PD-projekt Natur/teknologi
0   103

PD: God klassekultur støtter undervisningen i de "små" fag

Som naturfagslærer er man 'ugens gæst' i klassen, men tæt samarbejde med klasselæreren om klassekulturen kan sikre bedre lærer-elev-relationer og fælles forståelse af klassens regler, siger Pernille Dunk Larsen

Hvordan kan man som lærer i folkeskolens "små" fag som for eksempel natur/teknologi understøtte og udvikle god klassekultur, spørger Pernille Dunk Larsen i sit afgangsprojekt fra den pædagogiske diplomuddannelse ved Professionshøjskolen Absalon.

"Jeg tror ikke, at man finder mange klasseværelser i folkeskolen, hvor der ikke hænger en plakat eller en kontrakt med 'klassens regler' - et sæt spilleregler, som er udarbejdet af klasselæreren og eleverne som et kollektivt regelsæt for, hvordan vi får den bedste oplevelser og læring ud af at gå i denne klasse", siger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

Som underviser i fag med få timere er man "ugens gæst" i mange forskellige klasser, og det er slående hvor stor forskel, der kan være på ellers sammenlignelige klassers kultur. I naturfagene skal der foregå aktiviteter, der fordrer en mere fri struktur og større frihedsgrader end mange andre fag. Det sætter tingene lidt på spidsen og giver ofte et ret tydeligt indblik i en klasses kultur. I nogle klasser er man som lærer konstant udfordret i forhold til at få undervisningen til at lykkes, og i andre klasser lykkes alting bare. Eleverne er engagerede, fokuserede, interesserede og nysgerrige på det faglige, og der er rart at være - for både elever og lærere. Der er simpelthen forskel på klassernes måde at "være klasse" og "måde at gå i skole på, siger Pernille Dunk.  Men hvorfor er der disse forskelle, spørger hun. Hvad er en god klassekultur, og hvordan dannes og udvikles den?  

Særpris for naturfagsprojekter

Lærerprofession.dk   præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

- Projekterne indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist   her

- I 2018 og 2019 uddeles en pris for det gode bachelorprojekt og en pris for det gode diplomprojekt om biologi, fysik/kemi, geografi og/eller natur/teknologi.

Vægten kan ligge på faget eller fagenes dannelsespotentialer, på det fællesfaglige og/eller på koblingen mellem praksisempiri og fagdidaktisk indsigt. Det er ikke afgørende.

- Dommerne vil, som ved de øvrige pristildelinger, lægge vægt på originalitet og se efter, om projekterne kan inspirere andre og være med til at udvikle lærerprofessionen og skolen. Læs mere og se dommerkomiteerne her

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af fagbladet Folkeskolen og professionshøjskolerne.

- Særprisen sponsoreres af Alinea og GO Forlag.

 

En rigtig god 3.klasse

Pernille Dunk har undersøgt klassekulturer i almenundervisningen på en folkeskole i Køge Kommune.

"Skolen ligger generelt i den lidt bedre ende i kommunen i statistiske undersøgelser, der fortæller om elevers trivsel og faglige resultater. Jeg har tidligere været i praktik på skolen, hvorfor en stor del af personalet ved hvem jeg er, uden at vi dog har en privat eller personlig relation til hinanden", fortæller hun.

Undersøgelsen havde flere formål:

1. Et beskrivende: At identificere 'en god klasse' og at identificere og beskrive diskurser, der er i spil i klassen,

2. Et eksplorativt: At undersøge hvilke parametre, der spiller ind i etablering og udvikling af en god læringskultur,

3. Et problemsløsende og interventionsorienteret: At komme med bud på, hvordan man som lærer bevidst kan arbejde med at etablere og udvikle en god læringskultur i en klasse, og hvordan hun som naturfagsvejleder kn understøtte sine kollegers arbejde med det.

"Jeg var til stede på skolen over en periode på halvanden måned, hvor jeg foretog eksplorative, semistrukturerede interviews med cirka en tredjedel af skolens pædagogiske personale, der enten er lærere, pædagoger, resursepersoner eller vikarer," fortæller Pernille Dunk. Hun fik 70 udsagn om skolens 20 klasser, og det viste sig, at alle udsagn om 3.X uden undtagelse var yderst positive; 3.X blev derfor stedet, hvor hun undersøgte 'den gode klasse'.

