"To lærere kan lave en bedre undervisning i klasser, hvor der er børn med særlig behov, fordi de kan give eleverne den opmærksomhed, de har brug for", siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
DH: Flere øjne og ører i klassen kan forhindre vold mod lærere
Inklusion af elever med særlige behov får ofte skyld for, at lærere udsættes for vold. Der er noget om snakken, medgiver Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer. Han ser gode takter i ministerens nye vejledning om forebyggelse af vold.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Antallet af episoder med vold og trusler mod lærere er steget siden 2012. Stigningen falder parallelt med, at man har indført øget inklusion. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil med en ny vejledning til skolerne sætte en stopper for, at lærere bliver udsat for vold på landets skoler.
Stigning i vold mod lærere giver anledning til materiale om forebyggelse
Der er gode takter i vejledningen, lyder det fra Danske Handicaporganisationer (DH).
"Det er rigtig godt, at den nye vejledning peger på tolærerordninger som et af redskaberne til at forebygge lærervold. Det kan skabe bedre inklusion på skolerne og samtidig stoppe voldelige konflikter", siger Thorkild Olesen, formand for DH.
Kommunerne har været for optagede af måltallet for inklusion
Når stigningen er sket parallelt med den øgede inklusion, hænger det sammen med den måde, mange kommuner har grebet inklusionen an på, vurderer Thorkild Olesen.
"Inklusion er som udgangspunkt en god ide, men hvis man gennemfører det for hurtigt eller ikke sender de nødvendige resurser med, går det galt. Det samme er tilfældet, hvis man flytter elever, som bør gå i specialskole, over i almenskolen", siger han.
Med inklusionsloven i 2012 fulgte et måltal om, at 96 procent af eleverne skulle gå i almenskolen. Det har kommunerne været for optaget af at opfylde, mener Thorkild Olesen.
"Det var et stalinistiske måltal, som fik kommunerne til at flytte elever fra specialområdet til almenskoler uden at lave en faglig vurdering. Vi med handicap vil også være dygtige og gå i skole som alle andre. Det kræver dog de rigtige rammer og viden om handicap. Børn med særlige behov og handicap kan reagere voldsomt i pressede situationer, men vi kan forhindre det med flere øjne og ører i klasseværelset".
Dyrt at undlade to lærere i klasser med elever med særlige behov
Det nye materiale indeholder blandt andet lovstof og forslag til handleplaner. Med vejledningen sender undervisningsministeren et vigtig signal til kommunerne, mener DH-formanden.
"To lærere kan lave en bedre undervisning i klasser, hvor der er børn med særlig behov, fordi de kan give eleverne den opmærksomhed, de har brug for. Det koster selvfølgelig at sætte to lærere på, men det kan også være dyrt at lade være, hvis det betyder, at der opstår voldelige situationer. Det er godt, at Merete Riisager har lyttet efter de bekymringer, som de har været i forbindelse med den øgede inklusion, selv om vold mod lærere er en kedelig anledning", siger Thorkild Olesen.
Også DLF er tilfredse
DLF har for nyligt udsendt et eget materiale om forebyggelse af vold, og flere af DLF's skemaer findes også i Undervisningsministeriets materiale, fordi DLF's sekretariat har samarbejdet med ministeriet om forebyggelsesmaterialet.
"Vi er godt tilfredse med, at vores arbejde har kunnet bruges, og at ministeriet har taget problematikken om vold og trusler mod lærere alvorligt", siger Thomas Andreasen, der er formand for DLF's Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalg.
Du kan læse vejledningerne fra Undervisningsministeriet og DLF via disse link:
Læs mere
Undervisningsministeriets vejledning
DLF's vejledning
