1. marts gjorde Folketinget det lovpligtigt, at skolebestyrelserne skal inddrages, når der lægges skemaer for et nyt skoleår. Men på omkring hver sjette skole skete det altså ikke i førsteåret for den nye lov.

Undervisningsministeriet har fået analyseinstituttet Epinion til at spørge skolerne ind til en række forhold, og her svarer 16 procent, at de 'slet ikke' blev inddraget, mens 54 procent svarer, at de blev inddraget 'i mindre omfang'.

At omkring hver sjette skolebestyrelse ikke blev taget med på råd, ærgrer foreningen, der repræsenterer skolebestyrelserne, Skole og Forældre.

"Det er simpelthen for dårligt, når lovændringen kom i marts. Skolerne har haft mere end tre måneder til at forelægge skemaerne til skolebestyrelserne, så der er ikke nogen undskyldning", siger foreningens formand Mette With Hagensen.

Hun fortæller, at foreningen selv har gjort skolebestyrelserne opmærksom på de nye regler, og at ministeren i slutningen af april sendte et brev til kommunerne, hvori hun blandt andet gjorde opmærksom på lovændringen.

Skole og forældre: Nogle ledelser mener ikke, det er nødvendigt

Ifølge Mette With Hagensen oplever nogle skolebestyrelser, at de bliver afvist, når de spørger ind at blive inddraget i skemaplanerne for et nyt skoleår.

"Jeg kan ikke sige, at alle skolebestyrelser har bedt om at få det på dagsordenen, men jeg har i hvert fald talt med et par skolebestyrelser, som siger, at det mener deres skoleleder ikke er nødvendigt", fortæller hun.

Nyt hyrdebrev til kommuner om skoledagens længde 

Mette With Hagensen glæder sig ellers over, at skolebestyrelserne nu har pligt til at blive inddraget, da det er blevet lettere at blive hørt som skolebestyrelse, siger hun.

Inddragelse har kun ført få ændringer af sig

Epinion har også spurgt skolerne, om det har ført til skemaændringer de steder, hvor skolebestyrelsen er blevet taget med på råd. Her svarer 7 ud af 10, at det slet ikke har ført til ændringer, mens hver fjerde angiver, at det ført til mindre ændringer.

Ifølge er Mette With Hagensen er tallene blandt andet udtryk for, at der er stor forskel på, hvor lydhøre ledelserne er overfor skolebestyrelsernes forslag.

"Nogle steder får man at vide, at det kan ikke lade sig gøre, fordi de allerede har udleveret skemaerne til eleverne. Andre steder er man i så god tid, at vi reelt er med, inden man går i gang med at lægge planer, og bagefter er der tid til, at vi kan gå skemaerne igennem med lærerne. Så vi ser både de supergode forløb og forløb, der kunne være meget bedre", siger hun.

Skoleledere: Vi afviser ikke vores bestyrelser

Spørger man Skolelederforeningen, kan de dog slet ikke genkende, at der skulle være ledere, som nægter at forelægge skemaplanerne.

I stedet peger næstformand i foreningen Dorte Andreas på, at det kan hænde, at der ikke er tid til, at skemaerne kommer forbi skolebestyrelserne.

Skolebestyrelser: Forvaltningens projekter fjerner fokus fra skolernes principper

"Nogle gange bliver vi simpelthen først færdige i sidste øjeblik. Jeg har selv prøvet først at have skemaerne klar på dagen, hvor eleverne gik på sommerferie, fordi der var nogle lærere, som stoppede, og vi så skulle have nye ind.

Der kan sagtens ske ting, der gør, at det hele bliver forsinket", siger hun og understreger, at hun ikke mener, at de nye regler har ændret noget i praksis.

Nordfyn: Skolebestyrelser vil råbe politikerne op 

"Vi har de sidste mange år diskuteret skemaerne på møder i skolebestyrelserne, så det her er ikke noget nyt i vores øjne".

Hos Danmarks Lærerforening glæder formand for foreningens undervisningsudvalg Bjørn Hansen sig over, at skolebestyrelserne i stigende grad inddrages:

"Det er fint med et nuanceret syn på placeringen, selv om skolernes ledelse og lærere helt givet har gjort sig gode overvejelser i forvejen. Det kan måske alligevel undre, at inddragelsen betyder så få ændringer - også når et andet spørgsmål i rapporten giver et svar om, at der faktisk er flere skoler, hvor eleverne mindst en dag om ugen er i skolen længere end intentionerne med loven".