"Jeg foretog direkte og stadig mere og mere strukturerede observationer i 3.X i cirka 20 timer fordelt over to-tre uger. Endelig udførte jeg kvalitative, semistrukturerede interviews med to elever ad gangen", fortæller hun.

"Min tilstræbte induktive tilgang skal forstås som et forsøg på ikke at lade mig selv diktere af en bestemt teori eller metode. Jeg var således ikke i udgangspunktet på udkig efter bestemte begreber eller tegn for at understøtte en bestemt teori, men forholdt mig mere åbent i forhold til, hvad jeg så, hørte og fornemmeder".

Undskyld, jeg afbryder jer

To observationseksempler beskriver klasselærerens måde at kommunikere med eleverne på:

"Eleverne arbejder parvis med et kompendium, der er småmumlen og hvisken og i øvrigt koncentration om opgaven. Klasselæreren går lidt rundt i klassen og rydder op og finder en pose med nogle bøger eller papirer i.

Læreren knipser med fingrene for at få elevernes opmærksomhed og siger: 'Undskyld, jeg afbryder jer. Jeg fandt den her pose, er der nogen, der ved, hvis det er?' En pige rækker hånden op, og læreren nikker til hende. 'Det er vist nok Camillas, tror jeg'. En dreng skyder fingeren i vejret og udbryder: 'Nej, det er Sørens'. Pigen siger usikkert: 'Neeej… det var….'. Drengen fortsætter: 'Det var, fordi Camilla havde taget den med for Søren, fordi han bar på alle de der mapper'.

Læreren opsummerer: 'Så I har faktisk ret begge to?'. Begge børn nikker. 'Tak for det', siger læreren. Eleverne vender deres opmærksomhed tilbage til opgaverne i kompendiet".

Det må I undskylde

"Klasselæreren har introduceret en opgave, hvor eleverne skal tegne moderne ting ind på en kopi af et gammelt maleri.

Læreren: 'Så, er der nogen, der har et bud, hvad kunne man tegne ind på det her billede, som er fra nyere tid?' (peger på en kopi på tavlen)

En dreng rækker hånden op, og læreren nikker til ham: 'Et vandfald'.

Læreren med undren i stemmen: 'Men det er jo ikke moderne'.

En pige markerer ihærdigt, og læreren nikker: 'Jeg tror, han mener sådan nogle vandfald, (laver opadgående bevægelser med hænderne) som rige mennesker har ….. springvand!'.

Drengen udbryder ivrigt: 'Ja, springvand, det var det jeg mente'.

Læreren: 'Årh ja, det er en god idé'.

Læreren signalerer, at eleverne skal gå i gang med opgaven, men flere elever rækker fingeren op og stiller spørgsmål til den måde, de skal løse opgaven på, andre vender fokus mod opgaven.

Læreren: 'Ved du hvad, jeg har simpelthen ikke været tydelig nok til at forklare, hvad det er I skal, det må I undskylde". Læreren uddyber sin forklaring".

Fortsat god dag

Denne ordentlighed i kommunikationen kommer også til udtryk i interview med eleverne. Vi taler om, hvordan de vil tage imod nye elever, og hvordan man fortæller nye elever, hvilke regler der er i klassen, fortæller Pernille Dunk:

Lærke: 'Altså så´n… : Det 'her er vores regel, at vi skal være stille, når vikaren kommer og sige 'god weekend', hvis det nu var om fredagen, og 'fortsat god dag''.

Mia: 'Men vi prøver også lidt at lære dem det, reglerne'.

Jeg spørger, hvorfor det er vigtigt at sige 'fortsat god dag' og 'god weekend'.

Lærke: 'Fordi… fordi altså… de kan ikke… så´n, hvis det nu er, at børnene og så vikarerne, de går sådan lidt væk fra hinanden, og så så kan de måske ikke lige…, så har vi måske lavet lidt uro og sådan, og så går de bare sådan og er sure resten af dagen og er bare sådan: 'aj så, var jeg lige inde i 3.X, og så larmt de'. Og så kan vi lige sige: 'Aj, fortsat god dag, vi syn´s, det var hyggeligt, og god weekend', og så bliver hun bare sådan 'Aj, tak, og i lige måde' (overrasket og glad toneleje).

Mia: 'Ja, hvis nu vi har larmet meget, så kan vi lige sige 'ha en god dag', for så´n at være lidt høflige ved dem, så de ikke sådan er kede af det.'

