"Den lange skoledag har medført mange flere af den slags episoder, som involverer et niv-krads-skema. Det vil sige at en elev har bidt, nevet eller kradset enten en lærer eller en elev.", fortæller lærer Johan Elkjær.

Lærer på velfærdstopmøde: Lyt og hav mere tillid til medarbejderne

På velfærdstopmødet i dag fortalte lærer Johan Elkjær om sin oplevelse af folkeskolen i velfærdssamfundet. Politikerne Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl lyttede med, og lovede mindre styring og at lytte mere til de offentligt ansatte.

Publiceret
Kristian Thulesen Dahl (DF) og Mette Frederiksen (S) stillede op til debat om fremtidens velfærdssamfund.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Virkelighedens Velfærd, der er en alliance mellem Danmarks Lærerforening, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, FOA og HK/Kommunal, afholdt i dag Velfærdens Topmøde på Christiansborg. Foruden foreningsformændene gav praktikere fra hver af de fem organisationer en opsang til politikerne om, hvordan de oplever velfærd inden for hver deres arbejdsområde.

Johan Elkjær, der er lærer for en ordblindeklasse på Blågård Skole på Nørrebro i København, fortalte om virkelighedens velfærd i folkeskolen. Her var inklusionsopgaven og den lange skoledag på dagsordenen.

"Det ligger mig meget på sinde at fortælle jer to ting: Overvej om den lange skoledag nu også er så god, som I sagde. Det andet er, at jeg vil bede jer overveje at lytte lidt mere til hinanden. Jeg synes, at folkeskolen er havnet et sted, hvor man ikke lytter til fagfolk, og hvor diskussionen  er meget præget af menigsmandspædagogik", sagde Johan Elkjær til Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF), der var særlig indbudt.

Hver anden mener, kvaliteten i folkeskolen er forringet

Det handler ikke om hvis skyld, det er Johan Elkjær arbejder desuden som inklusionsmedarbejder i Københavns Kommune, og selvom inklusion med hans ord indimellem kommer til at fremstå som et socialt eksperiment, så støtter han op om det. Dog bør politikerne være klar til at kigge det efter i sømmene.

"Hvad sker der, når vi en gang imellem ikke kommer i mål med inklusionen? Så sker der det, at nogle kollegaer kommer i følelsesmæssigt pressede situationer, fordi de ikke føler, at de slår til. Men der er børn, som kommer i endnu værre situationer, for de bliver ikke mødt i den verden, de er i", fortalte Johan Elkjær.

Derudover kom han også med en moralsk opsang til politikerne, hvis de placerer al ansvar hos lærerne.

"I folkeskoledebatten handler det tit om, hvis skyld det er, at det gik galt. Der vil jeg gerne spørge politikerne: Det er meget ofte at man hører fra jeres side, at det er os, praktikerne - lærerne, der ikke kommer i mål med de politiske ambitioner. For eksempel skulle vi komme på vores grædende knæ under lærerkonflikten i sin tid. Hvor tror I, at vi havner henne, hvis I vinder den diskussion? Hvis I får det store flertal af danskerne til at tro på, at det faktisk er rigtig, at det er lærernes skyld at det går skidt?", spurgte Johan Elkjær retorisk. I den efterfølgende debat mellem de to partiformænd Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen blev der desværre ikke svaret på dette spørgsmål.

Lang skoledag giver stressede børn og lærere Efterfølgende fortæller Johan Elkjær, at han desværre ikke fik fortalt politikerne om konsekvenserne af den lange skoledag.

"Den lange skoledag har medført mange flere af den slags episoder, som involverer et niv-krads-skema. Det vil sige at en elev har bidt, nevet eller kradset enten en lærer eller en elev. Derudover har vi fået påbud fra arbejdstilsynet på det psykiske arbejdsmiljø om for høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Det sker hvis man ryger ud af sin professionalisme og det sker, når man er presset. Og presset er man forbi kravene er for mange, børnene er for trætte og den slags ting", siger han og forklarer, at det er tegn på, at det ikke kun er lærerne, der er stressede, men det er også børnene, især dem som i forvejen har svært ved at gå i skole.

