Debat

Konflikthåndtering i indskolingen

Hvordan kan man hjælpe eleverne til at mestre konflikthåndtering?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gennem de sidste 12 år har jeg arbejdet som indskolingslærer, både i special- og almenskoledelen. En af de helt store udfordringer som lærer i indskolingen er, hvordan man på en konstruktiv måde, kan håndtere de konflikter, der opstår eleverne imellem.

Hvis konflikterne håndteres, så der er plads til forskelligheder og processen i håndteringen synliggøres for eleverne, bliver håndteringen til en reel læringsmulighed for eleverne. I indskolingen er det særligt vigtigt at gøre processen visuel for eleverne, da den visuelle støtte kan tydeliggøre en ellers abstrakt proces for eleverne. Derfor anvender jeg tegninger til at guide processen, når jeg taler med eleverne om deres konflikter.

Denne tegning anvendes i samtaler inden konflikter opstår, så eleverne allerede her opnår en forståelse af, at der er forskellige opfattelser af, hvad der sker i en situation. Alt efter om man står på den ene eller den anden side, ser man et 6 tal eller et 9 tal. På denne måde skabes en overordnet forståelsesramme for eleverne og når konflikter så opstår, vender vi tilbage til tegningen og minder hinanden om, at der nok er forskellige opfattelser af, hvad der er sket.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg håber, at du kan bruge tegningen. Du er velkommen til at kopiere min, eller måske lave din egen- pænere udgave:-)

mange hilsner Charlotte