Bachelorprojekt Samfundsfag
0   127

Bachelor: Elevrådsarbejdet kan gøres til levende demokrati

Skoleledere og kontaktlærere kan gøre elevrådsarbejdet relevant og interessant, siger Carsten Bering og stiller en række konkrete forslag

Efter fire år på læreruddannelsen har Carsten Bering Nielsen ikke selv stiftet bekendtskab med elevråd, fortæller han. Det har hverken været et emne i 'lærerens grundfaglighed', i praktikkerne eller i samfundsfag. "Det kunne tyde på, at det ikke er noget, der fylder meget for lærerne i dagligdagen", siger han i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Odense ved University College Lillebælt.

Er det overhovedet nødvendigt at have elevråd på landets folkeskoler, spørger han. Ja, lyder det formelle svar. For i folkeskolelovens paragraf 46 står der, at elever på skoler med 5. klassetrin eller derover har ret til at danne elevråd, og at "skolens leder skal opfordre eleverne til at danne et elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ hertil".

Artiklen fortsætter under banneret

Men det er svært at se, hvorfor det skulle være nødvendigt, siger Carsten Bering: "Jeg har ikke umiddelbart fundet noget materiale, der betoner, at dette organ er særligt vigtigt", og mange lærere prioriterer fed ikke højt, fortæller han.

Men i folkeskolelovens formålsparagraf står der, at skolen skal forberede eleverne til demokrati, og ifølge Maja Damkier kræver det nogle bestemte forudsætninger for, at eleverne kan være demokratisk deltagende. "Disse forudsætninger bliver elevrådsmedlemmerne nødt til at besidde, før elevrådsarbejdet kan fungere optimalt. Min undersøgelses omdrejningspunkt er at finde ud af, om elevrådsmedlemmerne i folkeskole er i besiddelse af disse forudsætninger", siger han og fortæller, at han som kommende lærer er interesseret i, hvad man kan gøre for at støtte eleverne i deres udviklings af disse forudsætninger. Projektets problemformulering lyder derfor "I hvilken grad er elevrådsmedlemmer i besiddelse af de forudsætninger, det kræves for at være demokratiskdeltagende, og hvordan kan man som elevrådskontaktlærer didaktisere elevrådsarbejdet,så disse forudsætninger kan udvikles?"

Tre odenseskoler

Empirien blev indsamlet på tre skoler i Odense Kommune - i projektet kaldet Centrumskolen, Nordskolen og Sydskolen.

"Jeg har interviewet tre elever fra hvert elevråd: elevrådsformanden samt et menigt medlem af hvert køn. Dette, mener jeg, giver en nuanceret undersøgelsesflade samtidig med, at opgavens omfang holdes nede for at give plads til dybere analyse. På Sydskolen endte jeg dog med at interviewe elevrådsformanden og to menige piger, fortæller Carsten Bering.

På hver skole har han observeret et elevrådsmøde. "Jeg har befundet mig fysisk til møderne, men ikke som deltager. Det er gjort for at opleve informanterne i aktion; både for at se, hvordan de agerer i den demokratiske arena, og for at se, om der er handling bag det, de har givet udtryk for i interviewene. Jeg ønskede ikke at være deltagende, da jeg ville observere et elevrådsmøde i sin reneste form", skriver han.

På Centrumskolens elevrådsmøde var både elevrådskontaktlæreren og en afdelingsleder til stede. Mødet foregik primært ved, at kontaktlæreren stillede spørgsmål til elevernes holdninger, hvorefter elevrådsformanden og en anden pige svarede. De andre medlemmer var tavse. "Det tyder igen på høj kompleksitetstolerance hos de to piger, der sagde noget, da de lod til at befinde sig godt i et felt, hvor der er mulighed for flere forskellige perspektiver", mener Carsten Bering.

På Nordskolen var kontaktlæreren med til elevrådsmøde og fungerede som ordstyrer. Undervejs blev elevernes holdninger inddraget, og flere elever blandede sig i debatten. "Af mine informanter var det primært elevrådsformanden, en pige, og en dreng, der blandede sig i de forskellige debatter, hvor de lyttede til de andre, og enten selv fremsatte forslag eller bakkede op om de andres. Det lod til, at de befandt sig godt til mødet, hvor flere forskellige perspektiver blev fremlagt, hvilket viser tegn på høj kompleksitetstolerance", vurderer Carsten Bering.