Ny "fingrene-væk-reform" Tilbage til topmødet lancerede formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, et forslag til en kommende reform med mere tillid til velfærdsmedarbejderne.

"Ordentlig velfærd koster penge. Vi ønsker en 'fingrene-væk-reform', med mindre styring, men mere ledelse og mere fokus på resultater og mål i stedet for processer. Vi har skabt et velfærdssamfund for at sikre tryghed i svære livssituationer, for at sikre social retfærdighed, og stærke lokale fællesskaber", sagde Mette Frederiksen og påpegede, at vi endnu ikke er kommet i mål med nogle af de store velfærdsudfordringer.

"På folkeskoleområdet er den største udfordring, at hver sjette forlader skolen uden at kunne læse, skrive eller regne. På socialområdet er det egentlige problem at vi på dåbsattesten kan se, hvem der kommer til at klare sig godt, og hvem der ikke kommer til at klare sig godt", sagde hun og understregede at for at forbedre velfærdssystemet, handler det om mere tillid til medarbejderne.

"Men det er ikke blind tillid, og det er ikke tillid der ikke har et mål. For målet er at rette op på nogle af de grundlæggende uretfærdigheder i vores samfund. Der tror jeg, at vi skal gå fra at styre den offentlige sektor til at have ledelse. Dermed betyder en 'fingrene-væk-reform' i vores optik ikke mindre ledelse og ikke færre mål, det betyder faktisk mere ledelse, flere mål og højere ambitioner. Men det skal bygge på en grundlæggende tillid til at medarbejdernes faglighed skal bringes mere i spil af hensyn til det velfærdssamfund, som vi nu engang har", sagde Mette Frederiksen og understregede også, at man kan ikke spare sig til mere kvalitet. Vil man bruge penge et sted, må man tage dem et andet sted fra, sagde partiformanden.

Vi kan lære af friskolerne Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, syntes det lød godt, at politikerne lægger op til mindre styring.

"Vi skal have ændret den styring, som er en hæmsko for, at den professionelle kan udleve sit engagement i dagligdagen blandt de borgere, som vi skal gøre en forskel for. Mange oplever at styringen lægger en dæmper på at udløse det faglige potentiale, som de brænder for", sagde han og pegede på, at vi måske alle kan lære noget af friskolerne.

"På grundskoleområdet har vi nogle friskoler, som har nogle helt andre frie rammer. Vi skal selvfølgelig have en folkeskole med alle de værdier, der ligger i den, men vi har faktisk nogle, som driver skole uden at have alle disse snærende rammer. Der er noget erfaring at hente der".

Virkeligheden set fra praktikernes side Efter mødet var det en tilfreds Anders Bondo Christensen, som Folkeskolen mødte. Han var især glad for, at formændene for Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fik præsenteret virkelighedens velfærden set fra de personer, der selv arbejder i det.

"Vi kan godt som formænd i diverse faglige organisationer fortælle de her ting, men det betyder meget, at det er nogen, som står ude i dagligdagen. Det, som vores repræsentanter ude fra dagligdagen hele tiden snakker om, er jo hele tiden at gøre det godt. Det er ikke 'hav nu ondt af mig', nej, de udtrykker en ambition om at kunne lykkes med deres arbejde i forhold til de borgere, for hvem de er helt afgørende". Anders Bondo Christensen håber, at et møde som dette kan styrke mulighederne for at komme ind i en anden dialog med politikerne om fremtidens velfærdssamfund.

Udover Johan Elkjær fortalte en sosu-assistent, en beskæftigelseskonsulent, en socialrådgiver og en pædagog om deres arbejde i velfærdssamfundet.

Hele debatten mellem Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl kan ses på facebooksiden for Virkelighedens Velfærd eller herunder.