»Oprettelsen af linjen er et forsøg på at gøre Blåbjerggårdskolen endnu mere rummelig«, siger skoleleder Laust Poulsen.

Pengene eller livet

Da Vinci Linjen handler om penge, mener lærerkredsen. Nej, den handler om pædagogik, siger skolens leder.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kredsformand i Esbjerg Lærerforening Kenneth Nielsen mener, at en af årsagerne til oprettelsen af Da Vinci Linjen er samspillet mellem frit skolevalg og rammestyring. Skolerne er blevet en slags selvstændige virksomheder, der konkurrerer indbyrdes om eleverne og dermed pengene.

»Målet for Blåbjerggårdskolen har været at øge elevtallet«, siger Kenneth Nielsen.

Elevtallet er fra sidste til nuværende skoleår faldet med over 300 i Esbjerg Kommune, svarende til en mellemstor skole, fortæller kredsformanden. Dertil kommer, at kommunen sidste forår ændrede fordelingsnøglen, så pengene bliver givet per klasse og ikke som før per elev. En klasse er defineret som 26 elever og udløser 740.000 kroner per år. Så når skolen kommer op på 27 elever på en årgang, er bevillingen på to gange 740.000 kroner, fordi der så ifølge definitionen er to klasser på årgangen. Kommer en årgang op på 53 elever, betyder det så tre gange 740.000 kroner, fordi der ifølge definitionen nu er tre klasser på årgangen.

»Derfor bliver den 27. elev og den 53. elev meget interessant for skolelederne«, siger Kenneth Nielsen.

»Konkurrence skaber udvikling«

Skoleleder på Blåbjerggårdskolen Laust Poulsen er for så vidt enig i, at konkurrenceincitamentet spiller en rolle.

»I Esbjerg Kommune findes der nu tre profilskoler, og der kommer sikkert flere. Det er en udvikling, som naturligvis øger konkurrencen mellem skolerne«, siger han.

Han ser imidlertid ikke konkurrencen som et problem, men som en mulighed for at videreudvikle den fælles folkeskole, som han ser »som en af de smukkeste og mest succesfulde idéer, som det danske demokrati har fremelsket de seneste 100 år«.

Linjen er netop et forsøg på at fastholde eleverne i den offentlige folkeskole, siger han og tilføjer, at »der vil være behov for at aftale etiske spilleregler for skolerne, når man bevæger sig ud i åbenlys konkurrence«.

Enhedsskolen skal fastholdes

Der er rejst tvivl om det juridiske grundlag for Da Vinci, men Undervisningsministeriet erklærede den i juli for lovlig, med henvisning til at alle, der ønsker det, kan blive optaget.

»Elevernes adgang til optagelse på Da Vinci Linjen er ikke betinget af standpunkt, evner eller øvrige forudsætninger, men af interesser og eget ønske om øgede udfordringer«, skriver ministeriet. Derfor er »klassedannelsen ikke i strid med folkeskoleloven«.

DLF afholder i februar en konference under overskriften »Skolen for alle - hvordan?«

»Det gør vi for at se, hvilke muligheder der er inden for rammerne af enhedsskolen for, at skoler kan profilere sig og iværksætte særlige tiltag«, siger formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Dorte Lange.

»Man kan godt gøre nogle ting uden at underminere enhedsskolen. Problemet opstår, når man føler, at man er nødt til at niveaudele, fordi man ikke synes, at man kan møde alle elevers behov inden for undervisningsdifferentieringens muligheder. Så er vi nødt til at se på, hvordan vi kan gøre undervisningsdifferentieringen bedre. For både de dygtige og de svage elever vil tabe på det, hvis vi ikke fastholder enhedsskolen«, tilføjer hun.