemer, der er med styring i folkeskolen. Og han var enig med Arne Eggert i, at parterne må blive bedre til at lytte til hinanden. Men skåret ind til benet, mener han, at problemet med styringen i folkeskolen er, at mål sættes af folk, som ikke er tæt på skolens hverdag.  

"Problemet er i høj grad, at mål ikke formuleres af de fagprofessionelle, men rigtig langt fra de fagprofessionelle. Den måde man evaluerer på er også bestemt andetsteds. Vi har brug for, at målsætning og målopfølgning flyttes tættere på kerneydelsen og de fagprofessionelle", sagde Gordon Ørskov.  

Artiklen fortsætter under banneret

Han mener, at der skal findes en balance mellem at formulere målene, så de er tæt på undervisningen og gøre det på en måde, så samfundet samtidig har vished for, at udgifterne til skolerne bruges på den rigtige måde.

"Vi skal have fundet en balance mellem den politiske intention og ambition på folkeskolens vegne, og så skal vi have klarhed over, om pengene bruges godt nok. Og vi må som fagprofessionelle anerkende, at samfundet skal vide, at pengene bruges godt nok", sagde han:  "Det tredje er, at vi skal have fuldt op på målene på en meningsfuld måde".

 

KL: Nedlæg våbene

Socialdemokratisk borgmester i Herlev og formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen understregede, at ingen politikere sætter mål af ond vilje.  

"Selv på Christiansborg har de ide om, at det de bringer til bordet kommer til at have en positiv effekt. Men hver eneste gang vi sætter mål, så gør vi det med udgangspunkt i vores egen kontekst", sagde han og forklarede, at det er det samme som sker i kommunalbestyrelser. Her reagerer kommunalpolitikerne også, hvis elevernes afgangskarakterer er lave, og trivselsmålingerne er dårlige, lyder det fra borgmesteren.

"Så gør man noget med en handleplan eller noget andet. Problemet er bare, at det ikke er sikkert, at det man gør, understøtter kerneydelsen og får den effekt, man gerne vil have", siger han og peger på, at repræsentanterne fra BUPL og DLF på tilsvarende vis kommer med et medarbejderudgangspunkt.

"Det interessante er, at når man taler styring i den offentlige sektor, så er der en masse interessenter, der er med til at sætte retning, og alle tager udgangspunkt i egne interesser", siger Thomas Gyldal. "Men der må målet være, at vi finder ud af at kravle op af skyttegravene. Lader våbene ligge og siger, hvad er det, det handler om. Det er børn og børns trivsel. Børns personlige, faglige, sociale udvikling, progessionen".

Skolelederformand efterlyser nysgerrig dialog

Formand for skolelederne Claus Hjortdal var inviteret til at holde oplæg på konferencen. Han mener, at det var en "katastrofe", da statsminister Lars Løkke satte en præmiepulje på 500 millioner kroner af, som på forhånd udpegede skoler kunne få del i, hvis de forbedrede elevernes resultater. 

"Det er godt, at politikerne interesserer sig for skolen. Hvis karaktergennemsnittet har nogle udfordringer, så lad os sætte os ned og analysere det. Inviter praktikerne ind, lederne og personalet. Tag en åben drøftelse om det, inden beslutningerne tages. Det er en anden vej", sagde Claus Hjortdal. 

"Det kræver medinddragelse, nysgerrighed, forståelse og dialog og så nogle andre samspilsstrukturer, end dem vi kender i dag. Man bliver nødt til at åbne for nysgerrige input for at få skolen til at virke", sagde han, og understregede: 

"Vi vil gerne have tydelige mål, men vi vil ikke have detailstyring, for det har I ikke forstand på".  

DLF: Alle taber på at ville for meget

Gordon Ørskov efterspurgte, at man bliver mere tydelig på, hvilken rolle de forskellige instanser har.

"Vi får alle de her mål. 200 mål plus de vejledende, så har en kommune ti indsatsområder og en masse ting, der skal følges op på. Alle taber på det, ingen kan overkomme det, ingen kan overskue det - vi må have et system, der er bedre. Der er ingen, der har gjort det af ond vilje, vi har gode intentioner, vi gør det for børnenes skyld", siger Gordon Ørskov, som gerne så, at skolerne i distrikter arbejder tættere sammen om at lære af hinanden. 

Thomas Gyldal mener også, at der er ting, som ikke fungerer godt nok. Derfor er det tid til, at man må prøve noget nyt. Og her mener han, at det papir, som er blevet en del af lærerforliget ved overenskomstforhandlingerne viser en vej, som andre kunne lære af. 

"Vi har brug for en ny start. Det får vi for folkeskolen. Det glæder vi os til at tage fat på. Men vi har måske brug for det i hele den offentlige sektor". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