Anders Fogh Rasmussen udtaler sig ikke offentligt om regeringens politik eller de enkelte ministres handlinger, men for nylig kom han indirekte til at kommentere integrationsminister Inger Støjbergs genopfriskning af Muhammedkrisen, da han talte med folkeskolen.dk. Anledningen var genudgivelsen af bogen 'Fra socialstat til minimalstat', hvor han skriver om "værdibaseret uddannelse". Vi talte også om de ændringer af folkeskolens formål, som blev gennemført i hans statsministertid i 2006 - og som af nogle er blevet udlagt som et ønske om at nedprioritere skolens undervisning i og om demokrati. Det sidste tilbageviser han kategorisk. Det vender vi tilbage til.

Frihed til forskellighed

Først skal vi høre om hans holdning til offentliggørelse af de såkaldte Muhammed-tegninger. Som statsminister sagde Anders Fogh Rasmussen i sin tid, at alle har lov til at tegne, hvad de vil, og at enhver avis har lov til at offentliggøre tegningerne.

Det mener han stadig. Men med en vigtig tilføjelse, siger han til folkeskolen.dk: "Jeg føjede dengang til, at personligt kunne jeg ikke drømme om at gøre det. Min personlige holdning skulle ikke gøre til samfundets lov".

Det er, understreger han, hverken at bøje sig for presset eller at gå på kompromis med ytringsfriheden. "Nej, sagde jeg dengang. Og nej, siger jeg nu. Man kan sagtens mene, at i vores samfund har enhver lov til at gøre det, men at man ikke selv vil gøre det".

I '93 skrev du i bogen, at "vi skal lade menneskene være i deres økonomiske aktiviteter, i deres religiøse liv, i tænkning og kultur". I det nye forord skriver du om "en moderne, folkelig liberalisme". Hvorfor denne forskel?

"Jeg taler om en moderne, folkelig liberalisme med frihed til forskellighed, og det forsøger jeg lidt provokerende at sammenfatte i udtrykket 'kulturliberalisme'. Selvfølgelig, fordi du har kultur-radikalismen. I dens mest outrerede form siger den, at der ikke er noget, der er bedre end noget andet. Det er jeg uenig i. Jeg tror på, at der findes absolutte værdier, som vi er nødt til at kæmpe for. Fordi frihed er bedre end ufrihed. Fordi ligestilling mellem kønnene er bedre end undertrykkelse af kvinder. Fordi respekt for minoriteter er bedre end, at der er mindretal, der bliver forfulgt. For mig er det absolutte værdier, og for mig står en moderne, folkelig liberalisme i modsætning til en elitær liberalisme, som for eksempel mange fra Radikale Venstre står for. Men det er også en kritik af nogle af mine egne, som mener, at liberalisme er bekæmpelse af skat og offentlige udgifter, altså en materialistisk liberalisme".

Det jeg forstår ved frisind

Anders Fogh tager afstand fra det rent materielle og ønsker en mere værdibaseret liberalisme. Derfor taler han i bogen om "værdifast åbenhed".  

"Det er det, jeg forstår ved frisind", siger han. "At du har klare holdninger, som du kæmper for, fordi du mener, de er de rigtige. Men også, at du accepterer, at andre har andre opfattelser".

Ruslands Putin og Kinas Xi Jingping synes, at et lands menneskerettigheder er et rent nationalt anliggende. Det er Anders Fogh lodret uenig i.

"Jeg siger derimod, at vi har nogle universelle frihedsrettigheder, og at alle mennesker i verden grundlæggende ønsker frihed. Vi har lov til at sige, at Putin har udviklet et autokratisk samfund, vi har lov til at sige til Xi Jingping, at vi er imod kommunisme. Og vi har lov til at kæmpe for, at vores værdier skal vinde frem i andre lande".

Den vanskelige skolehverdag

Men ét er principielle holdninger, noget andet er hverdagen, hvor det for alvor bliver vanskeligt, erkender han. Tirsdag i tredje time med tredje klasse, hvor er ikke kun sidder blåøjede danske elever, men også brunøjede, der har andre værdier med hjemmefra, er en stor udfordring, siger Anders Fogh.

"Det er da vanskeligt. Men hvis ikke samfundet, daginstitutioner og skole tager fat i det, fra børnene er helt små, hvis ikke vi i praksis viser, at vi kan leve sammen, selv om vi på nogle områder har forskellige holdninger, så er der stor risiko for, at de som unge bliver radikaliserede. Kun ved i praksis at vise, at vi lever vores værdier med frihed for den enkelte til at mene og tro, hvad han eller hun vil, kan vi opnå demokratisk forståelse. I bogens nye forord skriver jeg, at en værdibaseret integrationspolitik er meget mere end uddannelse og job. Terrorister bliver ikke terrorister, fordi de er fattige - i hvert fald ikke kun derfor. Det har meget mere at gøre med det, der sker mellem ørerne. Det handler om mangel på forståelse for, hvordan man lever i et frit samfund med respekt for andre mennesker. Det er det, eleverne - uanset, hår- og hudfarve, uanset kultur og tro - skal have med fra folkeskolen. De skal lære, at vores fælles værdier i Danmark er retten til forskellighed, respekt for liv og for hinanden".

