Bachelorprojekt Kristendomskundskab
0   105

Bachelor: Hvorfor skal vi have kristendomskundskab?

Undervisningen i kristendomskundskab er ensformig, mener en del elever i 9.klasse. Men de hungrer efter viden om andre religioner og livsanskuelser, siger Andreas Bech-Larsen.

30 procent er ligeglade med religion og religiøst tilhørsforhold, det viser en Epinion-undersøgelse fra 2016. Kun 17 procent svarede, at religion er meget vigtig i deres liv, men det var 49 uenige eller helt uenige i. 30 procent var hverken enige eller uenige, og 5 procent svarede "ved ikke".  Det er 'hverken-eller'-kategorien, som religionssociolog Brian Arly Jacobsen kaldte ligeglade, og han mener, at det både nationalt og internationalt er en voksende gruppe.

"Jeg finder Jacobsens valg af ordet ligeglad interessant, og jeg mener at kunne spore den i elevers deltagelse og engagement i faget kristendomskundskab, siger Andreas Bech-Larsen. I sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Frederiksberg ved University College Metropol spørger han derfor, hvordan afgangselever i grundskolen motiveres i kristendomskundskab - og hvilken betydning det bør have for undervisningen.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvad skal jeg bruge det til?

"Interessen fik jeg særligt i mødet med en gruppe udskolingselever, som uforstående spurgte, hvorfor de skulle have faget, da de hverken var kristne, muslimer eller ville uddanne sig til præster", fortæller han.

Ændringen af folkeskolelovens formålsparagraf i 1975 betød, at faget ikke mere måtte være forkyndende, nu skulle det være kundskabsmeddelende om kristendom. "Fagets sammensætning i dag med fraværet af konfessionelle bindinger i fagformålet og statementet om at religioner er kvalitativt ligeværdige i undervisningen, mener jeg må medføre, at faget er for alle, hvorved undervisningen ikke kun er forbeholdt de 17 procent, siger Andreas Bach-Larsen, som understreger, at hans projekt ikke er en forsvarstale for faget. Han forsøger derimod indirekte at belyse, hvorfor elever stiller spørgsmålet: Hvad skal jeg bruge det til?

Undersøgelsen baserer sig på to fokusgruppeinterviews med elever fra 9.klasse. Det ene interview foregik i en praktikperiode på en kristen efterskole. "Jeg havde undervist halvdelen af eleverne i gruppen i ugerne op til interviewet, og det gjorde, at de formodentlig i nogle situationer betragtede mig som lærer og dermed som ekspert", fortæller Andreas Bech-Larsen. Det andet interview foregik senere på en folkeskole i Gentofte Kommune, hvor han arbejdede, men uden at have en relation til de interviewede elever. "Udfordringen var her, at de omtalte lærere i interviewet, er mine kolleger", understreger han og siger, at det "formodentlig har påvirket enkelte deltageres frimodighed og har været formende for deres udsagn".

Andreas Bech-Larsen forsøgte blandt andet at "minimere magtforholdet ved at medbringe kage og drikkelse, og det synliggjorde også en distance til traditionel undervisning. "Informeret samtykke blev indhentet ved, at deltagerne blev informeret om undersøgelsens formål og muligheden for når som helst at trække sig. På efterskolen gav en lærer foruden deltagerne selv samtykke om undersøgelsens formål og video- og lydoptagelsen heraf samt anonymiseringen af skolen og deltagerne i transskriberingen. På folkeskolen gav forældrene samtykke foruden deltagerne selv", skiver han.

I analysen har Andreas Bech-Larsen fokus på, hvordan eleverne motiveres i faget. "Jeg konkluderer, at motivation i kristendomskundskab fremstår i mange individuelle former blandt afgangselever. I denne undersøgelse italesætter eleverne særligt deres motivation i faget, ud fra elementer de savner og ikke oplever tilfredsstillet i undervisningen", skriver han.

"Jeg fandt ud af, at der særligt herskede to dominerende forståelser af kristendomskundskab i de to grupper, og det havde indvirkning på den enkelte elevs motivation". Nogle elever vurderede fagets bidrag til individets personlige stillingtagen, men andre vurderede fagets bidrag til individets uddannelsesprojekt.

Hungrer efter viden om islam

Flere elever var meget motiverede efter viden om islam, men også andre religioner og overbevisninger som for eksempel Jehovas Vidner, fortæller Andreas Bech-Larsen. "Vidensmotivationen mod andre religioner tager blandt andet afsæt i elevernes erfaring og input fra fritidslivet. Derfor er det interessant, hvordan erfaringer og oplevelser fra elevens fritidssfære, som har skabt en vidensmotivation, kan kombineres med undervisningssfæren", skriver han og argumenterer for, at elevers medbestemmelse i høj grad kan understøtte deres deltagelse i timerne. Det giver eleverne myndighed, hvorved de bliver kompetente i faget, men også i livet generelt.

"Udfordringen med inddragelsen er på den ene side, at undervisningen ikke bør fremstå ustruktureret i forsøget på at inkorporere elevers input. Mens den på den anden side ikke bør være så fastlåst, at elevernes vidensmotivation fra fritidssfæren aldrig kan imødekommes". En hæmsko for igangsættelsen af inddragelsen af eleverne i undervisningsplanlægning vil utvivlsomt være forberedelsestiden, mener han. Men det er alligevel relevant, hvordan afslutningen af de enkelte undervisningsforløb kontinuerligt vil kunne imødekomme elevers interesser og erfaringer gennem udarbejdelse af problemstillinger i arbejdet mod afgangsprøven.

"Væsentligt er da, at elevens perspektivering til hverdagsliv og større sammenhænge også er en del af prøvens vurderingsgrundlag i kristendomskundskab", skriver Andreas Bech-Larsen og understreger, at læreren i udarbejdelsen af årsplanen må overveje, hvordan elevernes medbestemmelse eller inddragelse kan imødekommes. "Jeg mener, det er et vigtigt motivationsfremmende element, at inddrage elevers hverdagslige møder, erfaringer og forundring med religion og livssyn, uden at den enkelte elev ufrivilligt bliver til genstand for undervisningen", siger han. (Se analysen og diskussionen af analysens resultater side 12 til 25).

Ensformig undervisning hæmmer

De enkelte grupper var præget af forståelser, og de skabte forskellige afsæt for motivation. "Herved kan jeg bekræfte min hypotese om, at når religion og tro har stor betydning for den enkelte, har det en positiv indvirkning på den enkeltes deltagelse. Dog bliver motivation også påvirket af mange andre omstændigheder og faktorer".

Ud over de to forståelser af faget er det særligt fagets progression, det, at kristendom indholdsmæssigt fylder så meget i faget i modsætning til andre religioner, ensformig undervisning og underviserens udtrykte personlige overbevisning, der udfordrer elevernes motivation, og det kan hæmme deres deltagelse. Derimod virker det motivationsfremmende, at fagets bidrager til viden om nationalkulturen, fremmer fordomsfrihed og bidrager til forståelsen af den enkeltes erfaringer fra hverdagslivet, siger Andreas Bech-Larsen.

"Derfor bør læreren være særligt opmærksom på egne værdier og overbevisningers indflydelse på undervisningen, på progressionen i tekstvalg og i arbejdsformer samt overveje, hvordan elevers medbestemmelse og inddragelse bliver imødekommet i undervisningen", lyder hans handlevejledning.

Se hele professionsbachelorprojektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelor- og pædagogiske diplomprojekter

 

 

Læs mere om de faglige netværk
1.756 andre er allerede tilmeldt

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
3.991 andre er allerede tilmeldt