"Førhen var det et håndværksfag med mesterlære, men der er mange andre måder at lave designprocesser og undervise i det nye fag. Det er det, vi gerne har villet sætte ord på i den nye bog", forklarer Hanne Schneider, som sammen med Stig Pedersen i dag er aktuel med en ny bog om håndværk og design.

Ny bog inspirerer til forskellige undervisningsmetoder i H&D

I en ny bog om fagmetodik deler to erfarne lærere og undervisere deres bud på seks undervisningsforløb i håndværk og design, som præsenterer forskellige metoder at undervise i faget.

Publiceret

OM FORFATTERNE

Hanne Schneider og Stig Pedersen blev begge uddannet lærere i1977 fra Blaagaard.

Stig Pedersen har linjefag i sløjd og er kandidat i faget fraDPU. Han har arbejdet som lærer - herunder i sløjd - i 19 år.Efterfølgende har han undervist på videreuddannelsen påSløjdlærerskolen, været konsulent på en række projekter og væretformand for den faglige forening for seminarielærerne.

Hanne Schneider har linjefag i håndarbejde og underviste ifolkeskolen frem til 1994, hvor hun blev færdig med en cand pæd.pæd. og ansat på Læreruddannelsen Zahle. Her underviste hun ihåndarbejde og pædagogiske fag frem til 2016, hvor hun gik påpension. Hun har været censorformand for håndarbejde og været medtil at skrive forgængeren til fælles mål for håndarbejde og sidenmateriel design, samt været konsulent på en række forsøgsprojekteri fagene.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2016 udgav de en bog om fagdidaktik i håndværk og design - som den første udgivelse i en række bøger om fagdidaktik fra Hans Reitzels Forlag.

Nu er de to forfattere Hanne Schneider og Stig Pedersen, som begge har et langt både lærer- og underviserliv i fagene håndarbejde og sløjd bag sig, igen frontløbere i en ny bogserie fra forlaget.

Ny didaktik: Håndværk og design skal tages alvorligt

Denne gang handler det om fagmetodik - altså beskrivelser af forskellige metoder til at undervise i håndværk og design.

For hvordan kan man sætte gode undervisningsforløb i gang, hvordan udfordrer man eleverne til at lære mere, og hvordan sørger man for, at opgaverne er overskuelige?

Alt det er der inspiration til i 'Håndværk og design - en fagmetodik', som udkommer i dag.

"Vores første bog er meget teoretisk, men vi oplevede en efterspørgsel på noget mere praktisk, så derfor ligger denne bog i forlængelse af den anden, men den er langt tættere på praksis", fortæller Hanne Schneider og tilføjer:

"Håndværk og design har ikke en masse beskrevne undervisningsmetoder ligesom for eksempel dansk. Førhen var det et håndværksfag med mesterlære, men der er mange andre måder at lave designprocesser og undervise i det nye fag. Det er det, vi gerne har villet sætte ord på i den nye bog."

Pluk-selv inspiration

I bogen har de beskrevet undervisningsforløb, som de to pensionerede lærere og undervisere blandt andet er blevet inspireret til ved at tale med andre aktive lærere og deltage i deres undervisning.

De har blandt andet fået øje på de forskellige metoder gennem deres engagement i Fagfællesskabet Håndværk og Design, hvor lærere deler videoer om deres undervisning.

Læs Hanne Schneider og Stig Pedersens blogindlæg på folkeskolen.dk

"Vi valgte seks undervisningsmetoder, som på forskellige måder er bud på, hvordan man kan undervise i H&D. Vi har beskrevet hele forløb, men alle lærere skal ikke gøre præcis, som vi foreslår her. Ideen er, at man kan lade sig inspirere af de forskellige elementer, plukke hist og pist og skrue sit eget forløb sammen", forklarer Stig Pedersen.

De to forfattere håber, at bogen kan være med til at inspirere både lærerstuderende, lærere under efteruddannelse og lærere i praksis til en refleksion af deres undervisning og et bredere repertoire.

"Vi oplever, at det er almindeligt, at lærere har lyst til at prøve noget nyt, og vi synes, det er godt, når de har et udvalg af måder at gøre tingene på. Derfor håber vi, at bogen kan være med til, at lærerne får prøvet nogle nye ting af, så de kan udvikle faget - meget gerne i små grupper med andre faglærere, så de sammen kan sætte ord på, hvordan de kan vinkle de her ideer til metoder ind i deres egen undervisning", siger Hanne Schneider.

Håndværk og design-lærere efteruddannes online

Stig Pedersen supplerer:

"Dybest set er vi optagede af, at hele faget skal udvikles - og vi synes, der har manglet noget faglitteratur på faget, for der har ikke været meget skriftligt at undervise og diskutere ud fra på lærer- og efteruddannelsen. Og hvis vi samtidig kan bidrage til, at faget får noget status ved at beskæftige os med, hvordan man kan undervise i det, vil det være rigtig godt."

Læs mere

Se forlagets beskrivelse af bogen 'Håndværk ogdesign - en fagmetodik'

Se et eksempel på et undervisningsforløb påFagfællesskabet Håndværk og Design