Hvordan kan vi på én gang prioritere sammenhængskraft og idealet om frihed for alle?

"Jamen, det er også en betydelig udfordring. Grundlæggende er jeg tilhænger af, at vi har det, jeg kalder det åbne samfund, derfor taler jeg om 'værdifast åbenhed'. Det er netop ikke en lalleglad tolerance, hvor man bare accepterer alt.  Jeg er meget modstander af en kulturrelativisme, hvor man siger, at den ene værdi kan være lige så god som den anden, og at den ene kulturelle baggrund kan være lige så god som den anden. Dér siger jeg: Nej, overhovedet ikke!"

Der er forskelle på de værdier, man skal følge i forskellige samfund, og sådan skal det være, mener Anders Fogh. "Vi skal være åbne over for andre, der kan og vil bidrage til det danske samfund, men samtidig må vi insistere på, at når de kommer til Danmark, kan vi regne med, at de accepterer dansk kultur og levevis, ligesom jeg også må indse, at hvis jeg for eksempel tager til Saudiarabien og tager en bibel med i kufferten, så bliver jeg sat i fængsel. I Danmark derimod spærrer vi ikke folk inde, fordi de har Koranen med. Der er også kirker i udlandet, hvor man ikke må gå ind med korte bukser og badetøfler, og det retter jeg mig selvfølgelig efter. På samme måde må vi forlange, at folk, der kommer udefra og gerne vil leve i vores samfund, retter sig efter vores normer".

En mere demokratisk skole

Sådanne store, vanskelige og vigtige udfordringer og principper skal lærere, pædagoger og ledere forholde sig aktivt til i skolens hverdag. Samværsformer og samtaler, undervisning og skolefritidsordning skal være præget af demokrati, hvor alle kan opleve, at de er en del af fællesskabet. Den erkendelse kom Anders Fogh frem til i sin tid som statsminister. Derfor begyndte han at interessere sig for folkeskolelovens formålsparagraf, og derfor besluttede han, at den skulle ændres, selv om der ikke stod noget om det i regeringsgrundlaget. Han indså, at der måtte gøres noget hurtigt, fordi det er helt afgørende, at elever, der møder op i skolen uden at have danske værdier med hjemmefra, bliver undervist på måder og deltager aktivt i skolens liv sammen med kammerater og skolens voksne, så de får demokratiske de samarbejdsformer, frihed og gensidige forpligtelser ind under huden. "Værdibaseret uddannelse", hedder det i bogen.

Anmeldelse: Fra markedsøkonomisk frihed til ytringsfirhed og plads til forskellighed

"På Venstres landsmøde i 2004 sagde jeg, at jeg aldrig havde troet, at jeg skulle komme til at lægge så stor vægt på, hvad der står i folkeskolelovens formålsparagraf om demokrati, og på, at vi skal lære eleverne om demokratisk levevis. Jeg tog det op, fordi jeg kunne jeg, at vores kultur bliver udfordret udefra, derfor var det vigtigt, at der i skolen blev lagt stor vægt på opdragelse til en demokratisk levevis. Jeg indså, at man i folkeskolen er nødt til at gøre meget mere ud af det, demokrati er jo meget mere end frie valg. Demokrati er grundlæggende en holdning til, at man også beskytter sine mindretal, og at man er i stand til at gå på kompromis. At man forstår, at vores love er verdslige love, der er vedtaget i Folketinget. At love i Danmark ikke er noget, man kan læse ud af en hellig bog, og at man ikke kan sætte en parentes rundt om visse paragraffer i samfundets love, fordi man synes, at de ikke gælder for en selv eller ens familie. Loven gælder alle og er ens for alle".

"I Danmark skal vi kunne føre en kritisk debat med en humoristisk og satirisk tilgang, og man kan ikke sige, at fordi man for eksempel mener, at det er forkert, at man selv afbilleder en profet, må andre heller ikke gøre det, understreger Anders Fogh og peger så igen på folkeskolen: "Det er den grundindstilling, lærerne bliver nødt til at have i deres undervisning og i deres samtaler med eleverne". 

"Men ét er, at vi i vores samfund har lov til hån, spot og latterliggørelse, den anden del af vores frihed er jo så, at vi hver især må finde ud af, hvornår man gør det, hvordan man gør det, og hvornår man ikke gør det".

