"Det er privilegeret, tænker jeg, at vi har tre år sammen til at skabe udvikling og gøre en forskel for de børn, som vi har fokus på", lød det blandt andet fra kontorchef i Undervisningsministeriet Anders Andersen til dagens kick-off arrangement for regeringens præmiepulje.

Ministeriet til præmiepuljeskoler: I har taget godt imod os

Med fire kick-off arrangementer har Undervisningsministeriet for alvor skudt Lars Løkkes præmiepulje i gang. Vi har høje forventninger til, hvad vi kan nå på tre år, lød det i dag fra kontorchef i Undervisningsministeriet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi har knoklet løs for at lave den bedste understøttelse af jer. Og vi har også glædet os rigtigt meget til i dag, fordi det er en sindssyg vigtig dagsorden, vi har sammen".

Anders Andersen, der er kontorchef i Undervisningsministeriet og leder af læringskonsulenterne bød velkommen til ministeriets kick-off arrangement til statsministerens og ministeriets præmiepulje på Metropol i København.

Ikke meget skole i åbningstale: Løkke nævnte kun sin præmiepulje

Arrangementet er ét af fire, som ministeriet holder fire forskellige steder i landet for de 88 skoler, som er med i Lars Løkkes præmiepulje, og som også har takket ja til at være med i ministeriets faglige program.

I løbet af august har hver af skolerne haft besøg af ministeriets læringskonsulenter, for at diskutere de udfordringer skolerne hver især oplever.

Nu er en del af ministeriets fælles inspirationsmateriale klar, og det markeres med ministeriets kick-off arrangementer.

Selvom puljen har været stærkt kritiseret fra flere sider, er læringskonsulenterne blevet taget positivt imod, lød medlingen fra Anders Andersen til forsamlingen af skoleledere, lærere og skolechef.

"Vi oplever, at I har taget rigtigt godt imod os, og det betyder rigtigt meget for det samarbejde, vi skal have. Vi har set og oplevet, at I allerede er rigtigt godt i gang - og selvfølgelig er I det - og ambitionen om at løfte de fagligt svageste elever brænder ude på alle jeres skoler".

Lars Løkke: "Vi har mistet tålmodigheden på vores børns vegne"

"Derfor er det også vigtigt at sige, at dét vi skal arbejde sammen med jer om i den kommende længere periode på tre år - det skal stå på skuldrene af det, I allerede gør", fortsatte han.

Ministeriet: Ingen lette løsninger

Udover ordene fra kontorchefen bød dagens program på en række workshops og oplæg fra lektor og ph.d. ved DPU, Aarhus Universitet Frans Ørsted og skoleleder på Søndervangskolen i Aarhus Rani Bødstrup Hørlyck.

Og så møtte skolerne for første gang de andre skoler, som de skal danne netværk med under programmet. Netværk, som skal mødes igen i slutningen af året og starten af 2018.

"Vi kommer ikke med nogen sindssygt lette løsninger. Der er ikke noget plug-and-play i det her. Der er ikke en model, som passer til jer allesammen. Og heldigvis for det", sagde Anders Andersen og understregede, at skolerne selv bestemmer, hvordan de vil arbejde med at løfte deres fagligt svage elever.

Minister på besøg hos præmiepuljeskole: "Jeg bliver helt forpustet af alle jeres initiativer"

"Vi håber, at I vil opleve, at programmet kan inspirere jer. Vi håber, at vi sammen med jer kan få fokuseret på, hvad der er det væsentligste for jer".

Anders Andersen fortalte også, at han forventer, at skolerne vil opnå imponerende resultater.

"Vi har rigtigt høje forventninger til, hvad vi kan nå i fællesskab i løbet af de tre år, vi skal arbejde sammen".

Fagligt program skal opbygge et tillidsrum

Ifølge kontorchefen er det vigtigt, at skolerne bliver gode til videndele i løbet af de tre år, og det er helt nødvendigt, at der skabes en kultur, hvor man kan tale om sine udfordringer.

"Det er vigtigt at sige, at det vi sætter i gang nu bygger grundlæggende på, at vi har et tillidsfuldt rum. At vi er i stand til at åbne døren og tale om de ting, som også er svære - at I viser hinanden den åbenhed, og at I også er i stand til at komme og sige til os, når der er noget, vi skal gøre på en anden måde", sagde han.

Ifølge kontorchefen giver projektets tidsramme på tre år nogle helt unikke rammer.

"Det er privilegeret, tænker jeg, at vi har tre år sammen til at skabe udvikling og gøre en forskel for de børn, som vi har fokus på".

Skoler afviser Løkkes millioner: "Man kan ikke præmiere sig ud af problemet"

"Det er en mulighed for at lære hinanden at kende og skabe nogle nye professionelle relationer både til dem, der understøtetter jer i programmet, men ikke mindst også til hinanden. Det er også jeres mulighed for at fastholde et fokus for jeres skole", sagde han.

Ifølge Anders Andersen bør skolerne se programmets fastlagte møder som en mulighed for at holde fokus på egne behov.

"Denne her tid, som vi rammesætter med jer, det er faktisk en stærk mulighed for en timeout for jer til at få et fællesskab omkring det at fokusere på jeres skoles behov".

Ministeriets inspirationsmateriale er udarbejdet af læreringskonsulenterne i et samarbejde med eksperter fra Via, Metropol og Rambøll. 

Præmiepuljeskole inden ministerbesøg: Mulig præmiesum får os ikke til at ændre kurs

19 skoler har takket helt nej til at være med i præmiepuljen. 16 skoler er med i puljen, men har ikke ønsket at deltage i ministeriets faglige program.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kaldte det i går i sin åbningstale til Folketinget for "helt ubegribeligt" og "et svigt af eleverne i København", at syv ud af syv københavnske skoler har valgt ikke at være med i præmiepuljen.  

Ikke meget skole i åbningstale: Løkke nævnte kun sin præmiepulje