Struktur, stilladsering og lærersamarbejde

Efter analyse af en række citater fra interviewene, skriver Pernille Dunk: "I samtlige interviews, jeg lavede med eleverne, blev fire begreber fremhævet: fællesskab, respekt, ansvar og omsorg. De fire ord var desuden skrevet på en plakat, som hang på døren ind til klassens lokale, og eleverne refererede igen og igen til denne plakat, når de skulle tale om hvordan deres klasse er".

"Det var meget tydeligt, at der var forskel på, hvordan stemningen, roen og måden at interagere på var i klassen, afhængigt af, hvilken lærer, der var i rummet. Diskurserne var således ikke lige dominerende i de forskellige arenaer. De beskrevne diskurser var tydeligst, når eleverne havde deres klasselærer eller deres matematiklærer. I de timer, jeg observerede, hvor det var vikarer, musiklærer og en pædagog, der stod for undervisningen, var der generelt en del mere uro blandt eleverne, og især ordentlighedsdiskursen syntes at træde lidt i baggrunden, og det harmonerer med det generelle billede eleverne tegnede i interviewene, fortæller Pernille Dunk.

"Det var meget tydeligt, at eleverne trivedes godt med en undervisningsform, der havde tydelig struktur, og hvor opgaver, handlemønstre og sociale interaktioner blev tydeligt stilladseret", skriver hun i projektkonklusionen. "Det var i sådanne undervisningssituationer, at de beskrevne diskurser, ordentligheds-, omsorgs- og involveringsdiskursen var mest dominerende. Noget tyder dog på, at disse diskurser have opnået hegemoni også i andre arenaer, men at deres status blev mere udfordret i 'fremmede arenaer'. De tre diskurser, og de kontrakter og metakontrakter, der knytter sig til dem, er positive og understøttende for elevernes personlige udvikling. Det er de tre diskurshegemonier, der gør, at 3.X er en 'god klasse'.

"Det er også tydeligt, at overgangen mellem de forskellige arenaer er krævende for eleverne, og at det er vanskeligere, jo mere den fremmede arena adskiller sig fra de kendte. Som 'ugens gæst' i naturfagene (naturfagslærer) er det således vigtigt, at understøtte de tre diskurser til at opnå hegemoni i vores fremmedarena, hvad angår forskellige lærere, i forskellige situationer og steder".

"Relationerne mellem de kompetente vejledere i de kendte kontrakter synes at spille en afgørende rolle. Som naturfagslærer kan det være vanskeligt at oparbejde sammen relation som primærlærere. Jeg anser det derfor som et bud på min problemformulering, at der indgås et tættere samarbejde med klassens primærlærere, så der tages udgangspunkt i kontrakterne i de kendte arenaer, og eleverne har mulighed for langsomt at initiere dem i de fremmede arenaer. Det kunne ske ved trinvist at tilføje mere og mere af den 'fremmede' arena i den kendte ved en stilladseret brobygning mellem arenaerne. Det kunne for eksempel ske ved at:

• naturfagslæreren deltager i undervisning sammen med primærlæreren i klassen,

• primærlæreren er med til at undervise i naturfagslokalet,

• naturfagslærere og primærlærere benytter sig af de samme artefakter og kulturelle redskaber.

"Det er en af lærerens primære opgaver at beskæftige sig med klassens kultur, og det er vigtigt, at læreren tager sin rolle som en kompetent vejleder i forhold til elevens personlige kultur og klassens fælleskultur alvorligt", skriver Pernille Dunk Larsen og citerer Edgar Scheins beskrivelse af organisationskulturen (her klassekulturen), som den faktor, der er med til at sikre succes eller skabe fiasko i virksomhedens (klassens) hverdag. Det er derfor nødvendigt, at man som leder (lærer) med en bevidst indsats arbejder med denne.

Se hele det pædagogiske diplomprojekt:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.035 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.304 andre er allerede tilmeldt

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.106 andre er allerede tilmeldt
SOMMERKONKURRENCE

Tilmeld dig et eller flere af nyhedsbrevene fra Folkeskolens faglige netværk og deltag i lodtrækningen om et ophold for to med ALT betalt. 

Vinderen trækkes d. 25. juni.

Sinatur -konkurrence .1png

Tilmeld dig her