Det er vel dér, at det i skole og opdragelse for alvor bliver svært? Retten til hån, spot og latterliggørelse er jo for eksempel ikke tilladelse til at mobbe andre.

"Nej, nej, nej. Det er vi fuldstændigt enige om. Det er svært. Og det er noget, vi ikke kan klare blot ved at lovgive. Men vi kan sammen pege på, at det kan og skal lærerne undervise efter i skolen. Lærerne skal i alle sammenhænge i skolen vise, at frihed og personligt ansvar, det er noget, der skal tages helt seriøst af alle".

Den tolkning er der overhovedet ikke dækning for

Anders Fogh har godt tjek på de ændringer af folkeskolelovens formålsparagraf, som han fik gennemført i 2006. Tilføjelsen - om at forberede eleverne til videre uddannelse og give dem lyst til at lære -giver han dog ikke mange ord med på vejen.

"Når vi fik det ind, hænger det selvfølgelig sammen med hele Pisa-diskussionen, så det var man meget optaget af i Globaliseringsrådet. Det er klart", lyder hans kommentar i 2017.

"Men så kom det jo også ind, at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur og historie", fortsætter han og udtaler ordet dansk, så man næsten kan høre kursiveringen. "Det handler om sammenhængskraften i det danske samfund", siger han. Det handler om, at eleverne skal "udvikle fortrolighed med vores kulturs rødder".

"Men der står jo så også, at skolen skal give dem forståelse for andre lande og andre kulturer. Dér har vi så den nødvendige åbenhed over for det, som andre kommer med".

Professor Ove Kaj Pedersen hævder i "Konkurrencestaten", at 2006-ændringerne af formålsparagraffen var udtryk for et politisk ønske om at nedprioritere undervisningen i og opdragelsen til demokrati, og det samme har DPU's leder Claus Holm sagt i artikler og taler. Deres udlægninger afvises kategorisk af Andes Fogh.  

"Jeg kan fuldstændigt afvise de tolkninger. Det er påstande, der overhovedet ikke er dækning for", siger han så ordene fuldstændigt og overhovedet ikke står skarpt tegnet i rummet. "Det har på intet tidspunkt ligget i vores tankegang, at vi skulle nedprioritere undervisningen og opdragelsen til demokrati. Tværtimod, vil jeg sige".

"Det, synes jeg også, fremgår meget tydeligt af det, jeg sagde på Venstres landsmøde i november 2004", fortætter han og remser op: "Jeg opfordrede alle lærere til at tage formålsformuleringerne om demokrati dybt alvorligt, og jeg sagde, at der skulle kigges på om, man i skolerne kunne gøre mere for at undervise i frihed, frisind og folkestyre, Vi ville opprioritere skolens forpligtelse til at opdrage til demokratisk sindelag og demokratisk deltagelse".

De skal lære at leve sammen

At det var ikke med i regeringsgrundlaget, at formålet skulle ændres, og at det altså ikke var en del af hans kontraktpolitik, ser Anders Fogh som en bekræftelse på, at han fandt udfordringerne for samfundet så store, at der skulle ske noget med det samme.

"Det bekræfter det, jeg sagde på landsmødet, at jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg skulle komme i den situation, hvor jeg skulle understrege, at folkeskolens formålsparagraf siger, at eleverne skal opdrages til demokrati".  

Den danske kultur og sammenhængskraft blev udfordret. 

"Derfor fandt jeg det nødvendigt at få fremhævet, hvor vigtigt det er, at skolen - undervisning, fritidsordning, det hele - skal være præget af demokrati. Ændringen af folkeskolens formål skyldtes, at vi på én gang ønskede, at skolen skal lægge vægt på demokrati, på sammenhængskraft og på kundskaber. Det er denne værdibaserede undervisning, jeg skriver om", siger han og tilføjer, at Bertel Haarder og han var fuldstændigt enige. "Vi ser totalt ens på denne sag".

Man kan og skal ikke lovgive om holdninger, løsningerne kan ikke skabes gennem lovparagraffer, understreger Anders Fogh Rasmussen.

"Men med præciseringerne i folkeskolens formål fortæller vi om den nødvendige daglige indsats fra lærere og pædagoger i forhold til eleverne, nemlig at de giver eleverne fortrolighed og erfaringer med, hvordan man opfører sig og deltager i et frit, liberalt demokrati. Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg tror, at en del af de mennesker, der kommer til os fra autoritære samfund, misforstår vores frihed og tror, at det betyder frihed til at gøre hvad som helst. De store udfordringer står lærerne så med hver dag i skolen. Med ændringerne af folkeskolens formål ønskede vi at støtte lærerne ved at fremhæve, hvor vigtigt det er, at eleverne lærer at leve sammen i et demokratisk samfund".