På Sydskolen var kontaktlæreren med til elevrådsmødet og fungerede som ordstyrer. Elevrådsformanden deltog ikke, da han skulle til møde i kommunen. Undervejs blev flere emner taget op, og også her blandede mange elever sig i debatten. "Af mine informanter var der kun en pige, der blandende sig - endda meget hyppigt. Hun havde noget at sige til alle punkter, hvilket viser tegn på høj kompleksitetstolerance".

Side 22 til 26 diskuterer og analyserer Carsten Bering empirien med fokus på tryghedsaspektet, motivation, repræsentation og selvværd.

Lær om demokrati gennem demokrati

"Eleverne i min undersøgelse besidder i forskellig grad de forudsætninger, det kræves for at blive demokratisk deltagende", lyder Carsten Berings hovedkonklusion.

"Otte ud af ni elever har høj kompleksitetstolerance, der gør, at de har det godt med at være i et felt, hvor der er flere perspektiver på samme sag. Elevernes konflikttolerancer er meget forskellige. Nogle har lav konflikttolerance, som skyldes utryghed, mens andre har situationsbestemte konflikttolerancer. Herunder er der ikke noget galt i at være kompromissøgende, ligesom der heller ikke er noget galt i, at eleverne føler et ansvar for at repræsentere deres valgkreds", skriver han.

Men det er rigtig ærgerligt, at medlemmer af elevrådet trækker sig, fordi de oplever, at det alligevel ikke nytter noget, mener Carsten Bering.

Fem ud af ni elever viser tegn på høj problemsensivitet, mens resten ikke er i stand til at identificere problemer. Også usikkerhedstolerancen deler vandene, hvor fire ud af ni viser tegn på høj usikkerhedstolerance. "Blandt andet trygheden kan være årsag til den lave usikkerhedstolerance hos de resterende fem, men et styrket selvværd kunne også være med til at udvikle denne mentalitetsform".

Der er en række udfordringer, som elevrådets kontaktlærer bør arbejde med ved at didaktisere rådets arbejdet, mener han. "Jeg identificerede fire udfordringer: tryghed, motivation, repræsentation og selvværd", siger Carsten Bering. Han har opstillet 12 punkter, som viser de store udviklingspotentiale. "Der er en række tiltag, kontaktlæreren kan igangsætte for at sikre en mere fordrende udvikling for eleverne i elevrådet, så de kan lære om demokrati gennem demokrati", siger han:

1. Sørg for, at kommunikationen er undersøgende og dialogisk.

2. Lav nogle spilleregler for elevernes opførsel og håndhæv dem.

3. Lav nogle sociale arrangementer for at styrke relationerne i elevrådet.

4. Videreformidl kommunikation til og fra andre skoler og kommunen.

5. Spørg skolelederen om midler til elevrådsarbejdet.

6. Opfordr elevrådet til også at snakke om, hvordan de kan få indflydelse på trivsel og undervisningens mål, arbejdsformer, metoder og undervisningsmaterialer.

7. Lav et sæt vedtægter, som det står i loven.

8. Skriv elevrådsmøderne ind i skolens kalender.

9. Lav en forventningsafstemning med lærernes klasseteams, så de også tager elevrådsarbejdet seriøst.

10. Vær anerkendende overfor eleverne og deres udfordringer.

11. Vær det gode demokratiske forbillede.

12. Udfordr eleverne ved blandt andet ikke at lade dem give op.

"Disse punkter kan være med til at udvikle elevernes politiske aktivitetsberedskab, der gør dem i stand til at være demokratisk deltagende. Gennem denne demokratiske deltagelse kan de lære om demokrati gennem demokrati og med den medbestemmelse, elevrådet giver dem, kan de blive demokratisk dannede. På denne måde kan folkeskolerne leve op til formålsparagraffen", siger Carsten Bering Nielsen

Se hele professionsbachelorprojektet:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
1.805 andre er allerede tilmeldt

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
6.270 andre er allerede tilmeldt
Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!